Newyorkerbyheart

Grove pølsehorn med gulerødder……………

Den hævede den………..

Pølsehornene efterhæver……..

De snittes og pensles med vand………

De færdigbagte pølsehorn……….

I dag fik jeg bagt pølsehorn. Jeg fandt en opskrift som jeg gerne ville have afprøvet og de blev super gode. Jeg brugte opskriften som inspiration, men brugte de meltyper jeg havde, for jeg har en masse i skabene som skal bruges.
Resultatet blev super godt og virkelig lækre brød. De er måske ikke så pæne at kigge på, men tro mig de smager SKØNT!
Jeg formede dem på denne måde, fordi jeg ville efterligne dem, der kan købes i butikker *S*

Grove pølsehorn med gulerødder, 12 stk.:
1 pakke wienerpølser, skåret i halve (eller hvilken slags pølser du nu har lyst til at bruge)
25 g gær
2 gulerødder, groftrevne
2½ dl håndvarmt vand (37 grader)
½ spsk. olivenolie
1½ tsk. groft salt
1 æg
ca. 2 dl mel af forskellige typer, jeg brugte: speltmel, rugmel, fuldkornsdurum og almindelig durum
ca. 1½ dl fin durummel
ca. 4 dl hvedemel (se note)
Desuden:
ketchup og en god sennep
Hæld det håndvarme vand i en skål, smuldr gæren i og opløs det i vandet. Tilsæt gulerødder, æg og olie – rør godt. Tilsæt salt og de forskellige meltyper – vent med det almindelige hvedemel – rør godt med en træske. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, det er ikke sikkert at det hele skal bruges. Hæld dejen ud på bordet og ælt det godt sammen, men brug endelig ikke mere mel, end at det lige netop slippe hænder og bord. Læg dejen tilbage i skålen, dæk det til, stil det et lunt sted og lad det hæve i 1 time.
Tag dejen ud på bordet, slå det ned og tril det til en pølse. Del pølsen i 12 stykker (eller hvor mange du nu skal bruge). Rul hver stykke ud til en firkant. Smør et lag ketchup og sennep på, læg pølsen på og fold sammen, tryk kanten godt til i den ene side. Skub pølsen, så den ligger midt i. Sæt på en bageplade med bagepapir, dæk til og lad dem efterhæve i 15 minutter. Brug en skarp kniv til lave små snit med på tværs. Pensl med vand og bag i en forvarmet ovn ved 225 grader (jeg bager ikke med varmluft) i ca. 15-17 minutter. Lad dem køle af på bagerist. Spises lune eller kolde.

Note:
Melmængden er kun cirka angivelse, jeg ved ikke præcist hvor meget jeg brugte. Når jeg bager brød, vejer jeg aldrig melet af, jeg bruger bare så meget, som dejen kan tage.
Du kan bruge hvad du har af mel. Du kan vælge at bruge kun hvedemel, bruge hvede- og grahamsmel eller blande hvad du har lyst til. Jeg synes at det er sjovt at bruge flere forskellig typer mel i brød…….

Print Friendly
Tilbage

8 kommentarer


  1. Mar 28, 2010
    12:18 am

    Britta

    De lyder lækre. Og måske jeg skulle prøve at få dem til at ligne butikkernes, for dem jeg hidtil har lavet vil junior ikke have! Men han har ikke noget problem med dem vi køber… Møgunge 😉


  2. Mar 28, 2010
    1:41 am

    Piskeriset

    Oh – endnu en god idé! De ser rigtig dejlige ud 🙂


  3. Mar 28, 2010
    9:00 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    De blev ihvert fald ret gode 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Mar 28, 2010
    10:17 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Britta!

    Sådan er det jo nogle gange med børn, men prøv at folde dem på denne måde, de ligner ihvert fald lidt 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Apr 1, 2010
    10:21 am

    Anette

    De ser lækre ud. Og sikke en god ide med gulerødder i pølsehornene, det må jeg have afprøvet.


  6. Apr 1, 2010
    1:08 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anette!

    Det giver ihvert fald en dejlig dej, når der kommes gulerødder i, held og lykke med det 🙂

    Mange hilsner
    BIrthe


  7. Aug 3, 2012
    1:04 pm

    Dennis

    Genial opskrift! De smager dælme godt 🙂


    • Aug 3, 2012
      9:41 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Dennis!

      Det glæder mig at du kan lide dem. Tak for tilbagemeldingen 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!