Newyorkerbyheart

Førtidspensionist = samfundsfjende????

28 juni , 2010 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Fibromyalgi, Førtidspensionist, Spoon Theory - Tags:

Billed er taget fra Information.dk…………

Der har været en del indlæg i blogland på det sidste ang. det at være førtidspensionist og de fordomme vi møder, bl. a. her og her – og begge er rigtig gode indlæg………

Lige gyldig hvad andre tror – eller politikkerne tror – så er det at være førtidspensionist IKKE en dans på roser. Ja, vi er frie til at planlægge vores hverdag og til at dyrke vores interesser, men jeg ser det ikke som sådan en “gode”, men som en del af det at holde sig i live og stadig være et menneske. Førtidspension er jo ikke bare sådan noget man får, vi har alle været igennem et opslidende forløb, som tærer hårdt på familieliv, på psyken og på fysikken.
Når vi så endelig får tilkendt førtidspensionen, så skriver vi jo altså ikke under på at vi ikke også har ret til at opleve lykkestunder, vi skriver ikke under på at vi ikke må grine og have det sjovt eller at vi ikke har ret til at have et værdigt liv på trods af det vi ellers har at slås med.
At få tilkendt førtidspension er en gode i den forstand, at det kan give ro i forhold til at bestride et arbejde som man ikke har kræfter til eller ikke magter og at man er sikret at få lidt penge, så man kan klare sig – men lad mig slå en ting fast: det at være førtidspensist er på ingen måde en guldgrube (hvilket det jo selvfølgelig heller ikke skal være!).
Jeg var ung da jeg blev førtidspensionist, kun først i 30’erne og det var barskt. Jeg kæmpede imod så længe jeg kunne, men måtte indse at der ikke var nogen anden vej. Jeg mødte mange der satte spørgsmålstegn ved om jeg bare ikke ville arbejde – og gør det stadig! I dag kan jeg kun sige at jeg er glad for at jeg har fået den mulighed, at have fået så meget ro i min tilværelse at jeg også føler jeg har et liv.
I min verden er det at skulle fortælle omverden at du er førtidspensionist præventivt i sig selv. Prøv at forstille dig at du i en ung alder skal fortælle alle, at du er førtidspensionist! At du sidder til en fest og din sidemand spørger (meget naturligt), hvad laver du så? Det er angstfremkaldende, det var det ihvert fald for mig – og det kan i den grad lægge en damper på samtalen. Jeg har oplevet at jeg så pludselig ikke er interessant, at sidemanden vælger at tage med hans anden borddame. Jamen hallo, jeg er da stadig et menneske – og hvis jeg selv skal sige det – et rimelig intelligent menneske, som stadig har ting at byde ind med. Har meninger, som følger med i hvad der sker i verden og som kan tale om meget andet end sygdom (og helst gør det!).
Alene det var nok til at jeg modsatte mig i lang tid, det er i den grad angstfremkaldende og et endegyldigt bevis for, at du ikke har nogen værd i samfundet.

Hver eneste dag stiller folk spørgsmål ved min gøren og laden. Måske jeg har været for glad (hvis hun har så meget godt humør, hvorfor kan hun så ikke arbejde), måske jeg har VALGT at spille “skildpadde” tennis (hvis hun kan det, så kan hun vel også arbejde), jeg laver mad og bager (hvis hun kan det, kan hun vel også arbejde), jeg gør rent (hvis hun kan det, kan hun vel også arbejde), jeg tillader mig at tage på rejser og opleve ting (hvis hun kan det, kan hun vel også arbejde) – også bliver det ved og ved. Men ingen ser jo bagsiden, smerterne, nedturen og de stille dage…….

Udenforstående mener ofte, at de kan “dømme” os, men reelt kan du jo ikke dømme andre mennesker, deres liv og valg – førend du har prøvet at være i deres sko – og da det jo er svært (for ikke at sige umuligt) – så mener jeg faktisk ikke at vi har ret til at dømme andre. Det er selvfølgelig svært – jeg falder da også selv i nogle gange – men fakta er jo, at mange har en mening om mig som førtidspensionist, selvom de jo faktisk ikke kender mig eller ved hvordan min hverdag er.

