Newyorkerbyheart

Andeconfit – Confit de canard………….

06 december , 2009 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Salater - Tags: , , , ,

Dagens friskbagte vaniliekranse……….

Maldon salt hakket med frisk timian, frisk rosmarin og hvidløg………..

De optøede andelår gnides godt med saltblandingen………..

Smagsgivere til andefedtet: hele peberkorn, laurbærblad, frisk timian, frisk rosmarin og upillede hvidløgsfed……..

………..det hele kommes i det smeltede andefedt………..

Andelårene kommes i en skål/fad og fedtet hældes over så det dækker……..

Bagepapir lægges over……….

De færdigstegte andelår, klar til at komme på køl i nogle dage……….

Rødkålssalat med mandariner, vindruer, æble osv………

Andelårene tages – forsigtigt – op af fedtet og lægges i et fad………..

Forkogte kartofler, steges i smør, med frisk timian………..

De færdigstegte kartofler………..

Andelårene er klar til servering………….

Bøgedal øl nr. 160………..

Aftenens tallerken………..
I dag oprandt den store dag så, vi skulle have andeconfit eller confit de canard, som det hedder på fransk.
Andeconfit er noget der har stået på min “to-do” liste i mange år, men jeg har aldrig fået taget mig sammen til at lave det…..
Det er jo altså ret simpelt at lave og det passer jo sig selv inde i ovnen, så nemmere kan det ikke være *S*.
Det bedste ved det hele, er at der breder sig den herligste duft i hele huset! Jeg kan sige så meget, at det HELT sikkert skal laves igen, for hold da op hvor smager det bare godt!
Andekødet er så mørt at det nærmest smelter på tungen og det har den skønneste smag af de krydderier som det har kogt sammen med.
Jeg serverede det med en rødkålssalat, for at opbløde lidt af alt det fede og så nogle smørstegte timiankartofler. Jeg vil sagtens kunne undvære kartoflerne og bare få rødkålssalaten til, som jeg synes gik godt i spændt med anden……

Rødkålssalat med forårsløg, mandariner og vindruer, 4 pers.:

ca. 1/4 rødkål i fine strimler
2 mandariner, delt i både og bådene halveret
2 forårsløg, fintsnittet på skrå
1 stor håndfuld røde druer, uden kerner, halveret
1 stor håndfuld grønne druer, uden kerner, halveret
1 håndfuld valnødder, groft hakket
1 spsk. jumbo rosiner
Dressing:
saft af 1 appelsin
ca. 1 spsk. god olivenolie
1-2 tsk. flydende honning
Maldon salt, friskkværnet peber
Bland rødkål med alle de øvrige ingredienser i en skål og vend det hele godt rundt. Ryst dressingen sammen i et glas med skruelåg eller en meljævner. Hæld den over salaten og vend igen godt rundt. Dæk til med film og sæt i køleskab, hvor den trækker i, ca. ½-1 time inden den skal serveres. Lige inden servering, vendes der godt rundt i den og drys evt. med lidt ekstra, hakkede valnødder.
Note:
Fyldet i salaten er ca. angivelser, kom den mængde i af de forskellige ting, som du har lyst til………
Andeconfit – confit de canard, 2 pers.:
2 berberiandelår, optøede
fedt af ca. 2 stegte ænder
friske kviste timian
friske kviste rosmarin
ca. ½ tsk. hele, sorte peberkorn
1 stort laurbærblade
7-8 fed hvidløg
c
a. 2 spsk. Maldon salt
Skyl andelårene godt og fjern evt. urenheder og skær evt. overskydende skind af. Dup dem helt tørre. Bland Maldon salt, lidt rosmarinnåle og lidt timian sammen på et skærebræt. Knus 3-4 fed hvidløg med bladet på en tung kniv og hak nu det hele godt sammen. Gnid blandingen godt ind i andelårene, dæk dem til og stil på køl i 12-24 timer. Tag lårene ud og tør saltblandingen af, læg dem et lille, dybt fad, skål eller gryde – der kan tåle at komme i ovnen. Smelt andefedtet i en gryde og kom friske timian og rosmarinkviste i, sammen med hele upillede fed hvidløg, hele peberkorn og laurbærblad. Hæld fedt og krydderier over lårene, det er vigtigt at de er dækkede af fedtet. Klip et stykke bagepapir til og læg det over som låg. Sæt det i en forvarmet ovn ved 140 grader i 1 time, skru ned til 100 grader og giv dem endnu 2 timer. Tag det ud, fjern bagepapir og lad det hele køle en anelse af. Tag FORSIGTIGT lårene op (de er MEGET møre!) og læg over i et andet fad. Hæld fedtet over, dæk til og stil i køleskab i 2-3 dage. Når de så skal spises, graves de FORSIGTIGT fri af det stivnede fedt – som smeltes igen, sigtes, afkøles og kan så fryses igen til næste gang! – og lægges i et fad. Sæt i en 175 grader varm ovn og giv dem ca. 15 minutter. Tænd for ovnens grill og giv dem så 4-5 minutter – hold øje med dem – til skindet bliver sprødt og gyldent. Drys med lidt Maldon salt inden servering – og NYD dem så!

