Newyorkerbyheart

Hjemvendt………….

Kartofler i skiver sammen med pastinak, gulerødder og porre………..

Skinkestrimler og bacon kommes over, (madlavnings)fløde hældes ved…………

Færdigbagt og yderst VELDUFTENDE………..

Serveret med friske, dampede bønner……….

Tortillas med salsa, kyllingerester, revet ost og oliven……….

De færdige quesadillas, serveret med creme fraiche………….
Så er jeg hjemvendt igen fra Berlin og er tilbage på min “pind” – eller næsten ihvert fald. Jeg kommer nok til at køre lidt på halv kraft i et stykke tid, for sådanne storby ferier trækker altså tænder ud og jeg er godt brugt!
Vi havde dog en rigtig godt tur og er en masse oplevelser rigere, der kommer et indlæg senere på ugen, jeg skal lige komme lidt til kræfter………
Vi forlod vores hotelværelse ved 10-tiden hver formiddag og var tilbage igen ved 21-tiden om aftenen – godt brugte, trætte og med ØMME fødder.
Nogle aftener kunne jeg næsten ikke slæbe mig hjem, fordi jeg havde så ondt i ankler, hofter og lænd. Jeg gik som en vraltende and og havde en alt andet and yndefuld gang *S* Det der reddede min tur, tror jeg var badekaret!
Jeg fyldte simpelthen badekaret hver aften og så lå jeg der og skvulpede rundt, mens min ømme krop fik lidt lindring…………
Jeg kan også mærke at jeg er i total søvnunderskud. Der var en del larm og uro på vores hotel og så sov jeg bare ikke specielt godt. Jeg var oppe 6-7 gange hver nat og savnede min seng og min skønne madras, godt at jeg nu kan sove ligeså længe jeg vil hver dag, så jeg kan få tanket lidt søvn på kroppen.
I nat har jeg kun været oppe 1 gang og jeg føler mig nærmest som født på ny, nu skal jeg bare lige have smerterne ned på et rimeligt niveau igen *S*
Det har også på mange måder været en svær tur, hvor jeg ikke kunne slappe helt af. Jeg gik og ventede på nyt fra min kære veninde, som skulle ringe til mig med nyt fra nogle undersøgelser hun skulle igennem! Det er slet ikke rimeligt at hun skal igennem alt det.
Jeg kan forholde mig til mine egne smerte og min sygdom, men jeg har svært ved at forholde mig til andres. Når folk tæt på mig bliver syge, ønsker jeg bare at tage deres smerter og sygdom på mig, så de ikke skal lide – det kan jeg slet ikke holde ud! Heldigvis kunne hun berolige mig lidt da jeg talte med hende om aftenen – men det kunne ikke afholde mig fra at ønske, at jeg var sammen med hende – Berlin var på det tidspunkt det sidste sted jeg havde lyst til at være…………
Vi spiste ikke på nogle af de restauranter jeg havde fundet frem til – det havde jeg faktisk en formodning om inden vi tog afsted – for jeg vidste at vi ikke ville gide at lede efter dem om aftenen. Vi gik ind og spiste hvor vi var, men fik noget godt mad og vi spiste endda det samme sted 2 aftener i træk – men meget mere om det i det indlæg der kommer om Berlin………
I aften har vi fået min “go-to” ret, den jeg laver når jeg ikke lige orker at tænke over noget, men bare vil have noget mad på bordet.
Det er den her ret, som kan varieres i det uendelige og det smager lige godt hver gang – uden undtagelse!
Jeg har lavet den i et utal af variationer og hver gang ser kæresten glad og veltilfreds ud *S*
I aften fik vi friske, grønne bønner til, som jeg nippede og dampede i letsaltet vand – MUMS!
Aftenens variation ser sådan her ud.
Kartoffelfad med rødder, bacon og skinke, 2-3 pers:
4-5 kartofler, skrællet og skåret i tynde skiver
3 gulerødder, halveret på langs og skåret i skiver
1½ porre i ringe
3 pastinakker, skrællet og skåret i mindre stykker
2½ dl (madlavnings)fløde + kartonen/flasken skylles af med en anelse mælk
salt, friskkværnet peber
1 bakke skinke i tern
1 bakke bacon i tern
Smør et ovnfast fad med lidt olie. Kom kartofler, gulerødder og pastinak i, krydr godt med salt og friskkværnet peber. Kom porrer øverst og derover bacon og skinke. Hæld fløde og mælk ved. Dæk fadet til med stanniol og sæt den i en 200 grader varm ovn (varmluft) i 40 minutter. Fjern stanniol, skru ned til 180 grader og giv den yderligere 20-25 minutter. Server straks.
Inden vi tog afsted til Berlin lavede jeg kyllinge quesadillas af den rest kylling jeg havde fra vores kylling i stegepose, de blev SUPER lækre!
Ikke verdens sundeste aftensmad, især fordi jeg ikke havde noget grønt i huset jeg kunne servere til, men det smagte GODT *S*
Kyllinge quesadillas a la Newyorkerbyheart:
tortillas
en rest kogt/stegt kylling i mindre stykker
en blanding af revet mozzarella og revet cheddar (eller bare en af delene)
færdigkøbt salsa
sorte oliven i skiver
olie til stegning
Varm lidt olie op på en pande. Smør salsa på en tortillas, fordel kyllingestykker og oliven ovenpå, drys med ost og læg en tortillas ovenpå. Læg det i panden og steg til den bliver gylden, pres lidt ned på den mens den steger.. Vend den forsigtigt rundt (det kan godt være lidt besværligt!) og steg på den anden side, pres igen ned på den. Når den også er gylden (og sprød) på den anden side, tages den af panden og skæres i kvarter. Forsæt til der ikke er mere fyld. Server med creme fraiche eller fromage frais rørt op med lidt presset hvidløg, salt og friskkværnet peber + gerne en salat.
Så sad jeg en aften inden vi tog til Berlin og passede mig selv, mens jeg så lidt TV og pludselig tonede en af mine skoleårs store “crush” frem på skærmen!
Det er altså ret underligt, men også sjovt at se hvordan han ser ud nu *S*
Det var ganske uskyldigt og jeg tror aldrig at han fandt ud af hvor vild jeg var med ham. Han var 2 år ældre end mig og så selv ikke til min side, men jeg syntes at han var verdens syvende vidunder! Høj, mørk og helt vildt flot – det så han sådan set stadig ud til at være – men det fik mig alligevel til at tænke og smile lidt *S*
Tænk at jeg blev så betaget af et andet menneske, bare pga. af hans udseende, uden at vide noget som helst om hvordan han var som person. Han kunne jo have været verdens dummeste svin, det ved jeg dog så ad omveje, at han IKKE var.
Jeg bliver vel stadig betaget af udseende, men idag er det jo også andet der tæller – og heldigvis for det *S*
Sikke meget debat der er om aktiv dødshjælp, godt hjulpet på vej af den udsendelse som TV2 sendte i går om Kaj Guldbech, der tog til Schweiz for at dø. Han var uhelbredelig syg af kræft og et kamerahold fulgte ham på hans sidste rejse!
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene, jeg kan godt se at der er både for og imod, men jeg hælder nok mest for!
Jeg ved at jeg selv ville ønske at afslutte mig liv, hvis jeg var uhelbredelig syg og kun have udsigt til smerter, smerter og flere smerter inden jeg kunne få lov til at dø. På den anden side kan jeg også godt se at det må være svært for læger, der aflægger ed på at redde liv! Men bliver der alligevel ikke udøvet en slags aktiv dødshjælp i dag, selvom det ikke er lovligt, det hedder bare noget andet: smerterlindring……..
Jeg ved det ikke, men jeg har forståelse for at terminal syge mennesker gør brug af den mulighed, ved er ret sikker på at jeg selv ville gøre det.
Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Oct 6, 2009
    7:46 am

