Blomkålsgratin med salat (SøndagsAvisen)……….
Prinsessen nyder at hendes Papa er kommet hjem……….
Det er kærlighed på højeste plan………..
Dejligt at putte sig ind til sin Papa igen………
Derpå lag af røget skinke og revet ost……….
Drysses med rasp, blandet med tørret timian………
I går aftes fik vi en lækker gratin med blomkål og skinke, dertil en salat med “mormor”-dressing, opskriften er af Christian Bitz og bragt i SøndagsAvisen i weekenden. Gratinen blev lavet med bechamelsauce og smagte virkelig godt. Skinken gav en god smag, sammen med dijonsennep’en i bechamelsaucen.
Jeg rev noget emmentaler til at komme over blomkål og ost, men I kan jo bruge hvad I kan lide. Jeg glemte at købe parmesanost, så det blandede jeg ikke i raspblandingen som kom ovenpå gratin’en. Jeg valgte at bruge færdig rasp, men jeg er ikke i tvivl om, at det ville have været bedre med daggammelt brød, som man selv blender til brødkrummer – jeg orkede det bare ikke…….
Jeg valgte ikke at bruge den dressing som Christian Bitz brugte i avisen, men brugte den opskrift jeg plejer at bruge………
I avisen brugte han friske ribs i salaten, det vidste jeg at kæresten ikke ville synes om, så jeg skrabede kernerne ud af noget agurk, skar det i mindre stykker og kom det i, istedet for.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den………
Blomkålsgratin med grøn salat (Christian Bitz for SøndagsAvisen), 4 pers.:
30 g smør
3 spsk. mel
½ liter skummetmælk
friskrevet muskatnød
2 tsk. dijonsennep
groft salt, friskkværnet peber
1 blomkål delt i små buketter
200 g god skinke, skåret i strimler eller mindre stykker
30 g emmentaler, revet
50 g rasp
1 tsk. tørret timian
Salat:
1 krølsalat, godt skyllet, slynget tør og revet i mindre stykker
½ agurk, halveret på langs, kerner skrabet ud og skåret i tern
1 dl kaffefløde
saft af ½-1 citron
sukker efter smag
Maldon salt, friskkværnet peber
Smelt smørret i en gryde ved ikke for høj varme, drys mel i og pisk i det, til det slipper gryden. Hæld mælken i lidt efter lidt, pisk hele tiden og lad det koge op mellem hver gang. Krydr med friskrevet muskatnød, salt og friskkværnet peber. Når bechamelsaucen er kogt kogt igennem, så melsmagen er væk, tages gryden af varmen og sennep piskes i. Smag til.
Del blomkålen i små buketter og læg i bunden af et letsmurt, ovnfast fad, krydr med salt og friskkværnet peber. Kom skinke ovenpå og drys med revet ost. Hæld bechamelsaucen over. Bland rasp med timian og drys det ovenpå. Sæt i en 180 grader (varmluft) varm ovn i ½ time.
Salat:
Hæld fløden i en skål og pres citronsaft i, pisk det sammen. Smag til med sukker, salt og friskkværnet peber.
Riv salaten i mindre stykker og kom i en skål sammen med agurk. Hæld ikke dressingen over før salaten skal serveres og vend rundt.
Prinsessen er meget glad for at hendes Papa er kommet hjem igen, der er ingen tvivl om at hun har savnet ham. Lige så snart han satte sig i sofaen krøb hun op til ham og ville bare nusse. Vores prinsesse er meget speciel og det er yderst sjældent at hun er så pågående eller at hun ligefrem kryber ind til en, men kæresten fik den helt store tur *S*
Jeg er så forfærdelig træt for tiden og vil egentlig helst bare sove hele tiden! Jeg er totalt uoplagt og har bare ingen energi – overhovedet. Det er SÅ træls og også meget dræbende for ens humør og livsenergi. Jeg burde have trænet i går, men kunne simpelthen ikke overtale min krop til det. Jeg har trænet en gang på crosstraineren, mens kæresten har været væk, et er hvad det er blevet til – ikke noget at være stolt af! Jeg ved godt, at det “bare” er et spørgsmål at komme igang igen og får gjort det, for så kan de være at energi’en vender tilbage – men det kan være lettere sagt end gjort……….
Bøger:
Jeg er jo ved at læse “Hypnotisøren” af Lars Kepler (som jo er et synonym for et svensk ægtepar) og jeg må sige at nu har bogen for alvor fået greb i mig og den er unægtelig svær at lægge fra sig igen. Jeg kan klart anbefale Jer at læse den og hvis de kan holde niveau’et i de næste bøger, er jeg sikker på, at en succes er hjemme…….
Samme dag for et år siden
- Verdens bedste kok - Rasmus Kofoed - TILLYKKE!!!........ - 2011
- BBQ koteletter, quinoasalat og scamorza med parmaskinke........ - 2011
- Care package fra min Mama............ - 2010
- Syg.................igen! - 2009
- Hakkebøffer i pakker og bagt rosenkål med mandler....... - 2008
- Skøn frokosttallerken a la Newyorkerbyheart........ - 2008
- Vil I bestille varer fra USA?????? - 2008

















