Newyorkerbyheart

Svinemørbrad med bacon i grøntsags-/gorgonzolasauce…………

Porrer, snackpeber og hvidløg svitses……….

Tomater blandes i………

Madlavningsfløde, mælk og gorgonzola kommes i en gryde……..

Den afpudsede mørbrad omvikles med bacon, brunes let og lægges ovenpå grøntsagerne………….

Gorgonzolasaucen hældes ved og så er det klart til at komme i ovnen………

Klar til at blive udkåret……..

Skær mørbraden ud i tykke skiver og læg ned i saucen, drys med basilikum……….

Aftenens tallerken……….

I dag har vi jo været til tennistræning, så aftensmaden blev forberedt tidligere på dagen, så det var lige til at sætte i ovnen og pasten bare lige skulle koges.
Det smagte dejligt, bortset fra pastaen som jeg bestemt ikke var vild med, det var ikke Barilla kvalitet! Jeg fandt noget Løgismose pasta i Netto i sidste uge, men puh ha, det er både første og sidste gang jeg køber det. Da det var kogt, lugtede det meget ikke særlig indbydende og smagen var bestemt heller ikke indbydende……..

Resten er maden er blevet lidt til ud fra fantasi og hvad jeg havde i køleskabet. Jeg ville gerne have haft nogle champignons i, men det havde jeg ikke, men jeg er sikker på at det ville have været godt.
Mængden af gorgonzola kan selvfølgelig varieres efter hvad du har lyst til – efter min smag var det MEGET mild i smage og jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere smag………..

Svinemørbrad med bacon i grøntsags-/gorgonzolasauce, 4 pers.:
1 stor svinemørbrad, afpudset
1 pakke bacon i skiver
2 snackpebre i små tern
3 porrer, godt rengjorte og skåret i ringe
3 fed hvidløg, knust og finthakket
½ bakke San Marzano tomater, skåret i tern
2 dl madlavningsfløde
1 dl mælk
 gorgonzola efter smag (jeg brugte 3/4 pakke)
salt, friskkværnet peber
friske basilikumblade, hakket
Krydr den afpudsede mørbrad med salt og friskkværnet peber. Vikl baconskiverne om mørbraden. Varm lidt olie op på en pande og steg porrerne, til de begynder at falde lidt sammen. Tilsæt hvidløg og snackpeber, lad det stege et par minutter under omrøring, krydr med salt og friskkværnet peber. Tag af varmen og hæld i et ovnfast fad, bland tomaterne i. Kom mørbraden på panden og brun den let på alle sider. Læg dem ovenpå grøntsagerne.
Kom mælk og fløde i en gryde. Pluk osten i mindre stykker og kom også det i, lad osten smelte ved lav varme og under omrøring. Krydr med salt og friskkværnet peber. Hæld saucen over grøntsager og mørbrad (hertil kan retten forberedes, hvis du ønsker det). Sæt fadet i en 200 grader varm ovn (varmluft) i 25-30 minutter, til bacon bliver gylden og sprødt. Server med friskkogt pasta eller kartofler i en eller anden form. Giv gerne salat eller grøntsager til.

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. May 17, 2010
    11:43 pm

    Piskeriset

    Argh – nu røg der endnu en opskrift på listen! Og jeg har ellers forsøgt at gøre den kortere her i weekenden! 😀

    Hvilken gorgonzola foretrækker du at bruge?


  2. May 18, 2010
    11:12 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Sorry 😉 – men jeg tror at du vil synes at den her er det værd 🙂

    Jeg køber den som regel i Netto, den hedder "intenso", men den er nu ikke særlig intens i smagen synes jeg. Måske næste gang jeg vil opløse det i mindre væske, så kan det være smagen bliver mere kraftig…….

    Mange hilsner
    Birthe


  3. May 18, 2010
    6:55 pm

    Louise

    Ahhh – elsker sådan noget med både gorgonzola og fløde. Bare MUMS.


  4. May 18, 2010
    7:49 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Louise!
    Ja, det er en god kombination, som jeg aldrig går fejl af her i huset 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!