Newyorkerbyheart

ABC – i ord og billeder: T……………

08 februar , 2010 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Om mig - Tags:

T = Tanker

Petunia’s bogstavleg er i nu nået til T og jeg vælger at lade T være lig med TANKER!

Tanker, fordi det altid har fyldt meget i mit liv – og stadig gør det – både positivt og negativt.
Jeg skal jo ikke klage over at kunne være i stand til at have tanker, det er jo positivt, men det kan være temmelig overvældende af og til……..

Allerede som barn havde jeg hovedet fuldt af tanker, konstant og hele tiden. Jeg brugte jo stort set al min tid alene, så jeg havde masser af tid til at sidde og fundere over tingene. Jeg tænkte på hvorfor jeg skulle have det som jeg havde det? Var det normalt? Oplevede andre børn det også sådan? Hvordan var mine rigtige forældre mon? Ville de havde elsket mig? Hvorfor var jeg altid så ensom? Hvorfor var der ingen der holdt af mig? osv. osv.

En af de gode ting ved mit arbejdsliv var, at der tit var så travlt, at jeg ikke havde tid til at tænke så meget. Det var en befrielse af og til, bare at skulle koncentrere sig om mit arbejde og være “normal” *S*

Efter jeg blev syg, oplevede jeg pludselig “tankemylder”! Jeg kunne ligge i min seng om aftenen og pludselig væltede tankerne ind over mig i en strøm så jeg ikke selv kunne følge med. Tanker som var gode, tanker fra fortiden som jeg helst ville glemme, tanker om fremtiden som gjorde mig bange, ting jeg skulle nå, ting jeg skulle huske, ting som jeg troede jeg havde glemt, ting jeg forestillede mig osv. Det gjorde det ganske umuligt at falde i søvn og hjalp ikke på min sundhedstilstand! Det viste sig hurtigt, at det var en del af en dyb depression, så dyb at jeg denne gang ikke selv kunne kæmpe mig ud af den……….

Jeg har nok altid haft tendens til depressioner og har været meget i samtaleterapi. Alle de ting der skete i min barndom, har jo ikke hjulpet på det. Det er et stort tab at blive svigtet af de mennesker der burde passe på og beskytte en, et svigt som jeg først nu begynder at forstå. Forstår hvor store og dybe sår, det skaber i et barn og hvad det gør ved min evne til at have tillid til andre mennesker. Men den dybe depression – som begyndte for omkring 7-8 år siden – var så dyb så samtaler ikke hjalp. Depressionen blev sikkert dybere af, at jeg mistede min evne til at arbejde, som jeg altid har brugt som en flugt og som afledning fra alle de mørke tanker. Det blev taget fra mi, jeg blev erklæret uarbejdsdygtig og pludselige mistede jeg min “værdi” for omverden som jo måler og vejer en i hvad man laver i sit arbejdsliv.
Jeg kom i behandling med Cipralex og skal nok være det resten af mit liv, hvis jeg ikke skal falde tilbage i det dybe, sorte hul som depressionen skabte.

Aldrig har jeg været overmandet af SÅ mange tanker som jeg var i den periode! Det var så ubehageligt og der var hverken hoved eller hale i noget af det. Jeg oplever det stadig af og til, men heldigvis ikke i den samme målestok som dengang. Men jeg tror, at jeg må “affinde” mig med at være et meget tænkende menneske, hvor tanker farer gennem hovedet hele tiden – derfor har jeg altid en notesbog på mig/i nærheden af mig så nogle af dem kan skrives ned og jeg dermed kan få dem ud af mit system……….

I kan se mange andre eksempler på T her…………….

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Feb 8, 2010
    1:48 pm

    Jule Mig

    Meget flot som du har beskrevet dine tanker, og især om din barndom.Flot at du kan.

    Jeg har ikke mod på at lukke op for min æske der hedder barndom, selvom den har knirket i hængslerne de sidste dage…

    Men, vi kan ikke ændre vores fortid, men vi kan gøre vores fremtid så god som muligt.

    Hyggehygge
    Marianne


  2. Feb 8, 2010
    1:52 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Marianne!

    Det er også svært – og hårdt at se dæmonerne i øjnene. Det kræver energi, masser af kræfter og vilje 🙂
    Du har ret i at vi selv kan bestemme vores fremtid, men det kræver hårdt arbejde og en stålvilje. Måske vi ikke kan ændre vores fortid, men den vil altid være en del af den person vi er blevet til og derfor, bliver vi nok også nødt til at forlige os med den……

    Mange hilsner
    BIrthe


  3. Feb 8, 2010
    4:03 pm

    Vita

    Kære Birthe

    Du er så sej!
    Det er rigtig godt beskrevet hvordan du kæmper med dit tankemylder. Lider selv af det, og jeg synes du beskriver det råt for usødet.
    Jeg er så imponeret af din stædighed og gåpåmod. Du har så meget at kæmpe mod. Og rigtig rigtig meget at være stolt af.

    Kram Vita


  4. Feb 8, 2010
    5:48 pm

    Petunia

    Du har sterke personlige innlegg, Birthe og det er tøft gjort av deg. Egentlig er det rart å tenke på at tanker som egentlig ikke tar noen plass, kan gjøre så mye med en og blir så store at man ikke har plass til dem inne i seg mer. Det er også rart å tenke på at tanker kan ha slik makt over en og gjøre en selv så liten.
    Takk for et flott og tankefullt innlegg:)


  5. Feb 8, 2010
    6:01 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Vita!

    Tusinde tak, hvor er det smukt skrevet 🙂
    Jeg ved at så mange andre kæmper med det, men ikke mange taler om det…….

    Knus
    Birthe


  6. Feb 8, 2010
    6:02 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Petunia!

    Mange tak 🙂
    Tanker kan vokse sig enormt store, så store, at de ikke længere kan rummes. For mig er det vigtigt at få dem ned på skrift, så jeg kan få det ud af mit system…..

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Feb 8, 2010
    9:39 pm

    TorAa

    Vet du hva?
    Av og til har jeg tenkt på hvor enkelt dette måtte være å ikke reflektere, ikke tenke en egen tanke.

    Ser du poenget?

    Ha en flott uke


  8. Feb 8, 2010
    10:08 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej TorAa!

    Ja, nogle gange kan man godt tænke sådan, men på den anden side, så ville det jo også være trist 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Feb 11, 2010
    2:33 pm

    qehenne

    Du er så herlig personlig i skrivingen din 🙂 Håper ikke tankene dine fører deg inn i depresjon igjen. Tror du hjelper mange andre ved å skrive om dine tanker og følelser. Stå på 🙂


  10. Feb 11, 2010
    4:20 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Qehenne!

    Mange tak for din kommentar! 🙂 Jeg vil så gerne være med til at nedlægge nogle tabu'er, så andre også kan se at der er flere der har det som dem……..

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!