Rødvinssauce (Spis Bedre nr. 2/2010)…………
Bacon steges med skalotteløg……….
Kartofler bagt i microovnen, fyldet skrabet ud og fyldt med bacon og persille, tilbage i kartoflerne……..
I aften har vi fået en rigtig fredagsmenu, forstået på den måde, at det var hyggelig og lækker mad. Jeg havde set en rødvinssauce i Spis Bedre nr. 2/2010 som jeg ville afprøve og hvad passer bedre til, end en god steak?!?
Vi havde et par tournedos i fryseren og de var helt perfekte til. Kæresten var helt solgt til den rødvinssauce! Han syntes, at den var bedre end hjemmelavet bearnaisesauce, der må jeg nok sige at jeg ikke er helt enig – men GOD er den. Jeg vil anbefale Jer at prøve den næste gang I skal have en god steak eller en (okse)steg………..
Jeg lavede nogle dobbelt bagte kartofler til, fordi de ALTID er et hit og det var de også i aften. Jeg lavede dem i en simpel udgave i aften, der var kun stegt bacon, creme fraiche 9%, hakket persille, salt og friskkværnet peber i. De blev drysset med cheddar ost og så i ovnen. Men simple eller ej, de smagte stadig godt……….
Jeg tilsatte lidt vand til rødvinssaucen fordi jeg synes at den var lige et nummer for koncentreret for mig, men prøv Jer frem, I bestemmer jo selv!
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…………
Rødvinssauce (Spis Bedre nr. 2/2020), 2-3 pers.:
½ pakke bacon i skiver, skåret i mindre stykker
1 skalotteløg, finthakket
2 dl rødvin
½-3/4 dl vand
1 spsk. koncentreret kalvefond
1 spsk. majsstivelse udrørt i lidt vand
1 spsk. koldt smør
salt, friskkværnet peber
½ tsk. sukker
Steg bacon i en gryde og når det begynder at tage farve, så tilsæt løget, steg til løget bliver klart. Hæld vin, kalvefond og vand ved, lad det koge temmelig meget ind. Jævn med maizena udrørt i lidt vand (det er ikke sikkert at det hele skal bruges!) og lad det småkoge i 3 minutters tid. Smag til med salt, friskkværnet peber og evt. lidt sukker. Lige inden servering, piskes koldt smør i.
Ved et uheld har jeg haft et dobbelt abonnement på bladet “Everyday with Rachel Ray” og nu har jeg 5 eller 6 dobbelt numre liggende, så hvis du er interesseret i at købe dem alle eller nogle af dem, så er du velkommen til at sende mig en mail eller ligge en kommentar. De koster kr. 40,- pr. stk. + porto.
Bøger:
I går skrev jeg at jeg ville starte på “Elleve” af Arne Dahl, men jeg skiftede mening og er begyndt på “Kvinden i buret” af Jussi Adler-Olsen i stedet for.
Da jeg lå og skulle til at starte på “Elleve” kunne jeg bare mærke at det ikke lige var den bog jeg følte for – derfor har jeg altid en hel stak inde ved siden af sengen, så jeg kan skifte mening *S*. Jeg ville så læse “Flaskepost fra P“, men pludselig gik det op for mig, at jeg faktisk aldrig har fået læst “Kvinden i buret”.
Han skriver altså fantastisk godt ham Jussi og jeg kan mærke, at det kommer til at gå ud over min nattesøvn i den næste stykke tid – men det gør ikke noget, for jeg vil være godt underholdt!

















