Pangasius med løg, bacon og krydderurtelåg……….
Creme fraiche rørt med krydderurter……….
Stegt løg og bacon lægges i bunden af et fad……….
……….ovenpå lægges pangasius………
Creme fraiche bredes ud over og så resten af løg- og baconblandingen……….
I aften har vi fået en virkelig LÆKKER fiskeret, som jeg kun kan give min varmeste anbefalinger! Gå ud og køb noget (hvid) fisk og kom i gang, jeg lover (næsten) at I vil kunne lide det………..
Jeg ville faktisk have lavet det med torsk – og troede også at det var det jeg havde taget op – men det var altså pangasius, så pangasius blev det. Men altså, det vil bestemt også kunne laves med torsk eller måske endda rødspætter. Vi fik små, pillede kartofler og dampet broccoli til……..
Det er en virkelig nem ret at lave, det er med ingredienser der er lette at få fat i og det er forholdsvis få ingredienser. Så kom i gang – få det lavet – det er SÅ godt!
Pangasius med løg, bacon og krydderurtelåg, 2 pers.:
2 pangasiusfileter (eller torskefileter)
1 pakke bacon i tern
2 pænt store løg, hakket
2½ dl creme fraiche 18%
1 bdt. dild, finthakket
1 bdt. purløg, finthakket
1 stor håndfuld bredbladet persille, hakket
groft salt, friskkværnet peber
Kom bacontern på en tør slip-let pande og lad dem stege, til de er næsten gyldne. Kom så løg ved og lad dem sautere med til løgene blive bløde og gyldne. Bland creme fraiche med alle de hakkede krydderurter og krydr med salt og friskkværnet peber. Dup pangasiusfileterne tørre og halver dem. Kom halvdelen af løg-/baconblandingen i et lille ovnfast fad, hvor fisken kan ligge i et lag. Krydr fisken på begge sider med salt og friskkværnet peber, dæk med krydderurteblandingen og fordel resten af løg-/baconblandingen ovenpå. Sæt i en 200 grader varm ovn og bag i ca. 20 minutter. Server med pillede kartofler, kogte kartofler, ris og en form for grøntsager.
Igen i dag har jeg være på trædemøllen (læs: crosstraineren), 15 minutter og godt 4 minutter. Det bliver nemmere og nemmere, så måske jeg skal sætte minuttallet lidt op………
Crosstraineren blev efterfulgt af det lille styrketræningsprogram som jeg selv har sat sammen, lidt Wii og så en omgang støvsugning af hele huset………
I morgen kommer kærestens mor til aftensmad. Menu’en bliver fuldkornslasagne med masser af grøntsager og en salat til. Jeg har besluttet ikke at lave dessert, men jeg tror at jeg bager en “Drømmekage fra Brovst” og så har jeg kig på nogle “oatmeal/raisin cookis” som jeg vil prøve at bage. Cookies er altid godt og det er lang tid siden jeg sidst har bagt nogen.
I sidste uge modtog vi jo en masse smagsvarianter til vores AQVIA Danskvandsmaskine. Vi har nu taget hul på æblecider og den smager ok, ihvert fald bedre end det der kan købes i butikker.! Dels fordi dette INGEN alkohol har i og dels fordi det er meget mere frisk i smagen. Men min favorit er stadig Passion/Acai, som jeg er fuldstændig VILD med. Heldigvis har vi stadig en flaske af det tilbage *S*
Samme dag for et år siden
- Turen går til Durham, North Carolina......... - 2012
- Lakrids-tranebærsmåkager (fra bogen "Grigo's hjemmebag" af Markus Grigo")...... - 2011
- Marineret kalkunspyd med peberfrugtsalsa ("Spis sundt" af Gordon Ramsay)............ - 2009
- Billeder fra USA........ - 2008
- Kylling med rødløg og citron, dertil pasta med hvidkål........ - 2008
- Roastbeef med rå, marineret rodfrugtsalat, del 2........... - 2007
- Roastbeef med rå, marineret rodfrugtsalat........... - 2007

