Mange udtrykker “mistanke” om at kommunerne læser med, men det synes jeg da er ok, jeg har ikke noget at skjule. Jeg vil ikke være et offer, jeg vil ikke læne mig tilbage og sige: “det var det liv!” – og skal man egentlig det som førtidspensionist? Har vi ikke også ret til at have glæde i vores daglige liv? at bruge den tid som vi har fået, til at lave noget vi godt kan lide?
Mit liv handler om “skeer” – hele tiden skal jeg træffe valg og beslutte mig for, hvad jeg vil bruge kræfter på og hvad der ikke er smerter/stress værd og at have en struktureret hverdag som ligger i ret faste rammer (hvis ikke, så ramler hele min hverdag og jeg bliver meget frustreret) – oveni det, så giver denne blog mig noget at stå op til og hvis der er nogle der får ondt i numsen af det, så må det jo være sådan.
I sin tid lagde min sagsbehandler vægt på, at mit liv skulle være værdigt og have indhold – og det var det bestemt ikke da jeg prøvede at arbejde 3 dage om ugen, på min daværende arbejdsplads. Kæresten og jeg var ved at gå fra hinanden fordi jeg var totalt umulig at være sammen med når jeg kom træt og smerteplaget hjem. Jeg havde så mange smerter,  var så frustreret og min krop var totalt stresset – og når jeg ikke arbejdede så sov jeg – der var INTET andet end de få timers arbejde. Det ville jeg ikke kunne have holdt til i længden, ikke bare ville kæresten og jeg være gået fra hinanden, jeg ville rent fysisk ikke have overlevet det. Jeg var på vej helt ud over afgrunden, heldigvis blev det stoppet i tide og jeg måtte gi mig, på det tidspunkt indså jeg at jeg var på vej mod førtidspensionen.

Til alle Jer derude der er i samme situation eller er på vej til at skulle kæmpe for at få førtidspension: fat mod, men bered Jer på at det også er en evig kamp og at du altid vil være i forsvarsposition (det er jeg ihvert fald). Men der er hjælp at hente i diverse netværk, bl. a. her.

Print Friendly
Tilbage

32 kommentarer


  1. Jun 28, 2010
    2:03 pm

    Maiken

    Kære Newyorkerbyheart!

    1000 tak for et rigtig dejligt indlæg! Alle de tanker jeg går og tænker i hverdagen, så jeg pludeselig sort på hvidt! og hvor har du ret…i alt det du siger! Mange "raske" forstår oz bare ikk og jeg tror altid vi vil blive set skævt på. Mangler man ikke en arm eller sidder man ikke i kørestol – så er man i dagens danmark ikke syg! Jeg føler mange gange at de skal være synligt før nogle tror på at man er syg.

    Håber dit indlæg kan få bare en eller 2 mennesker til at forstå det her…

    Jeg kæmper selv for at få trumfet en midlertidigt førtidspension igennem. Lige nu ser det ud til at gå rimeligt, men i guder hvor har/er det været en kamp! Jeg håber jeg endda kan kalde mig førtidspensionist – trods mine 26 år – så jeg kan få ro fra kommunen!

    En mand sagde til mig engang. Man skal være rask for at være syg!


  2. Jun 28, 2010
    2:38 pm

    Fr. Møller

    Jeg har altid syntes, det var underligt at starte med at spørge et menneske, man aldrig har mødt før, hvad vedkommende arbejder med. Jeg har bl.a.været bogholder og meget glad for det – men det gør da ikke nødvendigvis en bordherre klog på eller interesseret i debet, kredit og skattelovgivning – vel! Og jeg ville skidegerne lægge det fra mig, når jeg havde fri!

    Når jeg i dag møder nye mennesker, siger jeg selvfølgelig, at jeg er nutidspensionist. Dernæst føler de sig berettiget til inkvisitorisk at spøge – hvorfor. Jeg mangler ingen lemmer og har en udmærket, social begavelse.

    Men jeg synes fandeme ikke, jeg skylder en fremmed, jeg måske ikke engang ser igen, en detaljeret redegørelse for helbredsmæssige forhold – som i forhold til læger faktisk er omfattet af tavshedspligt. Det er utidig snagen!

    Men nu er jeg så – mig. Så jeg plejer at se vedkommende lige i øjnene: Fordi jeg er rablende vanvittig. Jeg har endnu ikke mødt nogen, det ikke tog gassen af *G*.


