Newyorkerbyheart

Julen 2009: Paris, dag 3…………

02 januar , 2010 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Ferie/rejser - Tags: , ,

Friskpresset appelsinjuice…………

…………og friskbagte croissants………..

Musée du Louvre…………

Saint-Germain l’Auxerrois-kirken………

Ind mod pyramiden i den centrale slotsgård, som også er hovedindgangen………

Stemingsbilled fra byernes by………

…………og i solskin………..

Jeg ved ikke helt hvad denne smukke bygning indeholder (hjælp udbedes, Pernille *S*)………

Betagende……….

……..og lige pludselig kom vi forbi denne butik………….

Saint-Michel springvandet i Latinerkvarteret (Boulevard Saint-Michel)………

Latinerkvarteret………..

Min frokost: salade de Chèvre (salat med skinke og toast med gedeost)………

Kærestens frokost: sandwich med skinke, ost og æg………..

Den centrale slotsgård Musée du Louvre………
Hen mod pariserhjulet……….

Eiffeltårnet, set oppe fra pariserhjulet……….

Champs-Èlysées, hen mod Triumfbuen……….

Klar til mini-julefrokost………

Sild med Anettes hjemmelavede karrysalat – MUMS!………….

Den 25. december er jo dagen hvor franskmændene fejre julen og også dagen, hvor vi gav Anette en fridag, så hun kunne hvile ørerne lidt og få slappet af!
Jeg ved hvor hårdt og trættende det kan være at have gæster og jeg ville jo nødig, at Anette skulle blive så træt af os, at hun aldrig inviterer os igen *S*

Efter morgenmaden og bad, kørte Anette os derfor ned til toget, så vi kunne komme ind til Paris. Vi fik også diverse instrukser, så vi kunne finde tilbage igen, så helt træt af os var hun alligevel nok ikke *S*
Det tog ca. 35 minutter at komme ind til Gare Saint-Lazare.
Saint-Lazare en af 6 store knudepunkte (banegårde) i Paris og den mest travle efter Gare du Nord.
Jeg kan bekræfte at den er STOR, men vi fandt frem til en Metro, som tog os ind til Musée du Louvre.
I dag var der selvfølgelig ingen butikker – andet end souvenir butikker – der havde åbent, fordi det er helligdag……………men det gjorde jo heller ikke noget, for det var jo ikke butikker vi skulle i.

Jeg ville gerne ind og se pyramiden i Louvre, så der gik vi ind. Hold fast hvor er Louvre STORT og meget, meget smukt. Jeg kunne bruge timer på bare at kigge på bygningernes udsmykninger, som er flotte.
Vi gik ind i den centrale slotsgård, hvor pyramiden er, som er hovedindgangen. Jeg vil gerne ind og se en dag, men har INGEN forventninger om at se det hele, for det er nærmest uendeligt og jeg er sikker på, at man kan gå derinde et helt liv……….uden at se det hele!

Vi gik ud fra Louvre igen og gik og slentrede langs Seinen og vejret viste sig fra sin gode side. Det var lidt koldt, men solen kiggede frem og skabte det smukkeste lys.
Vi gik forbi nogle af de mange broer, bl. a. Pont Neuf, som skulle være den ældste stående bro over Seinen. Den er ihvert fald meget smuk med smukke gadelys og dens udsmykninger. Vi stoppede af og til op ved de mange bogkasser, der er placeret langs Seinen, for at kigge på bøger, malerier og plakater…….

Vi bevægede os langsomt hen imod Latinerkvarteret og kom hen til Saint-Michel springvandet som ligger på Boulevard Saint-Michel, en af de 2 hovedgader i Latinerkvarteret.
Jeg synes at gaderne i Latinerkvarteret er meget smukke og hyggelige, de er smalle og emmer af stemning, men desværre bliver de “ødelagt” af for mange turister (som os selv *S*) og “gøgl”. Der var konstant nogen der prøvede på at hive os ind på deres restaurant og der står jeg af, så har jeg bare slet ikke lyst til at gå ind, jeg vil selv have lov til at bestemme! Efter at have gået lidt rundt, forlod vi derfor kvarteret, fordi der var for meget mylder og for meget “mainstream” turisme, som virkede meget overvældende……….

Vi spiste frokost på et sted udenfor Latinerkvarteret, som jeg ikke længere husker navnet på, men det var hyggeligt og betjeningen meget høflig.
Jeg fik en salade de Chévre, som var lækker salat med skinke og toast med smeltet gedeost på – meget lækkert! Kæresten fik en sandwich med skinke, ost og æg.

