Newyorkerbyheart

Julen 2009 – Paris dag 1…………….

01 januar , 2010 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Dagbog, Ferie/rejser - Tags: , ,

Charcuteri og cornichoner gjort klar til raclette…………

Raclette osten………

Klar til spisning……….

Min tallerken……….

Den efterfølgende salat gjorde godt…………

Den sorte panter “Sunny”………….

Morgenmadsbordet………..

Anette har selv kærnet smør……………altså næsten *S*………..

Bougival, hvor vi hentede anden til juleaften………

Triumfbuen fra bilen………..

Louis Vuitton, hvor folk stod i kø for at komme ind!…………

Musée d’Orsay, langs Seinen…………

Musée du Louvre lige forude…………

Mere Louvre…………..

Den høje søjle med guldfiguren hedder Colonne de Juillet (julisøjlen) og er på Place de la Bastille (hvor Bastille-fængslet), til minde om juli-revolutionen i 1830………..

Hôtel de Ville (Rådhuset), som er en smuk bygning………

Markedsdag på Place d’Aligre………..

Mariage Frères, den gamle, fine te-butik inde i Marais kvarteret………

Entrecôte med bearnaisesauce og pommes frites på en fransk bistro……….

Det jødiske kvarter……….

Fine mosaikker……..

Galleri, som vi kom forbi………..

Obelisken på Concorde Pladsen og Eiffeltårnet……….

Pariserhjulet, obelisken på Concorde Pladsen og Eiffeltårnet………..
Madeleine kirken……………

Et udpluk af kaffesortimentet i Hédiard…….

Varm kakao med flødeskum gør godt i kulden……….

Pariserhjulet ved aftentide………..

Kø på Champs-Élysèes………

Udsmykkede bygninger på Champs-Èlysées………….

I kø på Champs-Èlysées…………

Udsigt til La Grande Arche, designet af danskeren Johan Otto von Spreckelsen………..

Inde i det gamle kvarter i Marly-le-Roi…………..

Den 22. december oprandt den længe ventede dag, hvor vi skulle flyve ned til Anette i Paris. Desværre var dagen mere spændende end vi behøvede, for det sneede ret meget og jeg fulgte spændt flytrafikken for at se, hvordan den udviklede sig! Heldigvis så flyene ud til at flyve helt planmæssigt – undtagen til Rom – og der skulle vi jo ikke til *S*.
Det andet “problem” den dag var, at jeg havde feber da jeg vågnede! Ret træls, men jeg prøvede at slappe mest muligt af inden vi skulle afsted……….

Kærestens mor kom og hentede os allerede kl. 16.00 – vi skulle flyve 19.20 – men vi blev enige om at det var bedst at tage afsted i rigtig god tid, for vi vidste jo ikke hvordan vejene til Billund til ville være og “better safe than sorry!”.
Normalt tager det ca. 35 minutter at køre til Billund, men den dag tog det en god time, men frem kom vi og det var jo det vigtigste. Tiden i lufthavnen gik hurtig og vi kunne se, at flyene fløj planmæssigt, så ingen problemer der. Da vi steg ombord på flyet begyndte det atter at sne kraftigt, men nu var vi ligeglade, nu skulle vi afsted til Paris!

Vi landede i Charles de Gaulle lufthavn ca. ½ time forsinket, men Anette sad troligt og ventede på os, så alt var som det skule være. Endelig var vi landet i Paris og gensynet med Anette var SÅ dejligt og rørende!

Vi satte kursen mod Marly-le-Roi, hvor Anette bor var efterhånden ved at være sultne *S* Anette havde lovet at have aftensmad til os og vi var meget spændte, hun havde nemlig lavet raclette. Det eneste vi lige skulle klare inden vi kunne spise, var at koge aspargeskartoflerne, så kunne vi spise.

Den franske form for raclette er ikke helt som den kæresten og jeg kender – og ikke er så vild med igen! Mest fordi min erfaring er at kødet bliver mere kogt end stegt og det er altså ikke særlig lækkert og så også fordi, jeg synes det giver en grim stegeos, som hænger i huset flere dage efter……….

