Newyorkerbyheart

Skiferie 2010: Brixen Im Thale………..

22 marts , 2010 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Hotel, Rejser - Tags:

Overnatning på Etap Hotel i Halle……..

Vores hotel: Brixnerwirt, Brixen Im Thale………..

Disse gamle ski hang på væggen på hotellet……….

Snevejr……….

Den smukke kirke, som var vores nabo………

Flod i Kirchberg………..

På vej hen mod liften………

Udsigt oppe fra gondol-liften……….

Oppe fra en af pisterne………

Derfor er ski så dejligt………..

Smukt vejr og smuk udsigt………

Taget fra vores vindue. Smukt vejr og 15 graders varme kl. 17 om eftermiddagen……..

Udsigt fra vores vindue………..

Som lovet, kommer her lidt om året skitur, som i går gik til Brixen Im Thale.

Vi kørte fredag eftermiddag ved 15-tiden. Vejret var helt perfekt, så vi kunne lige så godt komme afsted. Prinsessen syntes slet ikke at det var sjovt at vi skulle på ferie, hun peb og gjorde sig til, det er som om det bliver værre og værre jo ældre hun bliver og det gør det bestemt ikke nemmere at tage afsted……….

Vi havde på forhånd besluttet os for at tage en overnatning på vej derned, fordi vi de andre år er kommet frem og har været helt smadrede. Ankomstdagen er dermed helt ødelagt og vi får intet ud af den. Vi havde kigget på nettet, for det var vigtigt for os, at hotellet lå tæt på motorvejen og at det skulle være forholdsvis billigt!
Vi besluttede os for Etap Hotel i Halle, som var godt halvvejs på vores tur og hvor en overnatning kun kostede €29,- for et værelse. Der er personlig betjening indtil kl. 22.00 om aftenen og derefter kan der tjekkes ind med creditcard, hvilket er meget nem – og dejligt når man ikke ved præcis hvornår man når frem *S*
Vi var der ved 23-tiden om aftenen. Hotellet er ikke ligefrem hyggeligt og alt i værelset er boltet fast. Det er intet overflødigt, men der er rent, pænt, sæbe, TV, senge, sengetøj, håndklæder, toilet og bad på hvert værelse – alt hvad man behøver for en nats hvile og søvn. Morgenmad kan købes for €6 pr. person, men det valgte vi fra.
Jeg sov ikke så meget, men det var dejligt bare at kunne ligge ned og hvile sig, MEGET bedre end i en bil!
Næste dag fortsatte turen. Vi købte morgenmad i dyre domme på en motorvejsrestaurant og fortrød, at vi ikke havde spist morgenmad på hotellet. Vi fik kun lidt røræg, en croissant og en kop kaffe hver og kom af med over €24,-, det var næsten ligeså meget som en overnatning!!!

Ved 13.30-tiden nåede vi frem til Brixen Im Thale. Vi parkerede ved vores hotel, men da vores værelse først var klar kl. 14.00 gik vi en tur i byen, fik lejet ski og spiste frokost.
Værelset vi fik var udemærket, selvom badeværelset var MEGET lille og kun havde en skydedør. Selvom vi har boet sammen i mange år, er der stadig nogle ting vi gerne vil gøre uden at den anden kan se – og høre – hvad der laves *S* Lidt privatliv er ikke at kimse af………..
Vi fandt også ud af at sengene var som hængekøjer, hvilket ikke var helt befordrende for min krop, men heldigvis var der en sovebriks/sofa på værelset som var stenhård, så den lå jeg på det meste af natten.

Der måtte ryges i baren på hotellet og på gangen mellem de 2 spiselokaler, men det generede ikke alverden, når man sad og spiste. Vi spiste i den lille spise”sal”. Hver aften kunne der vælges mellem 3 menu’er, på hver 3 retter. Foretten og desserten var ens ved de 3 menu’er. De 2 menu’er var med kød og den 3 en vegetarmenu. Maden var ikke gourmet mad, men det var ok og VÆSENTLIG bedre end sidste år, i forhold til det var det nærmest 4 stjernet mad! Jeg er dog dyb chokeret hver år over, hvor meget svinekød østrigere spiser!!! Vi er slet ikke vant til at spise så meget svinekød, så tilsidst var jeg ærlig talt ved at være lidt træt af det *S*
Men betjeningen på hotellet var flink og meget hjælpsom, desuden kunne man bestille mere af alle retterne, hvis man ikke syntes at det var nok – uden at betale ekstra……
Manglen på fuldkorn i brød er også svær at vænne sig til synes jeg – og måske er det det, der ødelægger vores mave hvert år?!?!?. I år prøvede jeg at undgå alt det hvide brød så meget som overhovedet muligt. Jeg spiste 2 kogte æg hver morgen, med et stykke bondebrød. Derefter yoghurt med müsli. Til frokost spiste vi som regel spaghetti bolognese, vi fandt et sted hvor vi fik en kæmpe portion til godt €6,- og det var mere end rigeligt til at blive mæt – og så smagte det ganske udmærket……….

