Newyorkerbyheart

Vaniliekranse med marcipan (Isabellas)…………

Mel, lys muscovadosukker, marcipan og vaniliekorn kommes i foodprocessoren………..

Så tilsættes smørret………..

…….og tilsidst vanilieekstrakt og æg………..

Den færdige dej…….

Vaniliekranse klar til at komme i ovnen…………..

En enkelt vaniliekrans………..

Færdigbagte og meget lækre………….

Søndag vågnede jeg op og var helt færdig: træt, uoplagt, forkølet og smerter! Kæresten havde en lang og ophedet diskussion om behovet for vaniliekranse og klejner, men for at have det godt med mig selv, blev jeg altså nødt til at lave begge dele (eller dvs. jeg lavede kun dejen til klejnerne).
Jeg HADER ikke at kunne holde hvad jeg har lovet og jeg har lovet Anette, at jeg ville bringe vaniliekranse og klejner. Mine forventninger til mig selv er altid høje og derfor har jeg også svært ved at slappe af, indtil jeg er sikker på, at jeg har indfriet mine egne forventninger.
Det huer mig dog ikke rigtig at jeg er blevet forkølet så tæt på vores afrejse til Paris og jeg ved godt, at jeg skal sætte tempoet lidt ned! Jeg tog mig en LANG eftermiddagslur på sofaen og vi havde jo rester fra lørdag til aften, så det var dejlig nemt.
Jeg drikker lunkent vand med friskpresset citronsaft 3 gange om dagen, varm hyldebærsaft og i dag skal jeg i Matas for at hente Echinaforce dråber, som skulle hjælpe mod forkølelse. Jeg gør hvad jeg kan for at blive så rask som overhovedet muligt………
Kæresten har lovet at lave mad i aften – millionbøf – så jeg kan slappe af og begynde at få pakket, for det er jo altså i morgen ved aftentide, at vi skal afsted mod Paris!

I går fik jeg så altså lavet vaniliekranse, denne gang efter en opskrift fra Isabellas, hvor der skulle marcipan i. Dejen er super nem at lave, for den kan laves i foodprocessor og de blev altså MEGET lækre……….

Vaniliekranse med marciapan (Isabellas), ca. 80 stk.:
150 g marcipan
125 g lys muscovadosukker
korn fra 1 stang vanilie af god kvalitet
275 g mel
175 g smør
2 tsk. flydende vanilieekstrakt af god kvalitet (kan udelades)
1 æg
Kom marcipan plukket i mindre stykker i en foodprocessor sammen med mel, muscovadosukker og vaniliekorn. Hak det hele godt sammen med knivbladet, til det bliver helt grynet. Tilsæt smørret i mindre stykker og hak igen. Tilsæt vanilieekstrakt og æg, hak til dejen samler sig. Tag den ud på bordet og saml den helt. Pak den ind i film eller i en frysepose og læg i køleskab i 1 times tid. Tril derefter dejen i pølser, der er ca. 1 cm. i diameter. Skær i stykker på ca. 7 cm. lange, saml enderne så der dannes en ring og læg på bageplader med bagepapir. Bag dem på nederste rille ved 175 grader i ca. 6-8 minutter. HOLD ØJE MED DEM! de må endelig ikke få for meget farve, så bliver de tørre og kedelige! De skal være helt lyse, når de tages ud, også selvom de virker bløde og ubagte. Når de får lov til at køle af på bagerist, bliver de sprøde som de skal. Lad dem blive helt KOLDE, inden de lægges i en dåse med tætsluttende låg.

Dejen til klejnerne blev også lavet og har lagt på køl til i dag. I dag har jeg så vredet dem og i morgen skal de koges, så de er helt friske når vi kommer til Paris i morgen aften……….

I dag har jeg fået støvsuget og vasket gulv. Det var så tiltrængt, for jeg er helt flov over, hvor længe det er siden jeg sidst har vasket gulv. Desuden synes jeg, at det er rart at komme hjem til et rent hus og jeg er ikke sikker på, at jeg vil have flere kræfter når vi kommer hjem fra Paris, hvor jeg er helt sikker på at jeg trænger til at hvile *S* Nu kan jeg slappe af resten af dagen og gå og hygge mig med at pakke…………

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!