Newyorkerbyheart

Madpanel Spis Bedre: Roastbeefsalat med vitello tonnato-sauce (Spis Bedre nr. 7/2010)……….

Roastbeef steges…….

Salat med radiser……..

Roastbeef i tynde skiver anrettet med tonnato-saucen………

Den færdige tallerken……….

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg lavede denne ret for Spis Bedre’s testpanel, men jeg lovede dem først at jeg først blogger om det nu, hvor det nyeste nummer er udkommet.
Så vidt jeg husker, var det lige inden vi tog afsted på skiferie i marts måned at jeg lavede dette – og det var en kæmpe succes!
Jeg har aldrig før vitello tonnato, hvis jeg skal være helt ærlig har jeg aldrig  helt kunnet forestille mig den kombination, selvom jeg har hørt fra mange steder at det er gudespise. Traditionelt er det jo kalvekød der bruges, men her skulle der bruges roastbeef. Jeg stegte selv en lille roastbeef og derefter skar ud i tynde skiver.
Nu forstår jeg hvorfor det er så berømmet en ret, det smagte FANTASTISK og vil være helt perfekt her til sommeren. Kombinationen af oksekød og tun-saucen er virkelig delikat, så bare kom i gang med at lave det………

Tilbehøret blev pillede aspargeskartofler, på det tidspunkt kunne jeg ikke få nye kartofler og en salat med radiser.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…….

Roastbeefsalat med vitello tonnato-sauce (Spis Bedre nr. 7/2010), 4 pers.:
1 lille roastbeef på 400 g
groft salt, friskkværnet peber
Tonnatosauce:
1 dåse tun i vand af god kvalitet
2 ansjoser
2 dl creme fraiche 18%
2 spsk. kapers
2 spsk. Hellmanns mayonnaise
Varm lidt olie op på en pande og tilsæt en klat smør. Krydr roastbeefen med salt og friskkværnet peber og brun den derefter på alle sider (husk enderne). Læg den i et lille ovnfast fad og sæt den i ovnen ved 175 grader i ca. 20-25 minutter eller til den er som ønsket. Tag den ud, lad den hvile og afkøle.
Skær roastbeef i meget tynde skiver og anret på et fad.
Hæld tun i en sigte og lad den dryppe godt af. Hak ansjoser meget fint og dem så sammen med creme fraiche, mayonnaise og 1 spsk. kapers. Vend tun i.
Kom lidt af tunsaucen over de tynde skiver roastbeef og pynt med den sidste spsk. kapers. Server med nye, kogte kartofler og salat.

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Jun 24, 2010
    9:22 pm

    Piskeriset

    Det ser spændende ud! Jeg fik prøvet kalvefilet med tunsauce, da jeg var i Italien, men jeg er bange for, at jeg fik spist lidt for meget af det (for det fristede en del) – til sidst blev det i hvert fald ret voldsomt, så jeg har fået mit behov dækket for det næste stykke tid! 😀


  2. Jun 24, 2010
    11:09 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Det smagte også virkelig dejligt – men for meget er al ting – og så bliver man naturligvis lidt "træt" af det 🙂
    Jeg skal helt sikkert prøve den originale udgave når vi kommer til Italien senere på året……

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!