Men har var der lækkert charcuteri, små aspargeskartofler (som vi selv pillede ved bordet), corcnichon’er og MASSER af racletteost. Osten blev smeltet i de små skåle og så ellers hældt over kartoflerne, charcuteri og cornichoner blev spist til. Vi spiste med god appetit og det smagte SUPER godt – og der blev ikke sparet på osten! Jeg ELSKER ost – og ikke mindst smeltet ost – men det var ligefør at selv jeg rødmede over al den ost *S* Heldigvis sluttede vi af med en gang salat med vinaigrette, så vi kunne gå i seng med god samvittighed…………..

Vi vågnede op til rimeligt godt vejr og endelig kunne vi se på omgivelserne – da vi ankom var der jo mørkt – så vi kiggede os omkring. Vi var meget imponeret af, at Anette har ikke mindre end 2 tennisbaner lige nedenfor hendes lejlighed, hvor fedt er det lige?!?

Efter at Anette havde trakteret os med en lækker morgenmad, som end ikke en 5-stjernet hotel kunne gøre efter, begav vi os ud i den ventende verden. Først kørte vi til Bougival, hvor vi hentede vores juleand hos “Traiteur Charcuterie Cheron” og her var det, at Anette imponerede os (og ikke mindst kæresten) første gang! Hun lavede lige en fiks parallelparkering, på en ikke ret stor plads og så var det ligesom sat på plads! *S*

Efter Bougival satte vi kursen mod Paris. Turen gik bl. a. under La Défense – hvor La Grande Arche ligger og gennem Porte Maillot – en stor rundkørsel, hvor Anette igen imponerede os! – og op mod Triumfbuen, som ligger på Place de l’Etoile (Stjernepladsen).
Place de l’Étoile er yderst imponerende med sine 12 arme der går ud – og sine kaotiske tilstande! Her hersker kaos i yderste potens. Ingen vejbaner, der fortællerne hvor man skal placere sig, men bare “suvival of the fittest” *S*.
Anette – som ellers er blid som et lam – vidste en anden side af sig. Med hånden konstant på hornet – og ikke helt stuerene franske gloser – lod hun de andre bilister vide, at hun ikke agtede at flytte sig for dem. You go girl! *S*

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg havde forventet af Paris, men jeg havde ihvert fald ikke forventet den skønhed der mødte mig.
Da vi kørte langs Seinen og bl. a. så Musée d’Orsay – som førhen var jernbanestation (hvad de store ure udenpå vidner om), men nu er museum – Louvre, alle broerne over Seinen og La Conciergerie (hvor Marie Antoinette sad, inden hun blev henrettet i guillotinen). Vi kom også forbi byens rådhus – Hôtel de Ville – som er et smukt, stort og imponerende bygningsværk.

Vi parkerede bilen og satte kursen mod Marais kvarteret som bl. a. rummer det jødiske kvarter hvor der kan findes masser af traditionelle deli’s og hvor der købes kosher mad. Det er også i her synagogen ligger. Marais kvarteret er også stedet, hvor mange homoseksuelle holder til.
Vi kom forbi et marked hvor der var SÅ mange lækre ting, der bare ventede på at komme med hjem – men vi holdt stand og købte bare lidt kartofler. Men hold da op hvor havde nogle lækre grøntsager og et fiskemarked der var yderst indbydende. Der var ikke det, der ikke var der: friske kammuslinger (og muslinger og østers i alle afskygninger), forskellige friskfangede fisk, rejer, kongekrabber osv.

Første stop på turen var butikken Mariage Frères som er en af de fineste – og mest kendte – te-butikker i Frankrig og som virkelig er et besøg værd, hvis du kan lide te. De havde te i enhver afskygning! Fra gulv til loft, var der fyldt med store tedåser og der kunne købes alt hvad der skal bruges, for at lave en god kop te. Ekspedienterne var meget velklædte og vi var ikke i tvivl om, at vi var kommet et fint sted hen. Mariage Frères blev grundlagt helt tilbage i 1854……..

Gaderne i denne del af Paris er små og snoede og der er virkelig skønt, hyggeligt og meget stemningsfuldt at gå rundt her – virkelig et besøg værd hvis du kommer til Paris! Vi gik ad Rue de la Bretonnerie til en sjov – og farverig – butik, der hedder Polynes, hvor der kan findes gaveideer i alle afskygninger………..

