Fuldkornsspaghetti med flødesauce og marinerede tigerrejer………..
Tigerrejerne marineres i kort tid……..
Forårsløg sauteres i lidt smør……..
Bouillon, (madlavnings)fløde og citronsaft tilsættes……..
De forstegte, marinerede tigerrejer vendes i……..
Den friskkogte spaghetti vendes straks i saucen………
Aftenens tallerken……..
Jeg har været en anelse træt i dag og valgte derfor at springe aftenens spil-sammen arrangement i tennisklubben over. En af grundene er også at jeg jo skal være frisk i morgen, dels til at lave tiramisu til 13 personer og dels til festlighederne i morgen aften.
Menuen i aften har stået på fuldkornsspaghetti med flødesauce og marinerede tigerrejer, nem ret der er hurtig at lave og som smagte rigtig godt. Vi fik lidt stenovnsbagt brød til.
Fuldkornsspaghetti med flødesauce og marinerede tigerrejer, 2 pers.:
passende mængde fuldkornsspaghetti
1 dl (madlavnings)fløde
3/4 dl grøntsagsbouillon
1 bdt. forårsløg, fintsnittet
lidt frisk basilikum, hakket
1-1½ spsk. friskpresset citronsaft
salt, friskkværnet peber
Desuden:
frosne, rå tigerrejer, optøede
et par spsk. olivenolie
saft af ½ lime
lidt knust chili (jeg brugte Chili Explosion)
2 fed hvidløg, presset
knap 1 tsk. Cane syrup
salt, friskkværnet peber
Pil skallerne af rejerne, skær dem op i ryggen og fjern den sorte tarm. Kom rejerne i en lille skål og kom olie, limesaft, hvidløg, chili, sirup, salt og friskkværnet peber ved og rør det hele sammen. Lad det stå og marinere i ½ times tid. Varm en pande godt op, kom rejerne på og bred dem ud, så de kun ligger i et lag. Når de begynder at skifte farve, blive røde, vendes de. Giv dem ½ minut og tag dem så op på en tallerken, de skal ikke være helt nok.
Tag en anden pande og kom en lille bitte olie og lidt smør på, lad det varme op ved middel varme. Kom forårsløg på og lad det sautere i 1 minuts tid. Hæld citronsaft, (madlavnings)fløde og bouillon ved – lad det koge ind til det bliver lidt tykkere, smag til med salt og friskkværnet peber.
Kog imens fuldkornsspaghetti i rigeligt, godt saltet, vand til det er al dente. Hæld vandet fra og lad det hurtigt dryppe af.
Vend de næsten færdige tigerrejer i flødesaucen, tag den af varmen, så bliver rejerne færdige af varmen fra saucen. Vend straks den friskkogte spaghetti i, drys med frisk basilikum og server.
Bøger:
Jeg er blevet færdig med “Og hun takkede guderne” af Jussi Adler-Olsen og det er bestemt ikke den bedste bog han har skrevet, efter min mening, men den havde da sine momenter. Den er ikke decideret dårlig, bare meget langtrukken synes jeg og jeg skulle virkelig koncentrere mig for at tankerne ikke skulle vandre mens jeg læste……
I går startede jeg så på “Skrig under vand” af Øbro og Tornbjerg, som jeg var meget spændt på, efter alt det der er blevet skrevet og sagt om den bog. De vandt Politikens Krimikonkurrence og der har været rigtig meget hype om dem.
Jeg kan sige så meget, at jeg indtil videre er rigtig godt underholdt og den tegner godt. Hvis den kan holde indtrykket fra i går, så bliver det godt. Jeg måtte faktisk overtale mig selv til at ligge bogen fra mig, så jeg kunne prøve at få lidt søvn……..
Samme dag for et år siden
- Køleskabsdagbog, dag 4 - del 2: Portobellosvampe med rucola-pesto og mozzarella......... - 2011
- Køleskabsdagbog, dag 4 - del 1: Melon-lemonade....... - 2011
- Skt. Hans aften på Sønderskov Slot.......... - 2010
- Nødde- og karamelkager (Spis Bedre nr. 7/2010)........... - 2010
- Madpanel Spis Bedre: Soyagrillet nakkekam med gremolatabulgur (Spis Bedre nr. 7/2010).......... - 2010
- Madpanel Spis Bedre: Roastbeefsalat med vitello tonnato-sauce (Spis Bedre nr. 7/2010).......... - 2010
- Ovnbagt laks a la Joachim B. Olsen (Go' Morgen Danmark).......... - 2009
- Fudgy brownies........... - 2009
- "Vi vil fred her til lands..........." Skt. Hans 2009, Løverodde........... - 2009
- Grillet kylling, vandmelon-/spinatsalat og varm "kartoffelsalat"....... - 2008

















