Newyorkerbyheart

Mexicanske burger (ide fra Mad & Venner 38/2008)………..

En meget, MEGET træt prinsesse (efter nattens og formiddagens eskapader…………)

Dej formes til flade boller………..

Når de er hævet, pensles de med æg og drysses med sesam……..

Færdigbagte………

Den hjemmelavede aïoli……….

 Min yndlings guacamole……….

De grillede burgerbøffer med smeltet ost……..

De ristede boller smøres med aïoli

……..så kommes salat, guacamole og rødløg på………..

……….derefter salsa og jalapenõs……….

……….så den grillede bøf med ost………

……..og der sluttes af med at “låget” lægges på……..

Aftenens tallerken……..

Dagen i dag startede dårligt – prinsessen var væk!!! Jeg så hende i går aftes da jeg gik i seng og normalt ser jeg hende så ligge og sove, når jeg er oppe om natten, men det gjorde jeg ikke i nat. Kæresten så hende heller ikke i morgen, selvom han ledte efter hende – og hun plejer ellers at sidde og spise morgenmad sammen med ham……….
Da jeg stod op, var hun stadig ikke at se nogen steder og så måtte jeg til at lede. Jeg søgte højt og lavt, kaldte udenfor – men fik ikke noget ud af det. Jeg var ved at være godt nervøs, da hun pludselig kom slentrende ind af terrassedøren, men halen i vejret og som om hun kun lige havde været væk i 5 minutter!!! Nu er hun jo så kær, så hun slet ikke at til at skælde ud på *S* Jeg prøvede, med det resultat at hun bare lagde hovedet på skrå, sagde nogle små lyde og så kunne jeg ikke længere være vred på hende. I stedet blev hun nusset, krammet og taget op – og det med at tage hende op er næsten “straf” nok i sig selv – for det HADER hun……
Jeg ved ikke hvad hun har lavet, måske der har været en vild fest eller noget i nabolaget, men ihvert fald har hun været meget træt resten af dagen.
Måske er det varmen, der har fået hende til at søge væk i nat, for hun bryder sig ikke om når der er for varmt – og varmt det er der i vores soveværelse i denne tid! Jeg ved godt at vi ikke må klage over vejret, men det er altså lige for varmt for mig – og når det så heller ikke bliver køligt om natten – så er jeg ikke meget værd. I det hele taget går jeg helst ikke fra vores ventilator i disse dage, nogle gange tænker jeg om man kan blive forelsket i sådan en tingest?!?!? – jeg har ihvert fald et afhængighedsforhold til den *S*

Nå, men i går aftes inden jeg skulle sove lå jeg – som sædvanlig – og bladrede madopskrifter igennem. Det er sjældent at det ligefrem kan få min mave til at rumle og få mig til at fantasere om mad, men da jeg så opskriften på mexicansk burger i går, da løb mundvandet altså! Jeg bestemt straks at det skulle være dagens menu og jeg har gået og glædet mig hele dagen – og det har kæresten også – efter at jeg viste ham billedet *S*
Original opskriften er fra Mad & Venner 38/2008, hvor de havde en artikel om spisestedet (burger restauranten) Halifax og deres bud på lækre burgere – og LÆKKER det var den! Hold da op hvor smagte den godt – også selvom jeg lavede små ændringer. Hvis jeg skal oversætte de brummelyde som kæresten kom med, så tror jeg også at han var ret glad – og så var den meget, meget mættende……..

Jeg bagte burger boller efter deres opskrift, men skiftede dog lidt af hvedemelet ud med fuldkornsdurummel. Pga lidt tidsnød lavede jeg ikke deres opskrift på salsa, men købte mig til det, men jeg skal helt klart prøve deres opskrift engang………
Jeg kunne ikke få cheddar ost i sådan nogle skiver, så jeg købte bare nogle almindelige osteskiver. Jeg lavede heller ikke guacamole på deres måde, fordi jeg foretrækker min egen version. Desuden brugte jeg hvid balsamico i aïoli’en og da jeg ikke havde grovkornet sennep, brugte jeg dijonsennep.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……..

