Store hvededag…………..
Amerikanske pandekager til fredag morgen……….
Hvederne formes og sættes på en plade……..
Færdighævet, penslet og klar til at blive bagt………
……….og så skal de have halveres og ristes………..
I dag har jeg fået bagt hveder og fået og fået afprøvet min nye foodprocessor/køkkenmaskine – og den klarede opgaven med bravour!
Jeg lavede dobbeltportion af hvederne med 1 kg. mel og den æltede det helt fint og uden problemer, det eneste problem var den person der stod i den anden ende, hun havde nemlig ikke puttet kardemomme i dejen!!!
Anette har udtrykkelig bedt om hveder med kardemomme, så det var ikke andet at gøre end at kassere dejen og starte igen.
Til omgang nr. 2 havde jeg ikke mel eller gær nok til at lave en dobbeltportion og det klarede maskinen jo legende let *S*
Hvederne blev virkelig lækre og jeg tror at det er den opskrift jeg har været på udkig efter, som skal bages år efter år. Den er nem at gå til og forholdsvis hurtig at lave. Jeg bagte hvederne med damp, dvs. jeg satte et fad med vand i ind i bunden af ovnen, mens hvederne bagte.
Opskriften er fundet på Idenyt, bare tilsat kardemomme, jeg skriver min version………
Hveder, 16 stk.:
100 g sigtemel
400 g hvedemel
½ tsk. groft salt
1 spsk. lyst rørsukker
1 spsk. kardemomme
2 dl mælk, håndvarmt
100 g koldt smør, skåret i mindre stykker
50 g gær
2 æg, let sammenpisket
Pensling:
æggeblomme pisket med lidt vand
Kom de 2 slags mel i røremaskinen – eller i en skål – sammen med salt, sukker, kardemomme og smør, lad maskinen køre i ½ minuts tid (eller bland det let sammen med en ske). Opløs gæren i det håndvarme mælk (pas på at det ikke bliver for varmt, for så hæver hvederne ikke ordentligt). Pisk æggene let sammen. Sæt maskinen på lav hastighed og hæld mælk og æg i, mens den kører. Kør til den er samlet og begynder at slippe skålens kanter – eller slå dejen sammen med en trægrydeske. Dæk dejen til og stil den et lunt sted, lad den hæve i 1 time. Drys lidt mel på køkkenbordet og tag dejen ud, ælt den godt igennem. Del dejen i 16 stykker og form til boller der er lidt aflange og sæt dem i en lille bradepande eller ovnfast fad, beklædt med bagepapir. Stil dem tæt sammen, men de skal ikke røre hinanden. Dæk dem til, stil dem lunt og lad dem hæve i 45 minutter – 1 time.
Forvarm ovnen til 200 grader (jeg brugte ikke varmluft) og stil et lille fad med vand i, ind i bunden af ovnen.
Rør 1 æggeblomme med lidt vand og pensl hvederne inden de sættes i ovnen og bages i ca. 15 minutter, eller til de er gyldne.
Ved servering:
Skær hvederne over og rist dem ved 225 grader i ca. 5-7 minutter. Server med KOLDT smør og evt. en god marmelade, ost osv.
Jeg fik også bagt amerikanske pandekager i dag, så der er klar til meget tidlig fredag morgen, hvor de skal sammen koldt smør, min Papa’s ahornsirup, lidt frisk frugt – og ikke mindst Anette………
Samme dag for et år siden
- Havefestival og sommermarked på Gram Slot..... - 2012
- Croissants med nougat og chokolade........ - 2011
- Boganmeldelse: "LêLês Gadekøkken" af Anh Lê, Thaning & Appel........ - 2011
- Boganmeldelse: "Jamies mad på 30 minutter" af Jamie Oliver, Lindhardt & Ringhof....... - 2011
- Grøntsagsfad med laks og hollandaisesauce............ - 2010
- Grillet soya-/limekylling med ovnstegte kartoffelskiver, grønsager med sød chili og hvidløgs-/tabascodip.......... - 2009
- Pastafad med bacon, kylling og masser af grønsager....... - 2008
- Kylling på dåse + grillet dessert, del 2........... - 2007
- Kylling på dåse + grillet dessert, del 1........... - 2007

















