……….og så løg-/champignonblandingen……….

Drys med persille og server………..

Aftenens tallerken………….
I aften har vi fået en virkelig SKØN simreret, som rigtig hører årstiden til og en ret som jeg virkelig kan anbefale Jer at lave!
Det er en slags gullash, men ikke gullash som jeg husker det, denne synes jeg er lidt mere raffineret. Der er brugt masser af rodfrugter både i selve gullash’en og til rodfrugtmosen, alt i en alt = MUMS!
Som tilbehør fik vi
hvidløgsflutes med krydderurter.
Opskriften er fra bogen “
Sund mad – let at lave” skrevet af Kirsten Høgh Fogt og Marianne Kastberg (
Forlaget Lindhardt og Ringhof). Bogen er fyldt med opskrifter hvori der indgår masser af grøntsager og rodfrugter, for at gøre hverdagsmaden – og gæstemaden – lidt sundere. Opskrifterne er præsenteret med lækre billeder (som er vigtig for mig, når jeg kigger i en kogebog) og så virker de nemme at gå til – hvad jeg også synes er vigtig. Der er endda mad- og ugeplaner i, der kan gøre det lettere at lave sund mad……….
I bogen står der, at opskriften er til 8 pers. eller til 4 pers. i 2 dage. Det er jo for meget for os 2, så jeg rettede den til. Jeg har dog ikke på nogen måde vejet hverken kød eller grøntsager af, så alle mængdeangivelser er ca. mængder………..
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.
ca. 5-600 g oksebov skåret i tern
olie til stegning
ca. 3 spsk. koncentreret tomatpure
1 tsk. røget paprika
2 tsk. spidskommen
2 laurbærblade
salt, friskkværnet peber
ca. 7-8 dl oksebouillon (jeg brugte vand + fond “du chef”)
3 gulerødder i små tern
3 pastinakker i små tern
3 persillerod i små tern
2 løg, grofthakket
4 fed hvidløg, knust og hakket groft
1 rød peberfrugt i grove tern
250 g markchampignon, halveret eller i kvarter, alt efter størrelse
persille, hakket
Rodfrugtmos:
kartofler i grove tern
4 gulerødder i grove stykker
3 persillerødder i grove stykker
3 pastinak i grove stykker
lidt varm mælk
smør
Maldon salt, friskkværnet peber
Afpuds kødet og skær det i tern. Varm olie op i en gryde og brun kødet på alle sider, ad et par gange. Når det sidste hold kød er brunet, kommet al kødet tilbage i gryden og så tilsættes tomatpure, spidskommen, laubærblade, salt, friskkværnet peber og røget paprika. Lad det svitse i 1 minuts tid under omrøring. Hæld bouillon ved, læg låg på, skru ned og lad det simre i 1½ time.
Kom lidt olie på en pande og sauter løg og hvidløg ved middel varme, til det begynder at tage farve. Rør i det af og til. Kom peberfrugt og champignon ved og lad det stege med i 2-3 minutter, vend godt rundt i det og krydr med salt og friskkværnet peber. Tag af varmen. Kom de finthakkede rodfrugter i gryden til kødet, læg låg på igen og lad det simre i endnu 20 minutter. Kom champignon-/løgblandingen ved, vend det hele godt rundt og lad det varme igennem i 10 minutters tid. Smag til og drys med hakket persille inden servering.
Rodfrugtmos:
Kom kartofler og rodfrugter i en gryde sammen med vand. Lad det koge, til det hele er godt mørt. Hæld vandet fra og mos det med en gaffel eller en el-mikser. Tilsæt en god klat kold smør og noget varm mælk, til det har en konsistens som ønsket. Smag til med Maldon salt og friskkværnet peber.
Min mave er endelig ved at opføre sig normalt igen, det er også på tide, normalitet er en dejligt ting *S*.
I morgen skal vi ud og købe julegaver til de små, kære piger på Sjælland. Vi skal derover næste weekend og det er sidste gang vi ser dem inden jul, så vi tager deres julegaver med derover. Vi tager jo til Paris i julen og de kommer ikke til Jylland! Det er første gang i en del år, at vi ikke skal være sammen med dem juleaften, det bliver helt mærkeligt………men vi glæder os uendelig meget til at skulle fejre julen hos Anette i Paris *S*.
Mig og julen er jo ikke så gode venner, så jeg er sikker på at det vil gøre mig godt at komme væk fra det hele, selvom jeg jo ikke kan løbe fra minderne!
Det er så længe siden vi har set de små piger, jeg er flov over at indrømme det, men jeg tror faktisk ikke at vi har set dem siden i foråret engang! De kan knap nok kende os fra gang til gang, især ikke den mindste, Luna. Vi glæder os til at skulle være sammen med dem………..
Vi skal også besøge vores fælles ven, som er flyttet til Fredensborg – måske Mary og Frederik giver kaffe – vi kunne da lige banke på og spørge *S*.
Vi starter hos Morten til frokost og kaffe og tager så videre til Hellerup, hvor vi får aftensmad og sover.
Jeg er startet på “
Øjet der ser” af Giorgio Faletti,
Bazar Forlag. Han er også forfatteren til “
Jeg dræber“, som jeg også har læst. Jeg var ikke ubetinget fan af “Jeg dræber”, men jeg må også indrømme at den havde sine momenter og af og til var jeg godt underholdt *S*. “Øjet der ser” virker dog fra de første sider bedre – også bedre skrevet – og så foregår den i New York, hvilket jo altid er et plus for mig…………