  3. Jun 28, 2010
    2:52 pm

    Nina

    Sikke et dejligt indlæg! Hvor er det velskrevet.. Har lyst til at plastre det op over alt, så alle de uvidende mennesker med fordomme overfor førtidspensionister, kan få et nyt syn på tingene…

    Min mor blev også førtidspensionist i en ung alder, og har måtte kæmpe med sin identitet og folks fordomme på den baggrund.. Det var en KAMP at få den førtidspension. Det er jo ikke bare noget, man "lige får".

    Idag har hun heldigvis også et liv med masser af indhold og interesser.. Hun har fået sig et helt nyt liv, hvor smerterne kan holdes nogenlunde i skak, fordi hun kan tage tingene i sit tempo og ikke skal slide sig op på et arbejde, hun ikke ville kunne passe.

    Min mor har i øvrigt fundet et rigtig godt svar på den med: "Hvad laver du så?". Hendes svar er som regel: "Jeg er livsnyder!". Og så er snakken som regel åbnet for alt andet end noget så kedeligt som arbejde :-))


  4. Jun 28, 2010
    3:23 pm

    Hanne Bro Jensen

    Det er godt indlæg som tvinger "udefrakommende/ikke-vidende" til at tænke lidt over andres ulykkelige situation.

    Forbeholdet overfor mennesker på overførselindkomst hænger måske sammen med at disse ikke bidrager rent økonomisk til skattekassen, men i stedet for "tager" de af den. Uha da!

    Men det er nu en del af vores velfærdssamfund, og jeg synes at alle burde være stolte over at vi er så velstillede at vi kan hjælpe hinanden.

    Solskinstanker,
    Hanne


  5. Jun 28, 2010
    3:33 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Maiken!

    Tusinde tak for din kommentar og fordi du giver dig til kende 🙂

    Der skal et uendeligt godt helbred til at være syg i DK i dag og det er jo lige præcis det vi ikke har, os der søger om førtidspension! Det er så hård og opslidende en proces, så alene af den grund vil jeg ikke mene at nogle "snyder" med det – måske naivt, men jeg ved ihvert fald, at hvis jeg på nogen som helst måde havde kunnet undgå det, så ville jeg have gjort det…..

    Mange hilsner
    BIrthe


  6. Jun 28, 2010
    3:35 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Fr. Møller!

    Tak for din kommentar 🙂
    Det er en underlig måde, men ikke desto mindre ofte det spørgsmål der stilles som et af de første, når vi skal lære et andet menneske at kende…..

    Jeg føler skam heller ikke at jeg skal udlevere hele min sygejournal – og gør det heller ikke – som skrevet er jeg jo så meget andet end et kronisk sygt menneske. Men det er som om folk får lidt berøringsangst eller ikke tror at man kan bidrage til en samtale, bare fordi man er på førtidspension….

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Jun 28, 2010
    3:38 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Nina!

    Tusinde tak for din kommentar og fordi du giver dig til kende 🙂
    Jeg håber bare, at et indlæg som dette og alle de andre der er lavet rundt omkring i blogland, kan være med til at være en øjenåbner….
    Ingen ved jo reelt hvordan andres liv er, førend de har prøvet at være i ens sko og derfor bør de jo heller ikke kunne dømme – men det er der altså mange der mener at de kan alligevel.

    Som du så rigtigt skriver i din kommentar, så er det jo lige præcis fordi vi får roen og får lov til gøre tingene i vores eget tempo, at vi kan få vores liv til at hænge sammen og kan lave noget af det vi finder glæder ved….

    Godt svar din mor har der 😀

    Mange hilsner
    Birthe


  8. Jun 28, 2010
    3:40 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Hanne!

    Tusinde tak for din kommentar og fordi du giver dig til kende 🙂

    Det er måske rigtig at det er derfor at mange er så forbeholdne – og mener at de kan sige hvad som helst til os – fordi vi ikke bidrager til samfundet. Men skat betaler vi nu alligevel, vores indkomst er "desværre" ikke fritaget for skat….

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Jun 28, 2010
    5:28 pm

    Jule Mig

    Kender alt til det med at folk ikke forstår man er syg, når nu man ikke lige kan se det….

    For ca 10 år siden mente min læge og kommune at det ville være bedst hvis jeg kom på førtidspension.

    Men jeg ville ikke !

