Newyorkerbyheart

Vild med dans……………

08 november , 2009 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Oplevelser - Tags:

På vej ind mod studiet…………

Så langt sad vi fra scenen og vi havde lidt svært ved at se noget………..

Anne Laxholm står og snakker………

Silas Holst får sig en krammer………

Andrea Elisabeth Rudolph…………….

Malena Belafonta med hendes datter Sarafina………

Claus Elmig ser lidt fortabt ud………..

Vicki Jo med hvad jeg tror er hendes kæreste……….

Det lykkedes mig at få en flaske “Vild med dans” vand med hjem………..
I fredags drog vi mod København for at se “Vild med dans” og vi var meget spændte på hvad vi ville opleve *S*
Jeg havde vundet billetterne på “Vild med dans” hjemmeside, hvilket jeg fik besked på tidligere på ugen. Jeg ringede straks til kæresten og heldigvis ville han gerne med derover…….
Faktisk har jeg prøvet at vinde de billetter i alle de sæsoner det har kørt på TV, så jeg blev altså rigtig glad da det endelig lykkedes!
Vi tog afsted hjemmefra ved 15-tiden og holdt foran Metronome Studios, ca. kl. 18.30. Vi havde fået et brev om at vi skulle melde os i receptionen senest kl. 18.45, så det passede jo rigtig godt.
Vi diskuterede lidt hvor det egentlig lå, for der stod ikke rigtig nogle skilte eller noget, men vi kunne se at der ankom en lind strøm af biler……..
Vi blev vist ind i et lokale hvor vi blev tilbudt forfriskninger og hvor alle blev samlet.
Jeg må indrømme at jeg har var overrasket over hvor mange mennesker der egentlig var. Når jeg har set det i TV, synes jeg ikke at det ser ud til at der er mange publikummer, udover dansernes venner og familie – men jeg vil tro at vi var lidt over 100 mennesker. Endelig blev vi vist ind og vi fik anvist pladser bagved dommerbordet, ca. 3 rækker bagved sammen med nogle andre mennesker og vi sad MEGET tæt!
Så var det tid til at publikums-opvarmeren kom ind og fortalte os lidt om hvornår vi skulle klappe, huje osv. Jeg tror aldrig i hele mit liv at jeg har klappet så meget! Mine hænder var ildrøde og meget varme, da vi kom ud i bilen igen *S*
Det var nogle søde mennesker vi sad sammen med og heldigvis sad vi ikke lige i kameraernes “skudlinje” og efter at have set udsendelsen på TV er jeg ret sikker på at vi ikke er at se……..
Det var ikke så meget vi kunne se af selve dansene, tilgengæld kunne vi se karaktererne inden alle andre *S*
Men det var SÅ sjovt at opleve selve stemningen inde i studiet – som forøvrigt var meget mindre end jeg havde regnet med – ligesom også dansegulvet var mindre end jeg troede. Det var også en oplevelse at høre The Antonelli Orchestra live, lige siden første sæson har jeg syntes at de er FABELAGTIGE og efter at have oplevet dem live, synes jeg det stadig *S*. D
er blev ikke så varmt i studiet som jeg havde frygtet!
Altså der var varmt, men det var til at holde ud og de var rigtig gode til at komme rundt i pauserne med drikkevarer – hvilket var en bedrift i sig selv for det var næsten ingen plads mellem bordene………
Jeg synes at det var en kæmpe oplevelse at se det hele live og opleve hvordan sådan en udsendelse bliver til. Meget der ser ekstravagant ud på TV, er det ikke når man ser det i virkeligheden, men kjolerne var lige så flotte som på skærmen *S*

Andrea Elisabeth Rudolph
(værtinden) er jo faktisk fra Askov og hun har gået et par klasser under mig på Skanderup Friskole, da jeg gik der. Dengang var hun en lille, splejset, mørkhåret pige med fletninger og så vidt jeg husker var en – eller begge – hendes forældre, designere.
Efter optagelserne sluttede bevægede vi os stille ud og det var her jeg tog ovenstående billeder. De fleste er ikke blevet specielt gode og jeg beklager kvaliteten af dem, men jeg har valgt de bedste ud, så I kan se dem……..
Vi kørte derfra ved 22.15-tiden og var hjemme hos prinsessen igen kl. 00.40! Jeg var fuldstændig færdig af træthed. Jeg kørte den sidste time hjem, da kæresten også blev overmandet af træthed *S*, så vi var begge klar til at komme i seng. Det gjorde det heller ikke bedre, at jeg havde kæmpet hele dagen med en voldsom hovedpine, så jeg glædede mig virkelig til at komme ind i et mørkt og køligt rum………..
Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Nov 9, 2009
    9:57 am

    Helle K.

    Det lyder som en rigtig god oplevelse – sådan nogle har vi jo alle brug for 🙂
    Jeg kiggede efter dig, men så dig ikke 🙂


  2. Nov 9, 2009
    10:09 am

    Nille

    Kære Birthe,

    Jeg tænkte på Jer – selvom jeg jo ikke kan se programmet og aldrig har. Men det er sjovt at se et studie indefra – ingenting ser ud som på TV.

    Jeg var engang med i et quiz-show på TV3, og det så ret ynkeligt ud, da vi stod der 3 personer og skulle trykke på knapper… men på TV så det jo mere imponerende ud.

    Heldigvis er der jo her både kjoler og musikken at nyde; og så er det bare sjovt at se bag kulisserne, synes jeg.

    Kærlig hilsen
    Pernille


  3. Nov 9, 2009
    12:05 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Helle!

    Det var en god oplevelse og du har ret, det har vi alle helt bestemt brug for 🙂
    Jeg sørgede også for at gemme mig…..

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Nov 9, 2009
    1:39 pm

    Anonymous

    Hej Birthe

    Det lyder som en god oplevelse og spændende med billederne- at se "stjernerne" live.

    Hvordan var stemningen, efte rLisa Lent blev stemt ud- for det var jo nok ikke helt ventet- så du hvordan hun så ud bagefter?

    Sådan en sød person som dig skal da ikke gemme sig:)
    kh Lise-Lotte


  5. Nov 9, 2009
    2:16 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!

    Dejligt at du tænkte på os, det er altid rart at høre 🙂
    Jeg tror ikke at meget er som man tror, hvad tv-udsendelser angår. Men det var en god oplevelse at se hvordan udsendelsen bliver til….

    Bare at se kjolerne og høre det fantastiske orkester, var hele turen værd 🙂

    Kærlig hilsen
    Birthe


  6. Nov 9, 2009
    2:16 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lise-Lotte!

    Det var en kæmpe oplevelse 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!