Efter 10 minutter ligges tigerrejer på……….

Det færdige fiskefad………..

Aftenens tallerken……………
I aften har vi fået et lækkert fiskefad med laks og tigerrejer, det smagte SUPER lækkert og er helt sikkert noget jeg vil lave igen – og så er det NEMT!
Det er efter inspiration fra noget jeg har lavet før og lidt efter hvad jeg havde i køleskabet. Det var faktisk meningen at vi skulle have haft en lakse-/rejetærte, men det kunne jeg ikke lige overskue, så det blev dette istedet for *S*
Som tilbehør fik vi en kold sauce, hvori der var kommet noget dild-krydderimix (som jeg har fra USA, fra
The Pampered Chef). Det er eminent til at komme i creme fraiche sammen med lidt salt og friskkværnet peber, så skal det bare lige trække i ½ time og så er det klar…………
J
eg tror at der kan laves noget lignende ved at bruge tørret dild, lidt løgpulver og lidt granuleret hvidløg.
Laksefad med tigerrejer a la Newyorkerbyheart, 3 pers.:
kartofler i passende mængde, skåret i grove stykker
groft salt
citronpeber
lidt olivenolie
ca. 1 tsk. tørret salvie
ca. 1 tsk. tørret mynte
2 laksefileter uden ben og skind
rå tigerrejer, uden skaller og med den sorte tarm fjernet
½ squash, halveret på langs og skåret i lidt tykke skiver
1 god håndfuld cherrytomater
Dressing:
3 spsk. olivenolie
1 stort fed presset hvidløg
lidt friskpresset citronsaft
Kom kartofler i et ovnfast fad, krydr med salt, citronpeber, salvie, mynte og dryp med ganske lidt olivenolie. Vend det hele godt sammen, så olien ligger sig om kartoflerne. Sæt i en 225 grader varm ovn og lad dem stege i 20 minutter, vend lidt rundt i dem. Vend squash i kartoflerne, sammen med hele cherrytomater. Kom laksefileterne ovenpå, krydr dem med salt, citronpeber, dryp med lidt citronsaft og stil tilbage i ovnen i 10 minutter. Tag fadet ud igen, pluk laksefileterne i lidt mindre stykker og drys med tigerrejer. Stil fadet tilbage i ovnen i 3-5 minutter, til rejerne skifter farver og er netop møre. De skal KUN lige netop være møre, så skal fadet ud, ellers bliver de MEGET kedelige og det er synd for rejerne. Pisk dressingen sammen og dryp den over lige inden servering. Lækkert brød vil også gøre sig godt til.
I går startede jeg på “
Tak for alle minderne” af Cecelia Ahern,
Bazar Forlag, det er også hende der har skrevet bogen “
PS I love you” (som blev filmatiseret med stor succes).
Jeg kom ikke så langt, men det jeg læste var meget godt. Det er ikke en type bøger jeg sådan normalt læser, romantiske bøger, men den tegner alligevel meget god………..
Jeg vil SÅ gerne ind og se “Julie & Julia“! Dels fordi det er med Meryl Streep, som jeg er meget stor beundrer og dels fordi den jo delvis handler om Julia Child, som vel nærmest er en institution indenfor madlavning – og jeg har endda en af hendes kogebøger – et KÆMPE værk med masser af gode opskrifter…………
Jeg føler mig dog på ingen måde overbevist om at jeg kan lokke kæresten med ind og se den, faktisk ved jeg 100% sikkert at det ikke sker, så jeg må se om jeg kan lokke en anden med – for ses det skal den altså *S*