Newyorkerbyheart

Flamküche (pizza med creme fraiche, bacon, løg og ost)….

04 juni , 2010 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Pizza - Tags: , , ,

Gær, vand, salt og fuldkornsdurum røres sammen og skal stå lidt……

Dejen rulles ud………

Creme fraiche smøres på…………..

Løg i tynde skiver og sprødstegt bacon kommes på………

……..og så lidt ost……..

Den færdige Flamküche……………….

Da jeg var nede og besøge Anette i Paris, fik vi den ene aften noget det hedder Flamküche, en slags tyndbundet pizza med creme fraiche, løg, bacon og ost. Vi købte den frosset og varmede den i ovnen, ligesom ved pizzaer, men jeg syntes at det var så interessant en sammensætning, så jeg bestemte mig for at kæresten også skulle prøve det……….

Det er ikke verdens sundeste aftensmad og vi burde nok have haft en salat til, men det rakte kræfterne altså ikke til, til gengæld fik vi vandmelon bagefter, så lidt sunde har vi da været *S*

En anden gang tror jeg faktisk ikke at jeg vil komme ost på og så har jeg set den i en anden – og lettere – udgave, hvor der er brugt hvidløgsost istedet for, det tror jeg skal prøves.
Den udgave jeg refererer til er fra tillægget “Din sunde sommer” som var med Alt for Damerne i sidste uge, uge 21/2010. Opskriften til bunden er derfra…..

Flamküche (pizza med creme fraiche, bacon, løg og ost), 4 pers. hvis der serveres en salat til:
Dej:
15 g gær
2½ dl lunkent vand
1 tsk. groft salt
2 dl fuldkornsdurummel
ca. 4 dl hvedemel
lidt creme fraiche 38% (ca. 2-3 spsk.)
1 pakke bacon i tern, ristet sprødt og gyldent, afdryppet på køkkenrulle
1 rødløg i meget tynde skiver
lidt revet ost
Kom gæren i en skål og tilsæt lunkent (håndvarmt) vand, salt og fuldkornsdurum. Rør det sammen og lad det stå i 10 minutter på køkkenbordet. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt – det er ikke sikkert at det hele skal bruges – og ælt dejen godt igennem på køkkenbordet. Kom dejen tilbage i skålen, dæk den til med film og lad den stå et lunt sted i 1 time eller sæt den i køleskabet til næste dag.
Slå dejen ned og rul den ud til en firkant, der passer til en ovnplade. Læg dejen på bagepladen på bagepapir, fordel creme fraiche i et tyndt lag ovenpå. Fordel så løg og bacon og drys til sidst med lidt revet ost. Bages ved 225 grader varmluft, nederst i ovnen, i ca. 10-12 minutter.

Note:
En salat vil gøre sig rigtig godt til……….

Endnu en smuk og solrig dag er gået, hvor er det fantastisk med sådan et vejr – desværre har kæresten ikke været hjemme til at nyde det – han kom først hjem kl. 19.00. Det er mærketligt pludselig at være selv så længe! Førhen, hvor jeg var vant til at han arbejdede så meget, tænkte jeg ikke over det – men nu hvor jeg ikke er vant til det, så er det pludselig mange timer……

Det ser ud til at han også skal arbejde hele weekenden, men han håber meget på at han ikke skal afsted på søndag, han har nemlig lige fundet ud af at der er flyshow i Skrydstrup. Vi var der for 10 år siden og det var faktisk en ret god oplevelse!
Der var masser at kigge på, men man skal komme tidligt, hvis der skal gøres forhåbninger om en parkeringsplads. Dengang var vi så heldige at jeg ringede dertil dagen inden og en venlig herre gav mig det råd – og det viste sig at være rigtig GODT! Jeg tror vi var der ved 8-tiden og da var der til at få en plads, men da showet gik i gang, var det stort set umuligt……….
Dengang – ligesom på søndag – var dronningen og prinsen der også. Jeg fandt ud af det på den måde, at jeg ikke kunne forstå at folk lige pludselig flokkedes helt vildt om det fly hvor jeg stod og kiggede (- og det var kun ganske lidt efter alle de piloter der også stod der *S*), da jeg vendte mig rundt, så jeg at dronningen stod lige bag ved mig.
Anyway, hvis I har chancen og er bare lidt til sådan noget så tag dertil, det er en virkelig stor oplevelse………….og så er det GRATIS!

