Appelsinmarineret kyllingebryst med kartoffel-ærte pure (Magasinet Mad! nr. 1/2010)……….
Kyllingebrystfilet drysses med groft, salt, friskkværnet peber og fintrevet appelsinskal………..
Olivenolie piskes sammen med honning, det hældes over sammen med appelsinsaft og drysses med frisk timian………
I aften har vi fået en SUPER lækker omgang appelsinmarineret kylling med kartoffel-ærte pure fra Magasinet Mad! nr. 1/2010. Det smagte SÅ godt, er hurtig at lave og fint at se på – bedre bliver det ikke på en hverdag!
Kyllingen smagte virkelig dejlig. Blandingen af appelsinsaft, -skal, honning og timian giver kyllingen en virkelig skøn smag. Kartoffel-ærte pureen er skøn at se på og mild i smagen, men stadig med en skøn ærtesmag. Jeg kan kun anbefale Jer at lave det……..
Jeg burde nok have taget mig sammen og lavet noget grønt til eller en form for salat, men det rakte kræfterne og energien altså ikke til, så vi spiste det som det var……….
Jeg tilpassede opskriften til 2 pers. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.
Appelsinmarineret kylling med kartoffel-ærte pure (Magasinet Mad! nr. 1/2010), 2 pers.:
2 kyllingebrystfileter
saft og skal af ½ appelsin
1 spsk. olivenolie
½ spsk. flydende honning
groft salt, friskkværnet peber
frisk timian, finthakket
Kartoffel-ærte pure:
2 bagekartofler, skrællet og skåret i grove tern
200 g frosne ærter
salt, friskkværnet peber
lidt smør
Forvarm ovnen til 200 grader. Læg kyllingebrystfileterne i et letsmurt ovnfast fad og krydr med salt, friskkværnet peber og fintrevet appelsinskal. Pres saften af 1/4 appelsin over. Pisk olivenolie med flydende honning og hæld også det over. Drys med masser af frisk timian. Sæt i ovnen og steg i 20-25 minutter. Når de er færdigstegte og lige inden de serveres, presses saften af den anden 1/4 appelsin over.
Kom de groftskårne kartofler i en gryde med vand UDEN salt. Kog i ca. 15-20 minutter, til kartoflerne er godt møre. Kom de FROSNE ærter ned til kartoflerne og kog i yderligere 5 minutter. Hæld vandet fra. Kom en klat smør i sammen med salt og friskkværnet peber. Blend det med til mos og smag til. Server kartoffel-ærte pureen til de færdigstegte kyllingebrystfileter.
Bøger:
Jeg er blevet færdig med “Hypnotisøren” af Lars Kepler (som er et synonym for et svensk ægtepar) og har sådan set været godt underholdt, omend jeg ikke synes at den var helt så god som jeg havde forventet. Måske jeg bare har forventet for meget, fordi der har været sådan en “hype” omkring bogen og at Lars Kepler er udråbt til at være den nye Stieg Larsson. Jeg synes ikke helt at den kan måle sig med Stieg Larssons bøger, men som jeg skrev så har jeg været godt underholdt og jeg vil stadig anbefale at Jer at læse den, for den er bestemt værd at læse – og har også sine spændende momenter……..
Jeg tror, at jeg nu går igang med Arne Dahl’s “Elleve“, som jeg glæder mig meget til at læse – omend jeg har læst meget dårlige anmeldelser af den………..
Puhh, min mave er ved at være normal igen efter gårsdagens “fest” i cannelés!
Jeg må tilstå, at jeg gik i seng med ondt i maven, af at have spist alt for mange – jeg kan ikke huske hvornår det sidst er sket! Jeg vil lige skynde mig at tilføje, at vi faktisk IKKE spise dem alle sammen – og der er stadig nogen tilbage – i dag har vi spis af dem med lidt mere mådehold *S*
Jeg har vist “kun” sneget mig til at spise et par stykker i dag………
Samme dag for et år siden
- Restaurantbesøg i Købehavn: LêLê......... - 2012
- Restaurantbesøg i København: RizRaz.......... - 2012
- Sushi med Sushistegen på Sticks 'n Sushi, Tivoli Hotel....... - 2011
- Fotodag med Louisa Lorang og Lone Kjær...... - 2011
- Lasagne a la Knorr..................... - 2009
- Glaseret hamburgerryg med senneps-grønsager........ - 2008
- Fastelavnsboller med kardemomme- og citroncreme..... - 2007
- Gryderet med oksekød........... - 2007

















