Newyorkerbyheart

Fyldt kalkunbryst a la Newyorkerbyheart med gammeldags waldorfsalat………….

Løg sauteres og bacon tilsætttes……….

Dampet broccoli moses……

Champignon tilsættes løg og bacon……………

…….og så soltørrede tomater og hvidløg……………..

Det hele blandes i sammen med broccoli og så tilsættes flødeost………

Det fyldes i kalkunbrystet og så smøres pesto på………

Baconskiver lægges over og så er den klar til at komme i ovnen…………….

Den færdige waldorfsalat………..

Det færdigstegte kalkunbryst…………….

…….klar til servering…………..

Gårsdagens tallerken…………..

Vi kom desværre ikke afsted til Randers i går for at se håndbold, så billetterne gik desværre til spilde. Ærgeligt, men sådan er det jo nogle gange! Heldigvis klarede håndbold-herrerne sig alligevel, selvom det var lige på et hængende hår *S*

Da vi ikke skulle til Randers, måtte jeg igang med at lave mad. Jeg havde sådan set planlagt menu’en, så det var til at gå til!
Det er sjældent at vi får kalkun, for jeg bryder mig ikke specielt om det, jeg synes det let bliver tørt og så synes jeg også at det er for groft i kødet. Men denne gang blev det super LÆKKERT og slet ikke tørt. Jeg har selv komponeret fyldet og er faktisk rigtig tilfreds med mig selv, det smagte virkelig godt *S*
Som tilbehør fik vi ovnstegte kartofler, drysset med lidt tørret rosmarin, skysauce og god, dampet broccoli og gammeldags waldorfsalat (som ikke er fedtfattig, men som smager SÅ godt!)………

Fyldt kalkunbryst a la Newyorkerbyheart, 4-6 pers.:
1 hel kalkunbryst
1½ pakke bacon i skiver
lidt god (færdigkøbt) pesto (jeg fandt noget fra Løgismose)
Fyld:
50-75 g broccoli uden stok, dampet godt mør
1 løg, hakket
3 fed hvidløg, knust og finthakket
4-5 soltørrede tomater i olie, finthakket
5-6 champignon i tynde skiver
salt, friskkkværnet peber
4-5 spsk. flødeost naturel
Desuden:
lidt vand
lidt god grøntsagsbouillon
evt. ½-1 dl (madlavnings)fløde
resten af broccolien, dampet i letsaltet vand
kartofler
tørret rosmarin
olivenolie
Fyld:
Varm lidt olie op på en pande og sauter løget ved middelvarme, til det begynder at tage farve i kanterne. Skær 2 skiver bacon i mindre stykker og kom ved, lad det stege til det bliver gyldent. Tilsæt champignon, krydr med salt og friskkværnet peber og lad dem stege, til væden er forsvundet. Når væden er væk, tilsættes soltørrede tomater og hvidløg. Stege endnu et par minutter og tag så af varmen. Damp de 50-75 g broccoli godt møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra og mos broccolien med en gaffel. Bland champignonblandingen i og vend så så meget flødeost i, at det netop bliver bundet sammen. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Afpuds kalkunbrystet og skær et par lommer i den, pas på at der ikke skæres helt igennem. Kom så meget fyld i som du kan få plads til. Læg i et letsmurt ovnfast fad og krydr kalkunbrystet med salt og friskkværnet peber. Smør overfladen med pesto og læg baconskiver på, så det dækker brystet helt. Sæt i en 180 grader ovn – VARMLUFT – og giv brystet ½ time til at starte med. Hæld ca. 3 dl vand ved, lidt god flydende bouillon og evt. (madlavnings)fløde. Forsæt stegningen i endnu 50-60 minutter. Kartofler:
Skær kartoflerne i mindre stykker og dup den tørre. Dryp med olivenolie, drys med groft salt, lidt friskkværnet peber og tørret rosmarin. Vend det hele godt rundt, så kartoflerne bliver dækket af olien og sæt i ovnen i 50-60 minutter. Vend rundt i dem af og til. Når kalkunbrystet er nok, tages det ud af ovnen og hviler i 15 minutters tid. Sigt stegeskyen, kog den op, jævn den, smag den til og kom kulør i. Skær kalkunbrystet i skiver og server med kartoflerne, dampet broccoli, skysauce og Waldorfsalat.

Gammeldags Waldorfsalat, 4 pers.:
100 g god mayonnaise, IKKE light (jeg brugte Hellmanns)
1½ spsk. citronsaft
½ dl piskefløde, pisket til let skum
1½ æble i små tern
4-5 stilke bladselleri, fintskåret
1 stor håndfuld valnødder, grofthakket
1 stor håndfuld blå druer uden kerner, halveret
groft salt, friskkværnet peber
Rør mayonnaise med citronsaft. Pisk fløden til let skum og vend den forsigtig i mayonnaisen, smag til med salt og friskkværnet peber. Vend æbler, bladselleri, valnødder og druer i, smag til og pynt med lidt valnødder. Lad gerne stå og trække i mindst ½ time i køleskab, eller lav den tidligere på dagen.

Jeg kom på crosstraineren igen i dag, men det blev kun til ca. 11½ minut. Jeg bøvler lidt med min astma i disse kolde dage, så min vejrtrækning er ikke for god. Men lidt træning må være bedre end slet ingen træning?!?

Bøger:
Jeg er startet på “Med lukkede øjne” af Gianrico Carofiglio, Hr. Ferdinand. Jeg må sige at jeg er glædelig overrasket! De første sider er vigtige for mig: om sproget flyder og om den fænger mig – og denne fængede fra allerførste side.
Den er skrevet i et virkelig godt og flydende sprog og havde jeg ikke været så træt i går aftes, havde jeg fået læst meget mere. Men en ting er sikkert, jeg glæder mig til at læse videre *S*
Det kommer et indlæg om bogen, når jeg er færdig med den………..

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!