    Og det er jeg som sådan rigtig glad for at jeg kæmpede i mod den gang !

    Joo , jeg har da dage hvor jeg har opbrugt mine skeer inden benene er svunget ud over sengekanten, men det lykkers mig altid at finde en ekstra og en til osv…

    Og, ja nogen dage smiler jeg knap så meget som andre. Men – jeg er glad for mit valg, selvom dagen tit er en kamp. SÅ er det en kamp jeg vil vinde, og det gør jeg.

    Kan godt være det en dag æder mig i halen… Men det vil tiden vise !

    Jeg synes at vi skal være stolte af at vores samfund giver plads ( selvom det er en kamp ) til at dem der behøver det kan slippe for kampen, og få et tåleligt liv !

    Og selvfølgelig har man lov til at være glad og lave ting og nyde de ting i livet man nu en gang har muligheden for !!!

    Basta –

    Vi vælger ikke selv at være syge –

    Da jeg var frisør , gad jeg aldrig sige at det var det jeg var, for så skulle folk lige vide hvad der ville klæ dem, osv….

    Så… sagde og siger stadig – hvad rager det dig, men jeg kan godt lide at danse…

    Pøj pøj og god sommer !


  10. Jun 28, 2010
    8:30 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Jule Mig!

    Tak for kommentaren 🙂
    Flot at du stadig kan arbejde! Jeg strittede også imod alt hvad jeg kunne, men omsider indså jeg at hvis jeg skulle blive ved med at leve, så måtte jeg bide i det sure æble. I dag har jeg ikke fortrudt, for nu kan jeg jo se hvad roen gør, hvad den giver mig – den store mulighed for at jeg kan gøre alting i mit eget tempo. At jeg, når jeg har smerter og er træt, kan gå ind og lægge mig, uden at skulle melde mig syg…….igen.
    Nogle af os – hvor gerne vi end vil – kan bare ikke arbejde, men det kræver meget at indse det og at miste sin arbejdsevne er en stor sorg.

    Mange hilsner
    Birthe


  11. Jun 28, 2010
    8:45 pm

    Bianca

    Fantastisk indlæg! Synes det er stort at du tør/vil sætte ord på noget der fylder meget for så mange mennesker.

    Jeg er ikke selv i samme situation, men ved da hvad det vil sige at skulle forsvare sig, hvilket ikke burde være nødvendigt overfor folk, der ikke kender én eller ved hvordan man har det.

    Synes det er rigtig flot at man kan have overskuddet til at nyde sit liv, selvom man er syg…


  12. Jun 28, 2010
    9:03 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Bianca!

    Mange tak for din kommentar 🙂

    Det er så vigtigt at der kommer fokus på dette emne. Jeg føler mig "heldig" fordi jeg har fået denne mulighed for at få ro i mit liv, men det er ikke en dans på roser. Et arbejdsliv ville så langt være at foretrække, men når nu det er som det er, så gælder det om at få det bedste ud af det….

    Mange hilsner
    Birthe


  13. Jun 28, 2010
    11:27 pm

    Piskeriset

    Jeg kender flere, der ufrivilligt er væk fra arbejdsmarkedet – en af dem er førtidspensionist, og vedkommende er bestemt hverken dum eller doven, men blev ramt af skæbnen på en rigtig grim måde. Det har også givet mig et indblik i den frustration, der er i IKKE at kunne henvise til et job, når man bliver spurgt af bordherren – især fordi vedkommende er så og smilende og virker helt rask, når man møder personen.

    Jeg forstår ikke helt dem, der kan være misundelige på førtidspensionister. Jeg synes hellere, at folk skal koncentrere sig om at gøre noget godt for andre i stedet for at mistænkeliggøre hinanden og yppe kiv. Det er der jo ikke noget konstruktivt i.


  14. Jun 29, 2010
    7:13 am

    Mutti

    Hej Birthe,

    Håber I får den dejligste ferie. I "turen går" er beskrevet et is sted i Firenze. Det er helt klart værd at gå efter. Jeg er en absolut ikke is spiser, men måtte have ikke mindre end 3 bægre. Fantastisk by.

