Farsbrød med peberrod (Divxit)…………
Prinsessen går i skjul for det skarpe lys……….
Farsbrødet er klar til at komme i ovnen………
En blanding af ketchup og bbq-saucen kommes ovenpå………
Færdigkøbte, snittede grøntsager, svitses……..
Hakkede tomater kommes ved………
Det færdige farsbrød………..
Aftenens tallerken……..
Baronesse Caroline Flemings kanelsnegle, de bedste i verden……..
Jeg vågnede op til regnevejr og bandede, for jeg havde planlagt at hive kæresten med op på tennisbanen idag, jeg ville gerne motioneres lidt inden turen går til Paris på torsdag………
Heldigvis holdt det op over middag og så var det bare med at komme afsted! Åh, det var så dejligt, jeg nød det i fulde drag. Vi var deroppe ca. 1½ time……..
Da vi kom hjem, bestemte jeg mig for at bage nogle kanelsnegle, det er længe siden og jeg ved at kæresten elsker dem. Den bedste opskrift jeg nogensinde har lavet kanelsnegle efter er baronesse Caroline Flemings, de er virkelig gode. Har du endnu ikke fået dem afprøvet så gør det, jeg lover dig, at du ikke vil fortryde det…….
Jeg må ærlig tilstå at aftensmaden mest har bestået af “shotcuts”. Da jeg var nede og handle i Fakta i dag, havde de friske grøntsager skåret ud til ratatouille, det kunne jeg ikke stå for. De skulle bare steges nogle minutter i lidt olie, så tilsatte jeg noget finthakket hvidløg og tilsidst en dåse hakkede tomater. Smagte det til med salt, friskkværnet peber og et nip sukker. Voila – tilbehøret var klart!
For at gøre “skaden” værre, fik vi også pulver kartoffelmos til i aften! Nå, men tilbehøret til de to “shortcuts” lavede jeg trods alt selv, flot ikk’?
Farsbrødet vi fik var virkelig velsmagende, men jeg ville gerne have haft en lidt skarpere smag af peberrod, så næste gang skal der tilsættes lidt mere.
I den oprindelige opskrift inde fra Divxit skal er kun ketchup på ovenpå farsbrødet, men jeg valgte at blande lidt bbq-sauce i, hvilket gav en fantastisk smag. Jeg kom først blandingen af ketchup og bbq-saucen over i de sidste 15 minutter af stegetiden.
Her er opskriften som jeg lavede den…………..
Farsbrød med peberrod (Divxit), 4 pers.:
500 g hakket oksekød
1 æg, let sammenpisket
60 g rasp
salt, friskkværnet peber
1 stor spsk. revet peberrod
1 løg, finthakket, sauteret og afkølet
3 fed hvidløg, knust og finthakket
½ dl ketchup
Glace:
1 dl ketchup
½ dl bbq sauce (jeg brugte Jim Beam Spicy Bourbon BBQ Sauce)
Varm lidt olie op på en pande og sauter løget, til det begynder at tage lidt farve i kanterne, lad det køle af. Bland resten af ingredienserne og tilsæt så det sauterede løg. Rør det hele godt sammen, hæld i et ovnfast fad og form som et farsbrød. Sæt i en 200 grader varm ovn og steg i ca. 35 minutter. Bland ketchup og bbq-sauce – du kan også nøjes med bare at bruge ketchup – hvis du ikke har bbq-sauce. Hæld blandingen over farsbrødet, smør det godt ud, så det er pænt dækket og sæt så i ovnen igen i ca. 15 minutter. Server straks med tilbehør efter eget valg.
Som I kan se er prinsessen kommet på bloggen i dag, det er vist ved at være længe siden. Hun bryder sig ikke om det skarpe lys, pga af vores store vinduespartier, så hun prøvet altid på at gemme hendes øjne når hun skal sove. I dag forbarmede kæresten sig over hende og lagde hans kasket over hende, så hun kunne få lidt mørke – og sådan sov hun så i flere timer *S*
Bøger:
Jeg er stadig ved at læse “Claras krig” af Clare Kramer, det er en god bog, men også meget trist bog. Al hendes frygt, al hendes usikkerhed og alle hendes lidelser skinner så meget igennem på hver eneste side. Det værste er jo, som så mange andre gange, at virkeligheden overgår fiktion! Alle hendes lidelser og tanker er virkelige, det er så stærk fortalt, så jeg konstant får en klump i halsen og tårer i øjnene. Stærk bog, læs den!


