Morgenmaden var ved at være forbrændt og vi søgte efter et godt sted, hvor vi kunne spise frokost. Anette havde lovet mig, at vi skulle have entrcôte, bearnaisesauce og pommes frites og det fik vi! Vi fandt en hyggelig, parisisk brasserie og fik en frokost som var YDERST velsmagende og slet ikke dyr. Anette og kæresten fik et glas rødvin til maden, vi fik danskvand og sluttede af med en espresso og kom af med omkring kr. 350,- for 3 personer.

Efter frokosten forsatte vi vores gang og kom til Rue de Rosiers, som ligger i midten af det jødiske kvarter, hvor vi gik og kiggede på butikker, så på al den lækre mad, kom forbi boghandlere og også synagogen……….

Vi forsatte ad Rue des Francs Bourgeois, hvor der lå masser af modebutikker, og hen mod Place des Vosges som er en kæmpe stor firkant omgivet af en arkade med gallerier i hobetal. Meget smuk plads, hvor der er en park inde i midten, som er omgivet af smukke bygninger.
Herfra forsatte vi hen til Place de la Bastille, hvor Colonne de Juillet er og hvor Bastille-fængslet lå indtil 1789, hvor vi tog metroen hen til Place de la Concorde. Fra Place de la Concorde gik vi ad Rue Royale, som er en kort gade der ligger mellem Place de la Concorde og Place de la Madeleine, hvor Madeleine kirken ligger. Her så vi på smukke butikker og ikke mindst smukke blomster butikker, der havde de mest vidunderlig opsatser. I den ene blomsterbutik, var man endda ikke velkommen, hvis man ikke købte noget. Ikke noget med at gå og ose derinde……….
Vores mål med at gå forbi her, var at komme til Hédiard, hvor vi bare gik og kiggede, for det var alt for dyrt at købe noget……..

Vi forsatte ad Rue Trounchet for at komme til La Carpe som har alt – og jeg mener ALT – til køkkenet! Vores mål var at købe silicone forme til at bage canelé i, men de var desværre udsolgt. Det skal dog nok lykkes mig at få fat i nogle på et tidspunkt, for at lave canelé, det SKAL jeg! De er guddommelige………..

Vi blev i området, hvor vi satte os på en cafe for at slappe lidt af og få os en kop varm kakao inden vi skulle sætte kursen hjemad. Vi tog metroen tilbage til hvor vi havde parkeret bilen og så skulle vi ud af Paris…………….lige i “rush hour”! Det tog laaaaang tid at komme op ad Champs-Èlysées, så der var rig mulighed til at tage billeder og kigge på bilister.

Jeg forstå simpelthen ikke hvordan franskmænd kan køre uden markerede vejbaner. Det er som om der ingen orden er, men at de bare kører hvor der passer dem og der hersker total KAOS! På et tidspunkt så vi endda 2 personer på scootere, som kom op og slås. Den ene parkerede resolut sin scooter (på et helle midt på vejen) og så gik han ellers over og angreb den anden!!!
Gad vide hvad der var gået forud?!?
For at spare lidt tid, tog vi nogle genveje, som førte os gennem udkanten af Bois de Boulogne (Bologneskoven), som er kæmpe stor (ca. 846 hektar) og som blev grundlagt af Napoleon den 3. Med dens størrelse er den faktisk større end både Central Park i New York og Hyde Park i London!
Der er triste skæbner her. Langs vejen så vi piger – i næsten ingen tøj……….og det var KOLDT! – stå og tilbyde deres service til bilisterne. Det var ikke rart at se på……….

Endelig kom vi hjem, efter en lang og begivenhedsrig dag, jeg tror at det er sikkert at skrive at vi alle var godt trætte! Vi havde bestemt os for at spise en let aftensmad (flutes, ost og charcuteri), fordi vi havde fået varm mad til frokost……….

Print Friendly
Tilbage

11 kommentarer


  1. Jan 2, 2010
    1:09 am

    Piskeriset

    Sikke mange billeder – dejligt med et indblik i jeres tur! Jeg tror, jeg vil bruge det som afpresning af gemalen, så han bliver overbevist om, hvor fantastisk det ville være, hvis vi tog dertil en dag 😉


  2. Jan 2, 2010
    6:19 am

    Jens

    Hej!

