Newyorkerbyheart

Udflugt: Egeskov Slot…………

23 maj , 2010 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Udflugter (Trips)

Slottet tager imod……….

En af de smukke scenerier fra slotshaven………

Så tror jeg godt at jeg turde køre på motorcykel, ihvert fald er der stil over den………

Gamle skilte………

En gammel, velassorteret, købmandsbutik……….

At cykle, må engang have været en større udfordring! Dette er en tandem……..

Sofacykel???

Labyrinten, set fra “Tree-top-walking”………

“Tree-top-walking”……….

Meget brede hække, hvor man kan stå inde og nyde de smukke bøgeblade………..

Man føler sig meget lille når man går rundt mellem disse hække……….

Slottet fra den anden side, som er den private indgang og beboelse………

“Hvile-haven”, en skøn lille oase, når benene bliver trætte………

Helt Tornerose-agtigt og med Piet Hein’s Super Elipse foran……….

Fra slotshaven………

Min frokost……….

Smukke påfugle spadserer rundt og er slet ikke bange for alle menneskerne………

Svært at tro at den er ægte, men det er den altså – og MEGET smuk!……….

Så smukt som i et eventyr……….

Det smukke dukkehus: Titanias Palads………..

Det var svært at tage billeder ind i dukkehuset, men her er en smagsprøve………

Loftet er fyldt med “bobler”, udstillingsmontrer med gammelt legetøj………

I går var vi på Egeskov Slot, det er mange år siden vi har været der sidst, så det var et velkomment gensyn. Det er sådan et smukt slot, fuldstændig eventyr-agtigt og så er den jo omgivet af en smuk slotshave og mange spændende museer.
Da vi havde købt vores indgangsbillet fik vi at vide, at når vi aktiverede den – ved dertil opsatte computere – havde vi gratis adgang resten af sæsonen. Dejlig overraskelse, så det kan da godt være at vi vil køre derover endnu engang i år………………

Vi startede med at se “Dukkehuset” og derfra gik vi hen til “Motorcykelmuseum” og “Veteranmuseum“, på vejen gik vi igennem noget af den dejlige slotshave, hvor der duftede helt fortryllende. Vi kom også forbi smedjen, hvor der blev lavet kroge på gammeldags facon. Fra ovennævnte museer gik vi over og så “Landbrugsmuseum” og “Hestevognsmuseum“. Inde i stalden står også nogle godmodige heste, som finder sig i at alle de besøgende går hen og klapper dem………

Efter at have gået langsom og kigget på en hel masse, trængte vi vil at gå i et mere normalt tempo. Jeg synes det er spændende at gå på museer og se forskellige ting/udstillinger, men det er også ret hårdt for kroppen synes jeg – ihvert fald min krop – og det afføder altid mange smerter. Så at kunne gå i normalt tempo – som for mig kun er lidt hurtigere end en skildpadde *S* – er rigtig rart.
Vi begyndte vores tur med at tage op i “Tree-top-walking”, som er en anderledes oplevelse. Du skal ikke lide af højdeskræk eller være bange for gyngende grund, for begge dele indgår så rigeligt i denne oplevelse. Men heldigvis er turen ikke så lang………
Vi gik rundt i slotshaven, som er inddelt i urtehave, dufthave, renaissancehave osv, I kan se en oversigt over haven her. Det er overvældende at gå blandt de meget høje bøgehække, spændt på at se hvad der dukker op om det næste hjørne……..
Jeg er helt vild med “hvilehaven“, som jeg ikke har set før. En lille del af haven, hvor der er spændt hængekøjer op, hvor der er stille og roligt og hvor du er omgivet af så høje hække så du næsten helt glemmer at der er en verden udenfor. Et vidunderligt sted hvis du trænger til at hvil – men du skal kigge godt efter – for den er godt gemt *S*

Frokosten blev indtaget i cafeen “Jomfru Rigborg“. Vi bestilte hver et par stykker højt belagt smørrebrød og de smagte SKØNT! Smørrebrød er lidt af en luksus her i huset, det er så sjældent at vi får det, så det var dejligt at få sådan et par stykker. Vi sad i den smukke havestue, hvor der er hvide, stivede duge på bordene, stearinlys og smukke blomster – man føler sig helt adelig *S*

Der er en lille have udenfor havestuen, som er meget smuk og der går der påfugle rundt. De er så hyggelige, meget smukke og slet ikke bange for mennesker. Du kan gå helt hen til dem og tage billeder eller bare stå og betragte dem, meget facinerende…………

Efter frokosten gik vi ind på slottet. Jeg synes ikke at der var helt så mange rum åbne for offentligheden som jeg husker det fra sidst, men skidt med det for stemningen i sådan et slot er jo helt utrolig. Der er så smukt og så storslået. Jeg har svært ved at forestille mig at bo i sådanne omgivelser, gå rundt i de stuer hver dag – men jeg er jo selvfølgelig heller ikke født adelig og dermed opvokset med det *S*
Jeg havde glædet mig til gensynet med “Titanias Palads“. Jeg så det engang for mange år siden i Legoland og kan huske hvor betaget jeg var, jeg var ikke mindre betaget denne gang. Det tog den gode Sir Nevile 15 år at bygge dukkehuset til hans datter. Kun de bedste materialer var gode nok og jeg kunne få timer til at gå med at studere alle detaljerne. Der siges at maleriene på væggene i dukkehuset er ægte, der er servanter med ægte fransk porcelæn, en trone med safirer og rubiner, ægte bøger i miniature udgaver osv. Alene dukkehuset er hele turen værd.

Vi sluttede af med en lille is, ikke den store “Egeskov vaffel” som mange kastede sig ud i, den så for voldsom ud, men en lille softice til os hver. Efter et kort hvil gik turen hjemad til vores egen lille prinsesse, som godt nok ikke bor på sådan et fint slot, men hun ved jo ikke bedre *S*. Skøn og hyggelig dag, men jeg var godt smadret og træt da vi kom hjem. Kæresten tog op og spillede lidt tennis og sofaen formåede at lokke mig til lidt samvær……….ZZZZzzzzzzzzzzzzzz

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. May 24, 2010
    5:16 pm

    Piskeriset

    Det var spændende at kigge med! Jeg har ikke været der før, men jeg kunne godt tænke mig at besøge stedet på et tidspunkt.

    (og smørrebrød er altså en god ting at få til frokost – mmm :-))


  2. May 24, 2010
    5:34 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Det kan virkelig anbefales at tage til Egeskov, det er et dejligt sted! Der er også masser af steder til at spise medbragt mad – og der kan også købes en picnickurv med tæppe og det hele 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!