    Mange sommerhilsner
    Tina


  15. Jun 29, 2010
    9:59 am

    Estermarie

    Det bedste indlæg længe!!
    Selvfølgelig skal vi have ret til at være glade, at have gode oplevelser, at være sprudlende og at nyde livet. Men vi kan så osse være sikre på at blive mistænkt for at nasse på samfundet. "I går kunne du da godt gøre rent og lave mad til gæster" Ja men nu koster det mig osse 3 dage på sofaen!!
    Jeg fået meget ro efter jeg fik pensionen. Jeg ville helst arbejde og på gode dage kan jeg selv tænke at jeg kunne nu nok godt klare et halvtidsjob. Men når så jeg tænker mig om ved jeg godt det ikke kan gå.
    NYD LIVET. DET HAR VI RET TIL.


  16. Jun 29, 2010
    11:50 am

    Kagekonen

    super godt indlæg i den aktuelle debat. Også jeg har puslet med tanker om at skrive mit indspark i debatten, for det er en vigtig og bestemt ikke uvæsentlig debat.

    Selv ryger jeg jo nok i kategorien jubelpensionist, – men det er vel mit valg. Jeg bruger jo blandt andet bloggen til at holde mit fokus på det positive og skønne i livet og derfor, er det sjældent jeg skriver, når smerterne er mange og trætheden overvældende.

    Knus og mange sommerhilsner
    Pia


  17. Jun 29, 2010
    11:55 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Jeg forstår heller ikke dem der er misundelige, for hvordan kan man være misundelig på nogen som er ramt af sygdom på den ene eller den anden måde? Som er daglig udfordret i sin hverdag?
    – alligevel møder jeg af og til (også fra kærestens familie) folk der siger: "Åh, hvor er du heldig at du går hjemme hver dag!". Tja, jeg ved nu ikke – jeg ville sådan set hellere arbejde……

    Mange hilsner
    Birthe


  18. Jun 29, 2010
    11:56 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Tina!

    Jeg har købt en bog om Toscana og der er også nævnt et issted, som er værd at besøge, håber at det er det samme 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  19. Jun 29, 2010
    11:58 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Estermarie!

    Tak for din kommentar og fordi du giver dig til kende 🙂

    Du har ret i at mange ikke forstår hvordan vores sygdom virker. At vi kan "se ud til" at være raske og aktive, men at det koster dagen efter. Jeg tror at det der ikke forstås er at vi VÆLGER at være aktive, hvor "almindelige" mennesker bare ER aktive uden at skulle tænke over at der kommer en regning…..

    Mange hilsner
    Birthe


  20. Jun 29, 2010
    12:01 pm

    Newyorkerbyheart

    Kære Pia (Kagekonen)!

    Jeg synes at du skal lave et indlæg, for dem kan vi ikke få for mange af i denne debet. Det er vigtigt at fortælle om hvordan det er (synes jeg).
    Vores hverdag består jo netop af VALG, vi hele tiden og konstant skal træffe. Ved hver eneste lille dagligdags ting skal vi VÆLGE om det er det vi vil bruge kræfter på eller om vi hellere vil bruge kræfter på noget der gør os glade…..

    Bloggen er for mig også et vigtigt redskab og jeg nægter at bruge den som et "tude-sted" et stod hvor jeg skal udstilles som offer. Jeg har gode og dårlige dage – og jeg vil have lov til at "fejre" de gode, såvel som de beskrive de dårlige dage – også uden at blive mistænkeliggjort på nogen måde.

    De varmeste sommerhilsner
    Birthe


  21. Jun 29, 2010
    7:59 pm

    Britta

    Jeg har en søster, to svigerinder og flere veninder der får førtidspension og jeg er ikke misundelig på en eneste af dem! Joh, det skulle da lige være over roen de har nu, hvor de ikke skal spekulere på hvad kommunen kan finde på, af ting og sager for at teste deres arbejdsevne!
    Da min søster i sin tid var på REVA, sagde min niece (5 år den gang) en dag: "Mor, du er så kedelig. Du ligger bare på sofaen og spiser piller". Det var hvad hun blev nød til for at kunne klare dagene på REVA!
    Jeg har selv overvejet pension, men min læge synes at jeg skal vente til jeg er blevet opereret (gastric bypass) og har tabt mig. Hvis jeg så stadig har smerter pga gigt i hele kroppen, så skal han gerne hjælpe mig med at søge.
    Men jeg må da indrømme at jeg drømmer om et job 🙂 Bare et deltids, for jeg har altså mand og barn og mine kreative sysler og det er jo også en del af et værdigt liv.