Jeg var helt vildt nervøs for at komme på skiene i år, hvorfor ved jeg ikke. Det resulterede i en næsten ødelagt første dag på ski. Jeg var så nervøs og anspændt, hvilket betød at det var meget hårdere for mig at være på ski og hurtigt begyndte mine ben at ryste. På den første tur ned, fik jeg det så skidt at jeg fik koldsved og så det hele i sort/hvidt. Jeg forstår stadig ikke helt, hvordan det lykkedes mig at komme ned ad pisten, for jeg var helt sikker på at jeg ville besvime!! Over middag på den første dag, havde jeg bestilt skiinstruktør og set i bagklogskabens uendelig klare lys, burde jeg nok have ventet et par dage. Jeg havde bestilt 2 enetimer, men brugte kun knap 1½ time, fordi jeg simpelthen var for udmattet!! Det småsneede lidt på første dagen og på 2. dagen blev det værre, hvilket bestemt ikke gjorde det lette for mig at være på skiene, men min anspændelse forsvandt noget………

Da jeg vågnede op til 2. dag på ski, var jeg totalt ØM og kunne knap nok gå. Mine læg- og lårmuskler var totalt syrede til og meget, MEGET ømme. Det må have set sjovt ud når jeg gik, for jeg stavrede nærmest afsted *S* Mine håndled begyndte også at gøre foruroligende ondt, med smerter der mindede om seneskedebetændelse! Hvis der er nogen af Jer derude der har haft seneskedehindebetændelse, så ved I hvor smertefuldt det er! Det gør så ondt og er en form for smerter, som jeg har svært ved at klare, selvom jeg er vant til at have ondt. Jeg havde faktisk besluttet mig for ikke at komme på ski på 3. dagen og derfor gjorde det ikke så meget, at det den dag sneede så meget, at skiløb ikke var muligt. Kæresten var selvfølgelig lidt træt af det, men jeg tror nu også at hans krop var noget øm, så vi var glade for den “tvungne” fridag. Det sneede hele dagen og var tåget, så vi brugte dagen på at køre til Kirchberg og Kitzbühel, som lå tæt ved.
Hviledagen gjorde godt og efter at have smurt mine ømme håndled med noget tigerbalsam og holdt dem i nogenlunde ro, så aftog smerterne………..heldigvis!
Onsdag vågnede vi op til en smuk dag med solskin og blå himmel. Indtil middag var sneen helt perfekt og det var virkelig fedt at løbe på ski. Endelig kunne jeg slappe af på skiene og jeg fik det til at fungere.
Over middag blev sneen lidt mere opkørt og temperaturen gjorde, at sneen blev lidt for varm, men det var stadig ok. Mit liftkort siger, at jeg fik kørt 16 km. på ski, så det var slet ikke tosset. Søndag og mandag, var det kun blevet til hhv. 3 og 6 km……..