Det er SÅ meget gudespise, comfort food – kald det hvad du vil – men LÆKKERT det er det og det er bestemt ikke sidste gang jeg laver det *S*
Det er nok svært at lave ret meget mere end til 2 personer, ihvert fald skal der så bruges rigtig meget andefedt men man kan selvfølgelig købe sig til fedtet, hvis man ikke har noget.

I går var vi i Haderslev. Jeg havde hørt at der skulle være et kulinarisk julemarked – uden nisser og alt muligt andet – hvilket passer mig fint.
Markedet blev holdt i Ridehuset, på havnen i Haderslev og der var gårdbutikker, mejerier osv. her fra regionen repræsenteret. Der var ikke så mange boder, men de der var, var meget lækre. Vi fik en masse smagsprøver, men købte ikke så meget. Vi købte dog noget lækkert, mørkt chokolade, fordi de havde fået guldmedalje for deres mørke chokolade! D
er var hundekoldt inde i bygningen og alle frøs helt vildt. Det var selvfølgelig godt for madvarerne at der var koldt, men alligevel, så tog det altså noget af hyggen……
Efter at have gået rundt på det kulinariske julemarked gik vi rundt i Haderslev by. Vi fik shoppet lidt og nydt en frisk grillet ringrider pølse, fordi duften simpelthen ikke var til at ignorere *S*
Vi var også inde i en vin-/ølforretning, hvor kæresten blev overtalt til at prøve en øl fra Bøgedal Bryghus, deres øl nr. 160. Han fik at vide at den ville passe perfekt til andeconfit – og ekspedienten havde forøvrigt svært ved at styre hans mundvand, da han fik at vide at det var det den skulle nyde til *S* – men kæresten var nu ikke imponeret over den!
Det er en stærk øl – 10% – som skulle have en frisk undertone, men han synes at den var for fed til den fede and.
Jeg smagte kun lige en lille mundfuld, øl er slet ikke mig og i det hele taget drikker jeg faktisk ikke alkohol mere. Ikke fordi jeg er på afvænning, men fordi det ikke mikser så godt med min krop og mine piller – og jeg kan sagtens undvære det. Det sker en enkelt gang (max. 2 gange om året) at jeg får et lille glas Asti, men ellers indtager jeg slet ikke alkohol mere………
Vi havde en rigtig god og hyggelig dag i Haderslev, hvor vi faktisk fik gået en del rundt og fik en masse frisk luft.