  22. Jun 29, 2010
    9:34 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Britta!

    Tak for din kommentar og fordi du giver dig til kende 🙂

    Sådan var det også for mig da jeg var i jobprøvning – bare det at skulle slæbe mig hen til busstoppet og tage bussen – så var jeg helt færdig. Jeg var der en time, hvor jeg mest lå ned og så hjem igen – derefter var det i på hovedet i seng og det var så den dag!

    Jeg håber, at du får dit ønske opfyldt med et halvtidsjob, det bedste vil jo være at beholde kontakten til arbejdsmarkedet 🙂

    Mange hilsner og held og lykke
    Birthe


  23. Jun 29, 2010
    9:54 pm

    monasblog

    Hej Birthe,
    Det er et rigtigt godt indlæg, du har skrevet. Det er ufatteligt, at nogen kan være misundelig på mennesker der er syge og har mange smerter.
    Min mand er også førtidspensionist, det har han været nu i 9 år. Han siger, at han aldrig har været ude for nogen der har sat spørgsmåltegn ved, om han nu er syg nok til pension. Jeg tænkte, om det "kun" er kvinder der er misundelige på kvinder?

    Mange hilsener
    Mona i Ishøj


  24. Jun 29, 2010
    10:51 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Mona!

    Tak for din kommentar 🙂
    Tja, det har jeg aldrig tænkt over, men det kan da godt være at det er en kvinde-ting……
    Jeg har heller aldrig helt forstået at der kan være "misundelse" mod folk der er syge. Jeg kan forstå hvis jeg havde valgt at blive hjemmegående (betalt af egen lomme) og folk så blev en form for misundelig på det valg – men ikke fordi man er førtidspensionist.

    Mange hilsner
    Birthe


  25. Jun 30, 2010
    12:11 pm

    Tina

    Ih hvor det dog kunne være et indlæg fra mig!!
    Jeg er så inderligt træt af at skulle retfærdiggøre mit liv…. og især fordi jeg til enhver tid hellere ville bytte med et raskt arbejdende menneske.
    Jeg ville da ønske at jeg ikke sad til familie sammenkomster og var den eneste der ikke havde et arbejdsliv at tale om.
    Jeg ville da ønske atjeg ikke skulle tænke i SKEER hver dag (god historie som jeg selv er begyndt at fortælle folk… når det er på sin plads.)
    Jeg er træt af at folk tror jeg kan ALT og jeg SNYDER mig til pension, fordi jeg EN eftermiddag hygger mig til en grillfest og gør noget der kræver lidt fysik. Men folk ser jo ikke een sidde hjemme og budgettere med sine skeer…. de ser heller ikke når man næste dag ligner en olding trods heftig smertestillende pilleforbrug.
    ØV nå!! Mn jeg nægter samtidg at gå og klynke, så de kan SE at pensionen var tiltrængt.
    Jeg er kun 37 og har også brugt noget tid på at sluge at jeg er Pensionist!!!

    Knus til dig for et godt indlæg! 🙂


  26. Jun 30, 2010
    2:00 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Tina!

    Mange tak for din kommentar og fordi du giver dig til kende 🙂
    Du skriver det helt rigtigt, at det er træls at skulle føle at man skal forsvare sig selv, bare fordi man hygger sig en aften/eftermiddag – eller tager på ferie. Vi ved jo selv at det koster og at der er et "regnskab" der skal gøres op bagefter, men det er så svært for andre at forstå.
    Jeg har endda været udsat for at nogen jeg har fortalt ske-historien siger, at det vist lige er sat lidt på spidsen og helt så slemt kan det jo ikke være! Men det ved vi jo at det er, hver dag skal planlægges og vi skal bestemme os for, hvad vi vil bruge kræfter på den dag – men som du selv skriver, så skal det heller ikke være en grund til at gå og klynke hele tiden.