Print Friendly
Tilbage

12 kommentarer


  1. Jun 5, 2010
    9:18 am

    Piskeriset

    Ej, hvor er det en sjov kombination – den har jeg aldrig hørt om før! Jeg er ret fascineret af creme fraichen, og jeg er sikker på, at gemalen ville se ret sjov ud i hovedet, hvis jeg serverede det. Alene det er grund nok for mig til at prøve den! 😀


  2. Jun 5, 2010
    11:12 am

    June og Jos

    UHM hvor lyder det laekkert! Har paa det seneste fulgt lidt med paa din blog, og jeg maa sige, at der er mange super opskrifter. Tak fordi du deler dem med os 🙂


  3. Jun 5, 2010
    12:13 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Jeg kan virkelig anbefale det med creme fraiche, det giver en anderledes og god smag end den sædvanlige tomatsauce………og hvis din gemal ser så sjov ud i hovedet som du siger, så husk at sætte et billed på bloggen 😉

    Jeg skal også prøve det med flødeost, jeg tror det vil være rigtig godt……

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Jun 5, 2010
    12:13 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej June & Jos!

    Dejligt at høre at du kan lide min blog, det gør mig glad 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Jun 5, 2010
    12:18 pm

    Isabel Romero Hoffmeyer

    Det ser dejligt ud!


  6. Jun 5, 2010
    4:14 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Isabel!

    Velkommen herinde, jeg tror ikke at jeg har set dig før – og tak fordi du giver dig til kende 🙂

    Det smagte også godt…….

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Jun 6, 2010
    10:09 pm

    GodtSulten

    Hej NYBH,

    Jeg kan kun istemme din entusiasme for denne alsaciske delikatesse, som jeg også selv har blogget om.

    http://godtsulten.dk/?p=564

    Jeg bruger dog ikke ost, men fik den til gengæld serveret med timian første gang jeg smagte den, hvilket jeg erstattet med en af min yndlingskrydderurter, citrontimian, drysset på til sidst efter at den har været i ovnen. Det kan varmt anbefales.

    Ved ikke om du kender til min blog, men jeg tænkte at det måske var på sin plads at bytte links, siden vi åbenbart deler smag… 🙂

    Hilsen
    Rasmus


  8. Jun 6, 2010
    10:15 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Rasmus!

    Tak for din kommentar og fordi du kigger forbi – og giver dig til kende 🙂

    Jeg kender skam godt til din flotte blog, er tit forbi og kigge. Jeg sætter dig på min blogroll…..

    Jeg vil heller ikke komme ost på næste gang og vil også forsøge mig med et komme friske krydderurter på, jeg glæder mig allerede 🙂

    mange hilsner
    Birthe


  9. Jun 9, 2010
    7:12 pm

    Anette

    Sikke en spændende pizza. Den må jeg prøve en gang ved lejlighed.


  10. Jun 9, 2010
    7:55 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anette!

    Det skulle du gøre, jeg synes at det var rigtig godt og så kan den jo varieres. Jeg skal ihvert fald prøve igen, bare på en lidt anden måde 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  11. Feb 24, 2012
    11:25 am

    Peter

    Fedt at du lancerer denne franske “pizza” som jeg første gange smagte i Alsace for en del år siden og har lavet mange gange. Den hedder faktisk “Tarte Flambee” på den franske side i Alsace og Flamkücke på den tyske. Klassikeren er med creme fraiche, løg og bacon og svarer vel til en pizza Margherita, men den fås som pizza med fyld i mange varianter.


    • Feb 24, 2012
      12:31 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Peter!

      Det er en ret genial sammensætning af pizzatopping. Enkelt og simpelt 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!