Kokosbund (fra bogen Cafe Hack – Danskernes egne desserter, Lindhardt & Ringhof)………
Bogen “Cafe Hack – Danskernes egne desserter” af Søren Dahl, Lindhardt & Ringhof……….
Marengsmassen klar til at komme i ovnen………
Kagen klar til servering………..
Uhmmmm……….
Jeg synes også at der skulle en dessert til igår, når vi nu havde en gæst og valget faldt på en opskrift fra bogen “Cafe Hack – Danskernes egne desserter“, Lindhardt & Ringhof, nemlig en kokosbund.
I bogen står der at den skal serveres med is – og jeg er sikker på at det vil smage rigtig godt – men jeg valgte en blanding af flødeskum og creme fraiche 9% sammen med nye jordbær og blåbær………..slet ikke dårligt! *S*
Kagen fik ihvert fald meget ros og der blev spist godt af den. Det syrlige i creme fraichen opvejede godt den søde kage og det friske fra bærrene, gav lige det sidste. Under alle omstændigheder en kage jeg virkelig kan anbefale Jer – om I bruger is eller denne blanding jeg brugte – kan I jo selv bestemme……..
Kokosbund (fra bogen “Cafe Hack – Danskernes egne desserter“, Lindhardt & Ringhof), 6 pers.:
4 æggehvider
3 dl rørsukker
3 dl kokosmel
100 g god, mørk chokolade, hakket
Pynt:
1½ dl piskefløde, pisket til stiv skum
ca. 2 dl creme fraiche 9%
lidt vaniliesukker
1 spsk. flormelis
1 bakke jordbær, istandgjorte og skåret i kvarter
1 bakke blåbær, skyllede og afdryppet
Pisk hviderne stive, drys sukkeret i lidt efter lidt og pisk til det bliver en marengsmasse. Vend chokolade og kokosmel i. Beklæd en springform (22-24 cm.) med bagepapir og kom marengsmassen i. Sæt formen ind i en 190 grader varm ovn (jeg brugte IKKE varmluft) i ca. 35 minutter ( – i min ovn kun ca. 25 minutter). Tag ud og lad afkøle.
Flyt den helt kolde bund over på et fad.
Pisk fløden godt stiv, vend vaniliesukker, flormelis og creme fraiche i. Vend de istandgjorte jordbær i og fordel massen ovenpå bunden. Drys til sidst med blåbær og server straks.
Samme dag for et år siden
- Konkurrence: Vind en Pizzarette........ - 2011
- Kokosmuffins med fyld af chokolade, banan og lime + flere kødboller....... - 2011
- Grillerier............. - 2010
- Lammekoteletter og grøn bønnesalat med semidried tomater og myntedressing (Magasinet Mad! nr. 5/2010) + Kyllingespyd med Green harissa.......... - 2010
- Otto Frello - en utidig maler (udstilling Varde Museum)......... - 2009
- Brownie Cheesecake fra Femina 45/2007......... - 2008
- Marinade til lammekølle.......... - 2007
- "Hot 'n sweet ribs" med majskolber................ - 2006

















