Newyorkerbyheart

Blomkåls-/squashpande med mynte og basilikum………

03 maj , 2010 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Opskrifter - Tags: , ,

Blomkåls-/squashpande med mynte og basilikum……..

Aftenens tallerken………

Efter at have slappet af hele dagen og krydset fingre for at det ikke blev regnvejr, har vi i aften været til tennistræning. Vi var mange flere i aften, 5 ialt, mod kun kæresten og jeg sidste gang. Det er både godt og skidt at vi er flere. Det gode er, at det ikke er helt så hårdt, fordi der er flere end mig der skal løbe, det dårlige er selvfølgelig at vi lærer mere ved kun at være 2………

Det var nu hårdt nok alligevel, for træneren kastede boldene betydelig hurtigere i dag, fordi vi også var flere der skulle igennem hver øvelse. Men det er altså bare så dejligt og selvom jeg er helt færdig når vi kører hjem fra træningen af både smerter og udmattelse, så ville jeg ikke undvære det for noget i hele verden. Det skal dog retfærdigvis skrives, at træneren tager så meget hensyn han kan til mig, uden at det selvfølgelig skal gå for meget ud over de andre. De “normale” er jo i flertal og jeg hopper bare over hvis der er noget jeg ikke kan.

Når vi så kommer hjem fra sådan en omgang træning er vi godt sultne og derfor, skal maden helst være noget der kan komme på bordet hurtigt. I aften spiste vi rester fra i går og jeg lavede en selvkomponeret grønsagsret til, af hvad der var i køleskabet.
Det smagte faktisk rigtig dejligt, så I får opskriften her.

Blomkåls-/squashpande med mynte og basilikum, 2 pers.:
1 squash, delt på langs, kerner skrabet ud og skåret i tykke skiver
½ lille blomkål i mundrette stykker
1 rødløg i tynde både
2 fed hvidløg, knust og finthakket
frisk basilikum, hakket
frisk mynte, hakket
groft salt, friskkværnet peber
lidt wasabi & sesame fra Santa Maria
lidt olie til stegning
Varm olie op på en pande og sauter løg til de bliver bløde. Kom blomkål ved og lad det stege i 2-3 minutter, rør af og til. Tilsæt squash og hvidløg ved og steg videre i et par minutter, krydr med salt, friskkværnet peber og wasabi & sesame. Tag af varmen og bland krydderurterne i. Server straks.

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. May 5, 2010
    10:51 am

    Piskeriset

    Mmm – en god blanding af grøntsager! Opskriften på forloren and så nu også ret spændende ud – det koncept kender jeg ikke, men det så dejligt og praktisk ud 🙂


  2. May 5, 2010
    11:39 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Det smagte rigtig dejligt og jeg er blevet så glad for mynte, så jeg bruger det i alt hvad jeg kan komme til 🙂

    Opskriften på forloren and kan jeg virkelig anbefale. Masser af god smag og super nem at lave…..

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!