    Mange hilsner til dig
    Birthe


  27. Jun 30, 2010
    3:23 pm

    Tina

    Enig, klynke er det sidste jeg vil… for så kan jeg lige så godt sætte mig ned og opgive… Og det nægter jeg alligevel 🙂

    Men ja jeg hører også sådanne reaktioner på ske-historien. Men forklarer bare at de jo ikke ser når jeg i sofaen en aften kan sætte mig ned og klynke over en opvaske på to tallerkener og to sæt bestik… Eller takker nej til en biograftur vhor jeg i bund og grund "bare" skal sidde ned (som een sagde til mig). Fordi jeg havde så ondt i kadaver at jeg ikke bare kunne sidde fastlåst i een stilling.
    Alt det ser de ikke. 🙂
    GODT vi selv er bevidste og forsøger at gøre vores tilværelse tålelig.. nu når Arbejdsmarkedet ikke var egnet til os!!!!! 😉


  28. Jun 30, 2010
    9:44 pm

    Anette

    Hej Birthe

    Tak for dit gode og meget lærerige indlæg om førtidspension og særligt linket til spoon-teorien.

    Dit indlæg har sat et par tanker i gang hos mig. Og jeg er meget enig i, at alle har ret til et indholdsrigt liv med mange glæder – job eller ej.


  29. Jun 30, 2010
    10:21 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej igen Tina!

    Lige præcis, nogle gange kan man bare ikke holde ud til at skulle sidde stille i den tid en film tager…..

    Selvom vi ikke kan har et rigtigt arbejdsliv, så gælder det jo stadig for os at holde os aktive både i hoved og krop – det er bare på et andet niveau (ihvert fald kropsmæssigt) end "almindelige" mennesker kan.

    Mange hilsner
    Birthe


  30. Jun 30, 2010
    10:25 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anette!

    Mange tak for din kommentar 🙂

    Ja, det med skeerne giver et rigtig godt indblik i hvad vi med fibromyalgi – og andre sygdomme – gør for at få vores hverdag til at hænge sammen. Alle dage er et stort regnskab af debet og kredit – og det gælder om ikke at overskride budgettet alt for meget for tit, for det skal jo betales tilbage igen……

    Mange hilsner
    Birthe


  31. Jul 1, 2010
    12:04 am

    Madam Kjeldsen

    Kære NY'er..

    Tak for det fine indlæg. Det kan ikke siges ofte nok, at der ALTID er en grund til en pension. Altid. Den kan bare ikke spottes med det blotte øje, når man sidder der, festklædt, og sidemand/damen spørger til ens "arbejde"… Nu plejer jeg at stirre fast på vedkommende og sige " Jeg er førtidspensionist" … men det betyder ikke, at jeg har en IQ på 85, er en fordrukken luder og tidligere narkoman og alle mine børn er anbragt udenfor hjemmet ! Det lukker munden på de fleste 😉

    Misundelsen vdr. den socialstatus, som ftp er, tror jeg skyldes det faktum, at vi TID… masser af tid, noget det arbejdende folk ikke har, og som de måske ønsker sig mere end penge, ny bil eller noget som helst andet i deres liv. De tror jo, vi har det supergodt hele tiden, og derfor må det liv, vi lever, være misundelsesværdigt.

    Den anden årsag skyldes den politiske scene, hvor sproget og holdningerne, som knytter sig til det, til forveksling ligner socialdarwinismen, hvor man som modtager af overførselsindkomst regnes for uværdigt trængende og derfor ikke er et menneske, man skal yde hjælp eller støtte. Sygdom er din egen skyld, ligesom fattigdom og andet, der måtte overgå dig i tilværelsen. Om du forgår i processen betyder blot, at du ikke er "egnet"…

    .. Om man som kvinde er kvinde værst… Måske.. Men så handler det måske mere om, at man ikke må klynke og være offer (en bagside af socialdarwinismen). For det vil jeg nu forbeholde mig retten til.. Både at klynke og føle det er synd for mig .. for det er det 😉 ind i mellem…

    Endnu engang tak for dit indlæg, det var virkelig godt at læse, at man ikke er alene om livet i skidesporet…


  32. Jul 2, 2010
    11:14 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Madam Kjeldsen!

    Tak for din kommentar og fordi du giver dig til kende 🙂

    Godt svar du giver, på det irriterende spørgsmål…..

    Jeg tror at du har ret i det med tid, det er det vi bliver misundt og det kan man måske godt forstå. Bare lidt træls nogle gange fordi vi selv er så sårbare overfor andres kommentarer og så tænker de måske ikke over, hvor meget det kan såre os.

    Mange hilsne
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!