Da vi havde fået fyldt maven op og fået hvilet lidt, gik vi tilbage til Musée de Louvre og ind i den centrale slotsgår (hvor pyramiden er). Inde fra slotsgården har man udsigt til den lille Triumfbue og bagved Tuileri haven, hvor Ludvig den 14. faktisk løb og legede da han var barn, dengang var det de kongeliges private park, nu er den åben for os almindelige dødelige.
Vi gik hen mod pariserhjulet, for vejret var klart og lysene var ved at blive tændt, så omstændighederne for at komme op i pariserhjulet var helt perfekte.
Vi gik hen for at tjekke pris og hvor lang køen var – og ingen af delene skræmte os. Køen gik hurtig fremad og prisen var € 10 per person, så det var til at overkomme. Efter ca. 10 minutters venten var det vores tur til at komme op i pariserhjulet og sikke en udsigt!
Vi så det smukt oplyste Eiffeltårn, de mange smukke bygninger julebelyste, Trimfbuen og alle bilerne på Champs-Élysées.
Kæresten synes nok at det var noget højt oppe vi hang og svævede og det hjalp ikke, at de også gyngede let, men jeg nød det og fik taget en del billeder.
En lang dag var ved at være slut og vi var ved at være trætte, så vi fandt en Metro der kunne bringe os tilbage til Saint-Lazare, hvorfra vores tog mod Marly-le-Roi jo kørte. Vi skulle dog vente i knap 50 minutter, men det meste af tiden kunne vi sidde og vente inde i toget, så der var nogenlunde varmt og vi kunne sidde og hvile de trætte ben.

Anette hentede os ved toget ved 19.30-tiden. Hendes datter, Anna, var i mellemtiden kommet hjem fra juleferie hos hende far, så hende og Anette havde gjort klar til vores lille julefrokost. Det eneste jeg skulle lave var at skære frugt til frugtsalat, så det var jo til at komme over *S*.
Anette havde lavet karrysalat, små frikadeller og bagt rugbrød. Vi startede vores julefrokost med sild og Anettes skønne, hjemmelavede karrysalat, så fik vi makrel og mayonnaise og laks med røræg. Derefter var der Anette’s fine og lækre, små frikadeller og dertil fik vi resten af rødkålen og hvidkålen fra den juleaften, vi sluttede af med frugtsalat med lidt sukkerlage over og hakket, mørk chokolade. Lækkert, godt og slet ikke så overvældende som julefrokoster hjemme i Danmark godt kan være nogle gange………

Vi gik forholdsvis tidligt i seng, kæresten og jeg var trætte efter en lang dag og dagen efter skulle vi igen have Anette med ud og være guide, så hun skulle også være frisk.

Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Jan 3, 2010
    11:42 am

    Heidi Meldgaard

    Åhh, birthe.

    Det lyder til at have været en skøn tur. Jeg regner først med at skulle afsted i sepetmber, Lige nu er der lidt lang tid til. Sidste år var jeg så heldig at komme afsted både i maj og september.

    Og der er altså fantastisk i paris.

    Godt nytår

    Heidi


  2. Jan 3, 2010
    8:57 pm

    Nille

    Kære Birthe,

    Den bygning du savner navn til må være Senatet – tværs over Pont Alexandre III? Til gengæld er billedet ovenover pyramiden ikke Louvre – men Saint-Germain l'Auxerrois-kirken, som ligger modsat den oprindelige hovedindgang til Louvre, som var foran og ikke via Pyramide-gården, som i dag.

    Jeg kan sagtens forstå din betagelse af broerne og udsigten derfra – det er også mine yndlingspunkter i byen…

    Du skal vist tilbage snart 😉

    Kærlig hilsen
    Pernille


  3. Jan 4, 2010
    11:36 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Heidi!

    Ja, september føles langt væk lige nu, jeg kan godt forstå at du glæder dig 🙂

    Godt nytår til dig.

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Jan 4, 2010
    11:38 am

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!
    Jeg må ærlig tilstå at jeg ikke kan huske hvor den ligger henne, men flot det er den 🙂
    Tak for rettelsen! 🙂 Faktisk kunne jeg heller ikke få det til at passe med Louvre, så jeg gættede, nu kan jeg få det rettet…..

    Broerne er så betagende – i al slags vejr – og du kan være helt sikker på at vi skal tilbage 🙂

    Nu forstår jeg din kærlighed til byen!

    Kærlig hilsen
    Birthe


  5. Jan 4, 2010
    9:08 pm

    mona

    Hej Birthe,
    Hvor er det dejligt at høre, at I har haft sådan en fantastisk tur til Paris – og sikke smukke billeder du har taget, jeg får sådan en lyst til at tage til Paris!!

    Godt Nytår!

    Hilsen
    Mona i Ishøj


  6. Jan 4, 2010
    9:27 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Mona!

    Det var altså også en helt vidunderlig oplevelse og du skulle bestemt tage til Paris, det koster jo ikke så meget efterhånden 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!