Torsdag var vejret også helt perfekt og jeg var efterhånden blevet modig. Efter kun at have kørt på blå pister (de letteste), kom jeg torsdag ned ad røde pister og jeg følte at det hele var perfekt. Vi holdt ikke mange pause, det “bed” ikke så meget i lårbasserne længere og jeg var i det hele taget ret godt tilfreds med mig selv. Liftkortet siger, at jeg fik løbet 19 km. på ski den dag!!
På dagens sidste tur, skulle vi lige ned af en rød piste og og endnu en blå, så var vi henne ved gondol-liften og kunne “call it a day”. Jeg skulle dog forinden ned af et ret stejlt stykke, men det var dog ikke mere stejlt end noget jeg tidligere havde været på. Jeg var ikke bange, men træt, rigtig TRÆT. Lige pludselig mistede jeg grebet og så kan jeg ikke huske mere. Kæresten siger at jeg gled på maven ca. 50 meter. Først troede han at jeg gjorde det for at komme ned til noget der ikke var så stejlt, fordi jeg så ret afslappet ud, men da jeg ikke svarede ham da jeg endelig lå stille blev han bekymret. Det vidste sig at jeg havde mistet bevidstheden og at han og de tililende folk der ville hjælpe, ikke kunne komme i kontakt med mig. Der blev tilkaldt en ambulance (som vist var en form for tank – for dette foregik jo oppe i terrænet – og en såkalt “banan” ankom også. Men da de ingen kontakt kunne få med mig, blev der tilkaldt en helikopter. Så jeg blev fløjet afsted til sygehuset i St. Johann, jeg var kommet til delvist til bevidsthed, men jeg kan INTET huske!!
Det første jeg husker er at vågne op et helt fremmed sted, uden nogen anelse om hvor i verden jeg var! Først tænkte jeg om jeg måske var kommet i himlen, for alle var i hvidt, men det gik selvfølgelig hurtig op for mig at det var et hospital *S* Jeg var dog ret forvirret og jeg anede ikke hvor kæresten var, hvor jeg var henne, om han vidste hvor jeg var henne, hvornår han evt. kom osv. Desuden kunne jeg slet ikke formulere nogen ord overhovedet – det var ret skræmmende!!
De moslede rundt med mig, scannede mig og tog røntgenbilleder på kryds og tværs. Pludselig kom der en dame med operationstøj, maske og hat på og kørte afsted med mig – og da blev jeg for alvor bange – men heldigvis viste det sig, at jeg bare skulle køres ind til endnu en undersøgelse………
Meget af tiden lå jeg dog alene på gangen, uden penge, uden telefon og uden nogen anelse om hvor jeg var. Efter ca. 1½ time kom kæresten endelig og jeg åndede lettet op. Det var skræmmende slet ikke at være i stand til at kommunikere med mennesker, fordi min hjerne simpelthen ikke fungerede. Jeg kunne tænke på nogle danske ord, men det hjælp mig jo ikke lige i den situation! Da kæresten kom sagde de, at de gerne ville beholde mig i mindst 24 timer, helst 48 timer – og da blev jeg da fuldstændig panikslagen. Jeg skulle under ingen omstændigheder være på et hospital i et fremmed land, hvor de talte et underligt sprog. De, på den anden side, sagde at det var vigtigt at de kunne holde mig under opsyn, fordi de jo ikke vidste hvad der var sket med mig. Scanningerne vidste ikke noget, men de var ret bekymret, fordi jeg havde været ude bevidstløs så lang tid og ude af stand til at kommunikere. Jeg fik dog at vide, at jeg selvfølgelig havde den mulighed at jeg kunne udskrive mig selv – så det gjorde jeg………..

Puh, det var en skræmmende oplevelse og jeg var nok mere bange end jeg gav udtryk for. Reaktionen kom dog først rigtig dagen efter, hvor jeg faktisk havde det ret skidt!

Jeg havde det dog sådan, at jeg følte at det var vigtigt at jeg kom op på skiene igen, for at der ikke skulle gå et helt år. Jeg mente ikke at det ville være klogt, at tage hjem med den afslutning. Derfor var jeg på ski igen om fredag over middag, men kun i 1 time. Jeg tog 3 ture og havde det elendigt. Jeg var bange og helt stiv af skræk – men jeg er glad for at jeg gjorde det!!!
Vejret var dog heller ikke optimalt, for det var alt for varmt. Sneen blev til slush og så er det altså ikke nemt at køre i, det er tungt og kræver flere kræfter. Men jeg kunne nyde solen, så det gjorde jeg. Jeg sad oppe i terrænnet mens kæresten løb på ski, nød udsigten, slikkede sol og læste i min bog. Vi havde 17 grader nede i byen og vores hoveder og hænder er ligeså brune, som vist vi havde været på badeferie et eller andet sted *S*

Alt i alt en skiferie der bød både på sejre, overvindelse, smerter og en skræmmende oplevelse. Jeg ved stadig ikke hvad der forårsagede mit blackout, men jeg har en ide om at det er en blanding af dehydrering (fordi det var ret varmt og vi ikke drak nok), påvirkning fra penicillinkuren som jeg jo stadig var på, udmattelse og måske for mange hiv af min astma inhalator (pga. røg). Jeg ved det ikke, men det er mit bedste bud…….

