Newyorkerbyheart

ABC i ord og billeder – L…………..

12 december , 2009 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Om mig - Tags:
Bogstavlegen er nået til L og mit ord for L, skal være LÆNGSEL!
Der er nok ikke nogen der har læst med herinde, det er i tvivl om at jeg har tabt mit hjerte til USA. Men som nogen ved, er der mere i det end som så – min familie er derovre – og der skaber en konstant længsel!
Jeg savner IKKE den “familie” jeg blev adopteret ind i, men jeg savner det at HAVE en familie. Jeg savner det at have en mor, en base, et ståsted, et tilhørssted………..
Jeg tror, at den længsel altid vil være indeni mig. Jeg er så taknemlig for, at min au pair familie, har inddraget mig som en del af deres familie, for det er en VIDUNDERLIG familie. Det “uheldige” er bare, at de bor helt i USA, så savn og længsel, er en del af min hverdag.
I dag sad jeg og så “Judging Amy” (Amy’s ret), som er en af mine absolut yndlingsserier, men som også skaber en ulidelig længsel hver gang jeg ser den. Faktisk tuder jeg så godt som hver gang! Ja, jeg ved godt at det er fiction. Jeg ved godt at sådan er der måske ikke nogen der har det i deres familie…………men for pokker hvor ville jeg gerne være en del af DEN familie!
Tænk at have sådan en mor, som er stærk, men også svag. Som kan skælde ud og sparke en i r….., når det er nødvendig, men som også altid er der med trøst, opmuntring og et knus.
Tænk at have en mor, som man kan græde ud hos. En mor som beskytter en. En mor som elsker dig, lige meget hvad. Al den længsel er grunden til at jeg har valgt et liv uden børn, for hvordan skal jeg kunne give noget som jeg ikke selv har fået? Hvordan skal jeg kunne give, når længslen og sorgen inde i mig selv er så stor og overvældende?
Selvom jeg har fået en ny familie, så er det jo ikke helt det samme og vil aldrig blive det. De er jo som sådan ikke en del af min hverdag, dertil er afstanden desværre for stor………
Den længsel og sorg, vil altid være en del af mig, en del af den jeg er.

Du kan se andre eksempler på L på Petunias blog…………

Print Friendly
Tilbage

20 kommentarer


  1. Dec 12, 2009
    8:14 am

    MissMuffin

    Hej Birte…

    Vil bar li sige, at jeg tror du ville være blevet en rigtig dejlig mor:)
    Jeg har altid troet at det var pga. din sygdom at i ikke har børn og har tit tænkt på, at det var rigtig synd for dig, for jeg tror du har masser af kærlighed at give af til sån et lille væsen og ville være blevet en rigtig god og omsorgsfuld mor.

    Knus


  2. Dec 12, 2009
    9:06 am

    Stine Andersen

    Kære Birthe,

    Gør mig så ondt at læse om din opvækst. Men dejligt at du trods alt har oplevet en kærlig familie under dit ophold i USA. De bedste tanker og ønsker for dig.

    Stine


  3. Dec 12, 2009
    10:37 am

    Henny

    Der er nok mange mennesker, der må leve med den længsel. Mens det er rigtigt, at nogle af dem, der ikke har fået deres behov dækket, mens de var børn, også vil have svært ved at dække deres egne børns behov, så tror jeg også, at nogle vil kunne sætte sig ud over de mangler, der har været i deres eget liv og alligevel give deres egne børn en opvækst med alt det, de selv har manglet. Så forunderligt er mennesker nemlig indrettet!


  4. Dec 12, 2009
    11:31 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Miss Muffin!

    Det tror jeg ikke, jeg ville ikke have noget at give 🙂

    mange hilsner
    Birthe


  5. Dec 12, 2009
    11:31 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Stine!

    Mange tak for din kommentar 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  6. Dec 12, 2009
    11:31 am

    Newyorkerbyheart

    Henny,

    jeg er så bare ikke stort nok at menneske, til at kunne sætte sig ud over mig selv!

    /Newyorkerbyheart


  7. Dec 12, 2009
    12:41 pm

    Heidi Meldgaard

    ?

    hvordan skriver man noget som passer på det du fortæller.

    Jeg er faktisk tom for ord, Jeg har aldrig haft det som dig. Jeg har den familie. Med fantastiske forældre. Dog ikke som i amy´s ret…(men hvem har det?) Jeg har aldrig manglet noget, haft kærlighed i uanede mængder. Så jeg syntes egentligt ikke jeg kan skrive noget rigtigt til dig.

