Newyorkerbyheart

Udflugt: Lalandia og Syv års søerne…………

10 april , 2010 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Udflugter (Trips) - Tags: , ,

Lalandia, Billund……….

Lalandia, Billund………

Lalandia, Billund………

Frokost, Lalandia, Billund……….

Sikke dog et pragtfuldt vejr vi har haft i dag!! Godt nok kun 11-12 grader, men i en læ-krog, har det føltes rigtig godt. Pladerne på vores hus bliver så varme, så de kaster en masse varme fra sig. Så at sidde op ad sådan en væg og det så samtidig er læ, det er ligesom en ovn *S*

Efter vi havde fået lavet lidt pligter i huset og jeg fik lavet marinaden til kyllingen, bestemte vi os for at køre en tur. Vi har længe snakket om at se Lalandia i Billund, fordi vi har hørt fra flere steder at det skulle være rigtig fint – og det var ikke forkert!
Vi tabte næsten helt underkæben da vi trådte ind, for der er et meget specielt lys derinde. Der er en himmel derinde og lyset er nærmest som ved skumrings-tide. Der er lys i “gadelamperne” og jeg følte mig hensat til en mexicansk by. Godt nok har jeg aldrig været i en mexicansk by, men så som jeg forestiller mig en mexicansk by kunne se ud *S*

Formålet med at tage derud var egentlig at spise frokost, men først gik vi lidt rundt og kiggede. Vandland er ikke lige os, jeg kan slet ikke se charmen – og slet ikke i at skulle gå rundt i klamt badetøj en hel dag – også når der spises frokost! Men der var også mange andre ting: fitness center (Fitness DK), bowling, mini-golf der er bygget som en rigtig lille golfbane, badminton og et stort legeland for børn. Der er en spillearkade og så små steder hvor du kan få noget at spise. Der er også en rigtig fin butik med nips til boligen og derinde kunne jeg let bruge en mindre formue, de havde rigtig mange flotte og fine ting.
Nå, men vi fik os en burger – en meget god og STOR – burger og så skulle der forbrændes nogle kalorier. På hjemvejen kørte vi forbi “Syv års søerne” i Frederikshåb Plantage, god måde at slutte dagen af på og dejligt at få lidt vind på næsen……….

Jeg har aldrig set Møns Klint, så jeg har fået kæresten overtalt til at tage en weekendtur til Møn. Vi har booket os ind på Klintholm Bed & Breakfast og jeg glæder mig allerede rigtig meget. Jeg tror at kæresten glæder sig mest til Stevnsfortet, men han har nu heller aldrig set Møns Klint. Hvis nogle af Jer derude ellers har nogle ideer/forslag til hvad vi kan lave – vi skal kun være der fra lørdag til søndag – så lad mig endelig høre fra Jer……….

Ellers ser jeg bare mest frem til at Anette snart kommer hjem fra Paris og besøger os her sidst i måneden. Jeg glæder mig helt VILDT, jeg er sikker på at jeg kommer til at se lidt lysere på det hele, når jeg ser hende. Hun kommer hjem til St. Bededag, så vi skal da selvfølgelig have varme hveder, jeg må igang med at finde en opskrift der skal afprøves. Hun har frabedt sig kerner og andet “stads”, bare helt almindelige hveder – med tandsmør – og det skal hun få…………….

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Apr 10, 2010
    11:02 pm

    Nille

    Kære Birthe,

    Det ligner jo en marokkansk plads -og med det helt specielle lys, der er dernede sydpå! Jeg er absolut heller ikke til idéen om at holde ferie sådan et sted; men at tage derhen, spise og tage afsted igen – det er jo perfekt!

    Jeg har ikke været på Møns Klint i hundreder af år – men det er helt sikkert en oplevelse! God idé!

    Kærlig hilsen
    Pernille


  2. Apr 10, 2010
    11:18 pm

    Sommertid

    mm..varme hveder høres rett så godt ut ja..med en stor kopp the till.
    Ha en fin søndag 🙂


  3. Apr 11, 2010
    3:49 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Pernille!

    Jeg må sige at vi måbede noget da vi trådte ind, det var meget betagende – men at holde ferie der? – nej tak 🙂

    Jeg glæder mig så meget til Møns Klint…..

    Kærlig hilsen
    Birthe


  4. Apr 11, 2010
    3:49 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Sommertid!

    Ja, varme hveder er så godt og jeg glæder mig meget til at bage dem til min gode veninde 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Apr 11, 2010
    8:11 pm

    Anonymous

    Når i kun skal være på Møn fra lørdag til søndag og skal til Stevns også kan man ikke nå ret meget mere. En tur til Nyord som er et et specielt ø-smafund kunne være et bud
    Mvh
    Gertrud


  6. Apr 11, 2010
    8:56 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Gertrud!

    Først velkommen herinde, jeg tror ikke jeg har set dig før 🙂

    Jeg har ingen ide om hvor langt der er fra Møns Klint til Stevns, så det kan godt være at vi kun når de 2 ting, men det er også ok – jeg er sikker på, at det bliver en god oplevelse……

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Apr 11, 2010
    10:26 pm

    Piskeriset

    Det var meget interessant at se billeder fra – jeg har ikke været i Lalandia før, så det er sjovt at se billeder derfra. Jeg må indrømme, at jeg heller ikke helt kan se charmen ved sådan et vandland, men jeg har også en fordom om mange larmende børn, der stormer rundt, og det er ikke lige mig 🙂

    Min svigerinde har talt om et godt røgeri på Møn, hvor de sælger billige og gode fisk – skal jeg prøve at høre hende om adresse til det sted?


  8. Apr 11, 2010
    10:35 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Det er også lige præcis det "problem" jeg har, jeg fik helt koldsved ved at se alle de børn på et sted – vi ligner faktisk lidt hinanden 🙂 (det er bare ikke altid lige velset at sige det med børnene højt………)

    Der hvor butikker og restauranterne var der der ikke så mange mennesker da vi var der, slet ikke noget jeg ikke kunne overskue. Faktisk var der roligt og forbavsende lidt larm…..

    Nu må meget gerne høre om det røgeri, det kunne være lækkert med lidt friskrøget fisk 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Apr 12, 2010
    9:34 am

    Anonymous

    Hej Birthe

    Tak for inspirerende blogskriverier.
    Møns klint er et fantastisk sted – husk at lede efter fossiler, vættelys, søpindsvin og raslesten (kuglerunde sorte sten, der kan rasle, sjovt nok;-))
    Overvej at besøge Geo Center Møns Klint, som ligger lige ved klinten. En form for museum/oplevelsescenter, hvor I kan få mere at vide om klinten. Det er overskueligt og ganske spændende.
    Stege er også et besøg værd – det er ikke en kæmpe by, men der findes små hyggelige butikker og caféer/restauranter.
    Nyord – dejligt sted.
    Fortsætter I ad Klintholm havnevej, hvor I skal bo, ender I i Klintholm havn, hvor I kan finde et røgeri/restaurant.
    God weekend på Møn.

    Hilsener Maria


  10. Apr 12, 2010
    8:38 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Maria!

    Tusinde tak for dine tips, de er hermed noteret 🙂

    Vi skal bo på et B&B der hedder Klintholm, gad vide om det så ligger tæt på røgeriget…….. Det ville i så fald ikke gøre noget så ved vi da hvor vi kan spise frokost.

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!