    Charlotte den 2.

    Hej Birthe.
    Velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen. Er spændt på at høre om dine oplevelser.
    Angående retten til at dø. Jeg så også omtalte udsendelse. Jeg ville også benytte mig af aktiv dødshjælp, hvis jeg skulle blive så syg og havde så mange smerter.
    Jeg kan dog godt sætte mig ind i at det er vanskeligt at lovgive om. Kunne det ikke tænkes at familien måske lage pres på den syge? Måske den syge ikke vil være til " besvær " ?

    Håber du snart vil være helt ok igen:-)
    Mange hilsner
    Charlotte den 2.


  2. Oct 6, 2009
    8:04 am

    Marianne's mening

    Hej Birthe!
    Velkommen hjem igen. Det lyder til Berlin, stadigvæk er en dejlig by og at I havde den god tur. ;0)

    Har lige drømt, jeg var nede og besøge dig og så en masse billeder fra NY :0) Hvor sjovt!

    Få slappet godt af og nyd, at du kan sove længe og være god ved dig selv, så du kan komme på toppen igen.
    Knus Marianne


  3. Oct 6, 2009
    11:17 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Charlotte den 2.!

    Vi havde en dejlig tur og der er smukt i Berlin på denne årstid 🙂

    jeg er sikker på at det vækker mange spørgsmål, både hos pårørende og også hos patienten. Men som dig, så er jeg jo også ret sikker på, at det er den vej jeg ville vælge………..

    mange hilsner
    Birthe


  4. Oct 6, 2009
    11:18 am

    Newyorkerbyheart

    Kære Marianne!

    Det må være et vink med en vognstang, om at du skal komme ned og besøge mig SNART 😀

    Knus
    Birthe


  5. Oct 6, 2009
    7:21 pm

    Anonymous

    Det er virkelig en skøn blog du har, jeg læser den hver dag, og elsker din personlighed:)

    Men jeg har et lille spørgsmål… Jeg følger blogs i Google Reader, og der er din blog den eneste der kun har et lille referat, så man i stedet skal trykke sig ind på hvert enkelt indlæg?

    Hvis det ikke er meningen, kunne du så ikke lokkes til at ændre det i dine indstillinger, sådan at man kan se hele indlægget og alle billeder? Det ville være virkelig dejligt, og en stor hjælp for os der følger dig i readeren;)

    Tak for en dejlig blog ellers!

    Mange hilsner Maria


  6. Oct 6, 2009
    9:07 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Maria!

    Tak for din kommentar.
    Jeg ved ikke helt hvad det er jeg skal ændre og har heller ikke overskud til at kigge på det lige pt…..

    /Newyorkerbyheart

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!