    Det lyder som en dejlig tur. Jeg googlede lige og fandt canelé forme på amazon:

    http://www.amazon.com/Mauviel-Mpassion-Flexible-Nonstick-Mini-Caneles/dp/B001X5MF18/ref=sr_1_2?ie=UTF8&s=home-garden&qid=1262409401&sr=8-2

    http://www.amazon.com/Mauviel-Mpassion-Flexible-Nonstick-Mini-Caneles/dp/B001X5MF18/ref=sr_1_2?ie=UTF8&s=home-garden&qid=1262409401&sr=8-2

    De kan måske også findes andre steder hvis du ikke vil vente på at de sender dem fra USA.


  3. Jan 2, 2010
    6:23 am

    Jens

    Hvis du stadig er i Paris, så er her et link til en række køkkentøjsbutikker:

    http://fxcuisine.com/default.asp?language=2&Display=43&resolution=high


  4. Jan 2, 2010
    6:44 am

    jette

    Uh, det bliver spændende at læse med videre! 🙂
    Jeg er specielt "misundelig" over, at I nåede at tilbringe mere tid i Le Marais end vi gjorde, da jeg var i Paris forrige sommer. Til gengæld oplevede vi noget helt særligt, som jeg har skrevet om her: http://jettek.typepad.com/parttime_perfectionist/2009/08/7-rue-malher-4-arrondissement-paris.html Hvis du gider læse det.

    Godt nytår!


  5. Jan 2, 2010
    8:51 am

    Vita

    Kære Birthe
    Jeg har glædet mig rigtig meget til de her indlæg fra jeres tur til Paris. Og det er så dejligt at læse. Nu sidder jeg bare og får lyst til at tage afsted med det samme.

    Jeg morede mig kosteligt over din beskrivelse af Anettes paralelparkering. Husker tydeligt da jeg var der, hvor imponeret jeg var af franskmændenes evner til at parkere en bil på stort set ingen plads.

    Glæder mig til næste indlæg.

    Knus Vita


  6. Jan 2, 2010
    11:26 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!
    Ja, der er mange billeder – og det er jo endda kun en brøkdel af dem jeg har taget 😉
    Altid godt at have lidt afpresning i baghånden, hvis alt andet skulle slå fejl 😉

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Jan 2, 2010
    11:27 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Jens!

    Tusinde tak, hvor er det sødt af dig! De canelé kager er meget vanedannende 🙂

    Vi er kommet hjem fra Paris, men adressen er noteret til en anden god gang…..

    Mange hilsner
    Birthe


  8. Jan 2, 2010
    11:28 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Jette!

    Marais-kvarteret er skøn og et sted hvor jeg kan forestille mig, at vi vil kunne få lang tid til at gå 🙂
    Jeg vil fluks gå ind og læse – tak……

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Jan 2, 2010
    11:29 am

    Newyorkerbyheart

    Kære Vita!

    Ja, kæresten var meget benovet over Anettes parkerings-færdigheder (og der skal altså en del til at imponere ham!) 🙂
    Jeg forstår ikke at der ikke konstant er uheld, sådan som de kører, men der er åbenbart en vis orden i galskaben…….

    Knus
    Birthe


  10. Jan 3, 2010
    8:42 pm

    Nille

    Kære Birthe,

    Jeg kan se, at du hurtigt fik den helt store turisttur rundt i bil – så få man hurtigt en fornemmelse af tingenes afstand og hovedknudepunkterne.

    Dog vil jeg sige, at franskmænd nok er de bedste bilister jeg kender… der er kaos og fart; men utroligtt sjældent uheld! De forstår at respektere og kører meget bedre end danskere faktisk!

    Og de der 'piger' i Boulogne-skoven… øh… der er ikke ret mange af dem, der er piger! Det er transseksuelle – men det fryser de jo ikke mindre af 😉

    Kærlig hilsen
    Pernille


  11. Jan 4, 2010
    11:34 am

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!

    ja, det var dejligt lige at blive kørt lidt rundt i bil, så vi ligesom kunne danne os et overblik 🙂
    Jeg giver dig fuldstændig ret i at franskmændene er gode bilister! Der var flere gange hvor det så ud som om det var ved at gå galt, men der skete aldrig noget – jeg tager virkelig hatten af for dem (og for Anette) – jeg ville få stress i løbet af ingen tid 😀

    Ok, det kunne ikke ses på afstand at det var transseksuelle, men frøs, det gjorde de ihvert fald……..

    Kærlig hilsen
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!