En ting er dog helt sikkert: næste år skal vi have en afbestillingsforsikring, for at tage på skiferie på penicillinkur er ikke optimalt. Jeg skal også være i MEGET bedre form næste år, for det er bare ikke sjovt at være i den form som jeg var i år, hvor jeg ikke har fået trænet nok. Skiløb er hårdt, især for sådan en som mig, som har andet at slås med også og som ikke har så mange kræfter som “normale” mennesker. Men vi skal helt sikket afsted igen til næste år, for de øjeblikke hvor det fungerer, er det hele værd *S*
Jeg er ret sikker på, at vi tager tilbage til Brixen Im Thale igen til næste år, for det er virkelig et lækkert område, som jeg virkelig kan anbefale. Selve det område “Ski welt” er kæmpe stort og har nok at byde på til de fleste mennesker. Brixen Im Thale er en hyggelig by med stemning og atmosfære – ihvert fald betydelig mere end Kleinwalsertal – hvor vi var sidste år! Desuden ligger bl. a. Kitzbühel kun ca. 20 minutters kørsel derfra. Det er en større by og mellem Kitzbühel og Kirchberg er der en bjergbane der forbinder 2 bjergtoppe, som skulle være en tur værd. Det skal vi ihvert fald prøve næste år. Bjergbanen går hen over en dyb kløft, så det skulle være både en smuk og også lidt skræmmende oplevelse at prøve *S*

Hvis I sætter meget pris på after-skiing er dette dog måske ikke det rigtige sted, der var ikke så mange steder, så jeg tror ikke at det var særlig vildt. Vi har dog aldrig været til after-skiing, så for os, betyder det ikke noget…….

Print Friendly
Tilbage

14 kommentarer


  1. Mar 22, 2010
    3:19 pm

    Nille

    Kære Birthe,

    WAOUWWW! Der slår du altså mine røverhistorier med flere længder! At flyve i helikopter er ellers den fedeste oplevelse – så kunne du ikke lige sørge for at være ved bevidsthed?

    Nej, spøg til side – det må være forfærdeligt at vågne op uden at vide, hvor man er og hvorfor! Jeg er vant til at være på skadestuen alene – men jeg er jo ankommet i vågen tilstand; men det er stadig ikke sjovt.

    Men heldigvis har de scannet dit hovede – og hvis du ikke har haft kvalme eller hovedpine siden hen, så burde der jo ikke være noget livstruende.

    Men nu har du endegyldigt overbevist mig – jeg tager ALDRIG på skiferie… ALT ALT for farligt den slags med jord, der bevæger sig under fødderne 🙂

    Kærlig hilsen
    Pernille


  2. Mar 22, 2010
    3:40 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!

    Ja, du er jo erfaren mht. til skadestuer ;-), det er jeg på sin vis også, men dog ikke helt så meget som dig……

    Det var lige præcis den konklusion jeg kom frem til, at det ikke var livstruende, selvom lægerne ikke var helt overbevist.

    Det er nu ellers meget sjovt – og jorden bevæger sig ikke hurtigere end du bevæger dig 😉

    Kærlig hilsen
    Birthe


  3. Mar 22, 2010
    5:52 pm

    Piskeriset

    Puha, sikke en oplevelse. Jeg ville godt nok heller ikke bryde mig om at vågne op på et udenlandsk hospital…

    Det er i hvert fald rart at høre, at du ikke har brækket noget eller på anden måde er kommet alvorligt til skade!


  4. Mar 22, 2010
    6:23 pm

    Litzy

    Puha sikke en oplevelse, men godt at du er ok.
    Pas nu på dig selv søde pige – Vi kan jo ikke undvære dine madopskrifter 😉


  5. Mar 22, 2010
    9:03 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Litzy!

    Ja, det var en barsk oplevelse, men heldigvis skete der ikke noget 🙂

    mange hilsner
    Birthe


  6. Mar 22, 2010
    9:06 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Det er bestemt ikke sjovt at vågne op på et hospital i et fremmed land og være helt konfus! 🙂
    Jeg har dog prøvet det engang før, I USA, hvor jeg vågnede op på at hospital i Washington D. C. Jeg har kommet af flyet, igennem immigration og med ambulance – uden at være ved bevidsthed. Så jeg har en vis erfaring…….