    Jeg syntes du er så stort et menneske, at du kan se at det ikke ville være godt for dig og et kommende barn. At du er så hel at du kan mærke at det ikke ville være rigtigt for dig.

    For herinde er det tydligt at du har en masse kærlighed at give af, i mange henseender.

    og ja det er sku da tydligt at du er en meget stærk person.

    Jeg syntes du er fantastisk. Og håber at møde dig en dag.

    Knus

    Heidi


  8. Dec 12, 2009
    4:19 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Heidi!

    Tak for din kommentar! 🙂
    Hvor er det dejligt at høre at du har den familie, pas godt på den, det er guld værd…….

    Måske du kan være med engang, når vi forhåbentlig, for stablet et blogtræf på benene. Jeg vil også gerne møde dig 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Dec 12, 2009
    4:35 pm

    Petunia

    Jeg forstår godt din lengsel for om man har familie tett på, så går det an å lengte etter noen som bryr seg.
    Og når man har hatt det slik, så tror jeg at man blir en god mor for man vet å se verdiene av å stifte sin egen familie:)


  10. Dec 12, 2009
    6:05 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Petunia!

    Mange tak for din kommentar 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  11. Dec 12, 2009
    8:23 pm

    linsky

    Så trist å lese. Den lengselen kommer du alltid til å ha.
    Men det er godt at du har en ny familie!
    Klem til deg!


  12. Dec 13, 2009
    1:39 am

    Living next to me

    Mange kjenener nok igjen din lengsel , jeg har hatt mor , hun er nettopp bisatt , men hun har ikke vært noen "snill" mor, Som hun i Juging Amy, jeg har sett samme serie og hvem vil ikke ha en sånn mor , eller bestemor , som de damene der..
    Vi får bare prøve så godt vi kan og være den beste mor vi kan og for min del, bestemor . Vi er mange som har dine tanker , om det er noen trøst i disse familie dager, hvor dette blir så tydelig . KLem fra F


  13. Dec 13, 2009
    10:09 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Linsky!

    Ja, det er jo ikke noget som man bare lige lægger bag sig, men jeg håber, at smerten bliver mindre med årene….

    Mange hilsner
    Birthe


  14. Dec 13, 2009
    10:11 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Living next to me!

    Kondolerer med din mor, det må være hårdt her i juletiden!
    Jeg ved godt at det i Amy's ret er fiction og at det ikke findes i virkeligheden, men tanken om det er godt 🙂

    Jeg er sikker på at du er en fantatisk mor og bedstemor.

    Mange hilsner
    Birthe


  15. Dec 13, 2009
    11:59 pm

    Malou Klidmoster

    Kære Birthe

    Åh ja, den længsel kender jeg også. Maxine Grey ville ha' været meget velkommen til at være min mor. Hun er noget ganske særligt. Da jeg var mindre fantaserede jeg om at Caroline Ingalls fra 'Det lille hus på prærien' var min mor. Så mild og blid en mor som aldrig ville gøre en ondt. Ak ja, det var en god fantasi 🙂

    Jeg ser min mor hver gang jeg kigger i et spejl, den 'glæde' er du heldigvis forskånet for. I stedet ser du en gæv pige med begge ben på jorden og en stærk vilje 😉

    Mange knus
    Malou


  16. Dec 14, 2009
    12:56 am

    hlovkvist

    Kære Birthe,

    Jeg kan ikke sige jeg forstår længslen efter en mor og familie på den måde du gør, men jeg kan sige dig at man godt kan længes efter en mor der elsker uanset hvad, og en familie der vil have en som den man er, – selvom de er tæt på …..

    Er vild med du har kommentarmoderation ! 😉

    Knus Helle.


  17. Dec 14, 2009
    10:24 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Malou!

    Tak for din kommentar 🙂 Rart at høre, at jeg ikke er ene om at fantasere om en mor. Hende Maxine er noget helt specielt synes jeg – selvom hun er ren fiction!

    Jeg ved, at du også har det svært med nogle af de sammen ting som mig….

    Knus
    Birthe


  18. Dec 14, 2009
    10:25 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Helle!

    Ja, savn har jo mange dimensioner – også selv om man har en familie. Det at have en familie, er jo ikke ensbetydende med, at man har det godt med dem…..
    Jeg er sikker på, at du er værd at holde af, præcis som du er!

    Mange hilsner
    Birthe


  19. Dec 15, 2009
    10:18 am

    qehenne

    Jeg kan ikke sette meg inn i din situasjon. Det er ubegripelig sterkt det du skriver!


  20. Dec 15, 2009
    2:13 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Qehenne!
    Tak for din kommentar 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!