Gunnars torsk i fad………….
Porrer, æbler og hvidløg sauteres………….
Den færdige sauce hældes i et fad og torsk lægges over……….
I aften har vi fået “Gunnars torsk i fad” (Minna og Gunnar), opskriften er fra 2 gange om ugen og jeg kan kun sige som Gunnar: “Det er ikk’ så ringe endda………………”
Sandheden er, at det smagte rigtig godt og er virkelig hurtig at lave, perfekt til en hverdagsaften. Vi fik økologiske, brune ris til – og risene var dem der tog længst tid at tilberede (læs: koge).
Jeg lavede den mængde sauce der skal bruges til 4 pers., fordi jeg ved at kæresten gerne vil have godt med sauce til hans ris. Det viste sig dog at der var rigeligt, men jeg gemmer det sauce der er tilbage og så kan jeg spise det til frokost de næste par dage……….
Selvom kæresten normalt ikke er vild med frugt i hans mad, havde han INTET imod æblerne her i retten, han synes at det var en rigtig lækker fiskeret!
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den………
Selvom kæresten ikke længere har noget arbejde, vil jeg gøre alt for, at vi stadig skal have fisk en gang om ugen!
Fisk er bestemt ikke billig at købe, men det er jo sundt, så det skal vi altså have.
Jeg forstår stadig ikke, at Danmark ikke kan finde ud af sænke momsen på de sunde fødevarer: grøntsager, frugt, fisk, økologiske varer osv. Politikerne påstår at det er for svært og umuligt at udføre, men det kan jo gøres i andre lande! Bl. a. har Sverige lavere moms på fødevarer, det kan da ikke passe at de er mere intelligente end os, eller det er de måske?!?!?
Gunnars torsk i fad (2 gange om ugen), 2 pers.:
ca. 300 g torskefileter
2 æbler, skrællet og skåret i små tern
2 porrer i tynde ringe
2 fed hvidløg, knust og finthakket
2 dåser hakkede tomater
1 laurbærblade
1 tsk. paprika
1 dl fløde 13%
3 tsk. majsstivelse
persille, hakket
groft salt, friskkværnet peber
lidt olie til stegning
Sørg for at få vasket porrerne rigtig godt, så evt. sand skylles ud. Varm lidt olie op på en pande og sauter porrer, æbler og hvidløg et par minutter, men det skal IKKE tage farve. Tilsæt hakkede tomater, laurbærblad, paprika, salt og friskkværnet peber. Lad det småsimre i ca. 3 minutters tid. Pisk majsstivelsen ud i fløden og hæld det i tomatsaucen. Lad det koge op og smag saucen til. Hæld saucen i et ovnfast fad. Dup torskefileterne tørre og skær dem evt. i mindre stykke. Læg dem ovenpå og krydr dem med salt og friskkværnet peber. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i 10 minutter. Server med kogte – gerne brune – ris.
Kæresten er ikke stoppet endnu på hans arbejde, ham og hans kollegaer har fået besked på af deres fagforening, at de skal møde op hver dag til de bliver fritstillet. Fordi det er en konkurs begæring, skal det først igennem advokater m. m., så der kan godt gå nogle dage endnu, inden de modtager brevet om at de er fritstillet.
I dag er en stor del af dagen gået med at være på fagforeningen for at få hjælp til at udfylde papirerne til Lønmodtagernes Garantifond, som vist ikke er så lige til! Ihvert fald er kæresten glad for at han kan få hjælp til det, for det er vist nærmest “rocket science” og hvis papirerne ikke er udfyldt rigtigt, får han ingen penge!
Jeg har lavet ½ times Windsor pilates i dag.
Det er ved at være en del år siden jeg købte hendes dvd’er, men de er stadig gode. Det er ved at være længe siden jeg har brugt dem, men nu er de taget frem og så håber jeg at få dem brugt flittigt i den nærmeste fremtig……….
Samme dag for et år siden
- Vegetarmenu: Grillet selleri med svampe (fra Kirsten Skaarups grønne køkken) og en lækker rå blomkålssalat........ - 2012
- Har du lavet en back-up??? - 2011
- Lungebetændelse................ - 2009
- One of the guys........... - 2008
- Cookies med craisins (tørrede tranebær), havregryn og hvid chokolade......... - 2008

