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Mar 22, 2010
    11:14 pm

    Lea

    Hej Birthe,
    Pyhh sikke en tur hva?
    Det lyder da som om at der er sket lidt af hvert.. Jeg er nu overrasket over at du turde udskrive dig selv, men ved nu heller ikke om jeg var blevet.. Må være vildt skræmmende og vågne op et fremmed sted…
    Håber du har det bedre og både dig og prinsessen er glad for at være hjemme i vante rammer…
    Hilsen Lea


  8. Mar 23, 2010
    10:16 am

    Angelika

    Wow, bare tanken om de der helikoptere der flyver rundt med folk dinglende ned skræmmer mig. Så ret mange da vi var afsted og blev ret skræmt. Hvor er det godt at du nu er i god behold. Må indrømme at jeg også havde en enkelt dag på ski, hvor jeg mistede modet fuldstændigt – især på en af løjperne der var rød og noget af den sort. Efter nogle dag prøvede jeg løjpen igen – den skulle hvertfald ikke overvinde mig. Det lykkedes med stor succes – og sådan noget er bare SÅ vigtigt, så godt at du kom op at stå igen.

    De bedste hilsner!


  9. Mar 23, 2010
    11:07 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Lea!

    Prinsessen har nu været hjemme hele tiden 🙂

    Selvfølgelig tør jeg udskrive mig selv, jeg var bare forskrækket, men ellers havde jeg det fint……

    /Newyorkerbyheart


  10. Mar 23, 2010
    11:09 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Angelika!

    Jeg ved nu ikke hvor meget jeg dinglede, jeg lå da vist inde i den, så vidt jeg har forstået 🙂

    Sidste år havde jeg også sådan en dag, hvor jeg fuldstændig mistede troen på mig selv. Det kan bare være en formiddag, hvor man måske tænker lidt for meget over tingene. Så holder man frokost og det går fint igen…..

    Det er som om det tager nogle dage inden jeg ligesom finder kontrollen og selvtilliden. Sidste år var det også torsdag, hvor det gik allerbedst på ski.

    mange hilsner
    Birthe


  11. Mar 23, 2010
    9:33 pm

    Christiane MB

    Huff, så trist at den etterlengtede skiferien ble "ødelagt" av en slik ubehagelig hendelse! Godt å høre at du er på bedringens vei.

    Jeg har astma selv, og jeg har opplevd å bli veldig svimmel og "ør/lett/dizzy i hodet" når jeg har tatt flere inhalasjoner av min "kriseinhalator" (ventoline). Når jeg er til kontroll hos legen må jeg ta "overdose" av ulike inhalatorer og så vente i 15 minutter før jeg utfører div pustetester – de 15 minuttene må jeg vente i tilfelle jeg besvimer/blir svimmel av den høye medisindosen. Så det er nok som du skrev; en kombinasjon av svekket allmenntilstand og inhalatoren din!

    God bedring og velkommen hjem til Skandinavia 🙂


  12. Mar 23, 2010
    10:04 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Christiane!

    Ja, det var en forskrækkelse, men heldigvis endte det godt 🙂

    Jeg tror helt sikkert at inhalatoren har spillet en rolle, fordi jeg brugte den væsentlig mere, end jeg plejer. Men jeg er ligeså sikker på, at det var et sammenspil af mange faktorer – og en ting er helt sikkert. Næste år skal jeg ikke på skiferie på penicillin……

    Mange hilsner
    Birthe


  13. Mar 24, 2010
    8:25 am

    Anette

    Birthe, jeg siger dig : Tag dog med mig til Senegal !!! Deres hoejeste bjerg er paa 448 m, og der er IKKE sne (der er nok heller ikke nogen helikopter til at komme og hente dig !!)…

    Haaber du er kommet dig "oppe i hovedet !!"

    Knus
    Anette


  14. Mar 24, 2010
    10:40 am

    Newyorkerbyheart

    Kære Anette!

    Har vi ikke allere en aftale om Senegal? 😉 jeg håber på at det bliver næste forår, hvis du skal afsted – nu har jeg jo fået overbevidst kæresten, så det er bare med at komme afsted 🙂

    Knus
    Birthe

  1. Pingback Godt nytår!!

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!