Ellers har jeg ikke være særlig produktiv her i weekenden!
Faktisk tror jeg kun at jeg har fået motioneret støvsugeren en gang – jeg har ikke engang fået trænet – men jeg har valgt at tælle gårsdagens udflugt med som træning *S*.
Jeg har bagt en lille, bitte portion vaniliekranse, det er det hele. Jeg har dog kig på en ny opskrift på vaniliekranse, som jeg tror skal være dem der skal med til Paris. De er fra Isabellas og er med marcipan, hva’ siger du så Anette?

Print Friendly
Tilbage

9 kommentarer


  1. Dec 7, 2009
    11:35 am

    Nille

    Kære Birthe,

    Mmmmhhh… det smager altså så godt; jeg har dog ikke fået det i årevis – blevet alt for fedtforskrækket 🙂

    Men en gang imellem skal man jo skeje ud!

    Det lyder som et hyggeligt julemarked også hos Jer!

    Kærlig hilsen
    Pernille


  2. Dec 7, 2009
    11:51 am

    Anonymous

    Lyder lækkert – når du laver kartoflerne på den måde, koger du dem så helt igennem inden du steger dem på panden eller hvor lang tid lgiver du dem?
    /Maria


  3. Dec 7, 2009
    2:39 pm

    Malou Klidmoster

    Kære Birthe

    Wow, det ser bare godt ud! Det er det bedste and jeg nogensinde har fået. Jeg håber at min juleand også smider noget fedt, så jeg kan lave en omgang confit til. Og ved du hvad, andefedt er slet ikke så usundt som man går og tror. Selvfølgelig er det animalsk fedt, men fedsyresammensætningen minder lidt om olivenolie. Og når det har været i ovnen til sidst er det overflødige jo smeltet fra. Så med dit tilbehør er det en ganske fornuftig middag. Rigtig god ide med en rå og sprød salat til.

    Super fine vaniliekranse. Er dejen nem at have med at gøre?

    Knus
    Malou


  4. Dec 7, 2009
    7:36 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!

    Åh, det var SÅ godt og skal helt sikkert laves igen! 🙂 Jeg synes nu ikke at det var så fedt igen, jeg tror at salaten hjalp godt på det…..

    Kærlig hilsen
    Birthe


  5. Dec 7, 2009
    7:37 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Maria!

    Jeg koger dem knap møre 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  6. Dec 7, 2009
    7:38 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Malou!

    Ja, godt er det ihvert fald 🙂 – og salaten gav en godt modspil til andekødet, det kan jeg virkelig anbefale……

    Vaniliekranse dejen er SÅ nem – du skulle også prøve pebernødderne – dem fra Lagkagehuset – det er de bedste pebernødder jeg nogensinde har fået og de bliver hurtig spist 🙂

    Knus
    Birthe


  7. Dec 7, 2009
    7:45 pm

    Anonymous

    Kære Birthe
    De ser virkelig lækkert ud det andelår. Må jeg spørge dig hvor du køber dem? Og køber du dem optøet eller frost? Har køt nogle i netto på et tidspunkt frosent, og synes ikke det blev så gode 🙁
    Men det her skal klart prøves med timian kartofler til 🙂
    Hilsner Agnethe


  8. Dec 7, 2009
    7:50 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Agnethe!

    Velkommen herinde, jeg tror ikke at jeg har set dig før – og tak fordi du giver dig til kende 🙂

    Disse er faktisk fra Netto og jeg synes de var gode, men det kan godt være et det er svingende kvalitet. De var frosne. Men jeg tror du kan få dem i alle supermarkeder og hvis det skal være rigtig godt, kan du nok også købe dem hos slagteren 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Dec 9, 2009
    11:46 pm

    Malou Klidmoster

    Hej igen 🙂

    Nej, jeg har ikke prøvet dem endnu – men de står på listen. Jeg har lige bagt Signes pebernødder i dag og det er også vildt gode.

    Men alt det SMØR der skal i småkager, jeg får åndenød ved tanken 🙂

    Knus
    Malou

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!