Newyorkerbyheart

Bagt blomkål med parmesan og tortellini (Magasinet Mad! nr. 2/2010)…………

Blomkålen deles i små buketter, dryppes med olivenolie og krydres……….

Den færdiglavede pesto……..

De bagte blomkål blandes med pesto og cherrytomater……………..

Friske spinatblade vendes i, drysses med frisk, revet parmesan – klar til servering………..

Aftenens tallerken……….

I aften har vi fået en virkelig lækker og meget præsentabel ret: bagt blomkål med parmesan og tortellini (Magasinet Mad! nr. 2/2010). Her er der virkelig tale om en hurtig ret og så smager den skønt – bedre fåes det ikke *S*

Jeg kom lidt pinjekerner i pestoen, fordi jeg lige havde nogen der skulle bruges og så kom jeg friske, strimlede spinatblade i, istedet for rucola (som kæresten altså ikke gider at spise *S*). Jeg også tilpasset retten til 2 pers. Jeg skriver retten som jeg lavede den………..

Bagt blomkål med parmesan og tortellini (Magasinet Mad! nr. 2/2010), 2-3 pers.:
1 blomkål i små buketter
olivenolie
havsalt, friskkværnet peber
1 bakke cherrytomater, hele
1 pakke friske tortollini med ricotta og basilikum

Basilikumpesto:
1 god håndfuld basilikum
ca. 1 dl olivenolie
lidt pinjekerner
2 fed hvidløg, i grove stykker
lidt frisk, revet parmesan

Desuden:
et par håndfulde friske spinatblade, godt skyllet, slynget tør og skåret i strimler
frisk, revet parmesanost
Forvarm ovnen til 200 grader. Kom de små broccolibuketter i et ovnfast fad, dryp med olivenolie og krydr godt med salt og friskkværnet peber. Bag i 15 minutter. Tag ud, kom de hele tomater ved, hæld pestoen over og bag i endnu 5 minutter.
Kog de friske tortellini efter anvisning på emballagen rigelig, godt saltet, vand. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af. Vend dem i blomkålsfadet. Tilsæt spinat og det meste af den friskrevne parmesan. Vend det hele godt rundt, drys med det sidste parmesan og server straks.

Sikke et utrolig smuk vejr vi har haft her i dag – koldt – men smukt. Kæresten har travl på arbejde og da han ikke helt vidste hvornår han kom hjem – og jeg skulle bruge frisk basilikum – gik jeg ned til vores lokale Fakta og handlede. Der er ikke så langt igen, det tog mig ca. 1 times tid ialt, lige tilpas til mig. Nu kan jeg godt mærke det, jeg bliver meget træt, men på en god måde.
Det var så dejligt at mærke solen på mit ansigt og jeg kunne jo gå i mit eget tempo, hvilket nok ikke er så hurtig som “almindelige” mennesker og bare nyde turen.

I morgen skal vi ind og se Niels Hausgaard i Fredericia Teater, som sædvanlig glæder jeg mig til det, det er blevet en rigtig hyggelig tradition *S*. Da jeg fik sådan en slem hovedpine i går da jeg var på crosstraineren, vælger jeg ikke at træne i morgen, ihvert fald ikke på den. Hvis jeg laver noget bliver det nok yogalates.
Hvis der er nogen derude, der som jeg, er vild med Louise Solomon og hendes yogalates – så kommer hun jo altså til Europa nu! Hun afholder workshop i Toscana juni måned. Man kan vælge at følge hele forløbet eller bare en weekend, man kan endda få ene timer med Louise – hold da op hvor ville jeg bare helt VILDT gerne det. Det ville være SÅ stort!!!
Desværre har jeg ikke råd til sådan noget – selvom det faktisk ikke er så dyrt – men det kan være at andre derude har………..

I morgen i løbet af dagen vil jeg forberede en mørbradgryde, så den er lige til at varme op i morgen aften, inden vi skal ind og se Niels Hausgaard. Desuden har vi så også nem mad lørdag, hvor vi skal en tur til Egå. Efter jeg ved ikke hvor mange år, skal jeg endelig gense en som jeg lærte at kende da jeg var au pair. Hun har hele tiden haft en helt speciel plads i mit hjerte, men desværre mistede vi forbindelsen. Nu skal vi endelig ses – og jeg GLÆDER mig for vildt!!!! Kæresten har valgt at tage med, jeg har sagt til ham at jeg ikke ville tvinge ham, han måtte selv vælge. Jeg er SÅ klar, Charlotte – ved ses *S*

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Mar 5, 2010
    1:58 pm

    Piskeriset

    Den er nemlig rigtig god! Og det er sådan en ret, man skal servere for blomkåls-skeptikere, for det er helt sikkert en positiv overraskelse oven på de udkogte blomkålshoveder, som mange har prøvet i deres barndom (jeg taler af erfaring! :-D)

    Håber du får en skøn weekend!


  2. Mar 5, 2010
    2:11 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Nemlig – det er en super skøn ret og samtidig så smuk at se på 🙂

    I lige måde……..

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Mar 6, 2010
    7:46 pm

    Astrid Werge

    Kære Birthe!
    Har kommenteret før men det er ikke sikkert du husker mig.
    Jeg er simpelthen bare nødt til at takke dig TUSIND gange for opskriften på bearnaisesauce!! IIIIH hvor er den god – og NEM!

    Tusindtak fordi du blogger. Det er så skønt at følge dig og din madlavning. Bliv endelig ved!

    Mange knus og hilsener fra Astrid


  4. Mar 6, 2010
    8:55 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Astrid!

    Jeg kan skam godt huske dig, har undret mig over hvor du blev af 😉

    Dejligt at bearnaisen også faldt i god jord hos dig, vi er altså også helt forelskede i den……

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!