Mexicansk burger (ide fra Mad & Venner 38/2008), 2 pers.:
Dej til burgerboller, 4 stk.:
12,5 g gær
1 spsk. olivenolie
1½ dl lunkent vand
1/4 tsk. groft salt
ca. 85 g fuldkornsdurummel
ca. 170 g hvedemel (husk mængden af mel variere altid fra meltype til meltype, så mængde er KUN vejledende)
et sammenpisket æg til pensling
sesamfrø
Kom det lunkne vand i en skål og rør gæren ud. Tilsæt olie, salt fuldkornsdurum – rør det sammen. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt. Når dejen begynder at samle sig tages den ud på bordet og æltes godt igennem. Kom dejen tilbage i skålen dæk den til og stil den et lunt sted i godt 1 time – eller dæk den med film og sæt den i køleskabet natten over. Når den dejen er hævet, drysses køkkenbordet med lidt mel og dejen væltes ud på bordet. Del den i 4 stykker og form til ret flade boller. Dæk dem til og lad dem hæve et lunt sted til de har fået dobbelt størrelse, ca. 1 times tid. Pensl dem forsigtigt med let sammenpisket æg – forsigtigt så luften ikke prikkes ud af dem – og drys med sesamfrø. Bag ved 225 grader (jeg brugte ikke varmluft) i ca. 15-20 minutter (bagetid varierer fra ovn til ovn), til de er gyldne og gennembagte. Lad dem køle af på bagerist.

Aïoli:
2 fed hvidløg, skåret i grove stykke
1 tsk. hvid balsamico
1 tsk. dijonsennep
saft af ½ citron
2 pasteuriserede æggeblommer
ca. 2½ dl planteolie (jeg brugte rapsolie)
salt, friskkværnet peber
Kom hvidløg, balsamico, dijonsennep, æggeblommer og citronsaft i en foodprocessor/blender og kør det sammen. Skru ned så den kører på laveste hastighed og tilsæt så olien dråbevis til at starte med, indtil olien bliver indarbejdet i ægge-massen. Derefter tilsættes olien i en tynd stråle, lidt efter lidt, til den har den tykkelse som du ønsker. Smag til med salt og friskkværnet peber (se note).

Desuden:
300-400 g hakket oksekød, formet til 2 flade bøffer
salt, friskkværnet peber
rødløg i ringe
jalapenõs
2 skiver ost, helst cheddarost
lidt olivenolie
salatblade 
Pensl bøfferne med ganske lidt olivenolie på hver side og krydr dem på begge sider med salt og friskkværnet peber. Grill dem på en godt varm grillpande eller på havegrillen.Når de vendes lægges der en skive ost på hver og når kødsaften begynder at piple op, tages de af, dækkes til og hviler i 1 minuts tid.
Flæk burgerbollerne og læg dem på grillen, så de bliver ristet på begge sider. Smør både over og under (af burgerbollerne) med aïoli. Bunden lægges på en tallerken og så lægges der salat på, derefter guacamole, rødløg, salsa, jalapenõs, burgerbøf og så sluttes der af med den øverste del af burgerbollen (som altså også er smurt med aïoli). Server straks.

Note:
Aïoli kan bruges til rigtig mange ting, som f. eks. sandwich, til kartofler, på lækkert brød osv. Vi fik også noget til som dip til vores pommes frites.

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Jun 29, 2010
    11:36 pm

    Piskeriset

    … nu får jeg lyst til burger… igen… suk 😛

    Jeg tror faktisk aldrig, jeg har lavet mexburger, men tak for ideen – det skal jeg da huske at prøve på et tidspunkt!


  2. Jun 30, 2010
    9:34 am

    Kit

    Det ser lækkert ud 🙂
    Hvis du nogensinde er i København, så kan jeg godt foreslå at du smutter en tur forbi Halifax, som du også har omtalt i indlægget. De har virkelig lækre burgere – specielt deres vegetariske burgere 🙂


  3. Jun 30, 2010
    11:30 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    En burger kan man næsten altid spise – og denne er virkelig en god variant over den "normale" burger 🙂 Kan kun anbefale den…..

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Jun 30, 2010
    11:31 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Kit!

    Mange tak for din kommentar 🙂

    Det er desværre ikke så tit jeg kommer til Kbh. men vil helt sikkert se om jeg ikke kan komme forbi stedet, næste gang. Ud fra de opskrifter der var i bladet, så det virkelig tiltalende ud…..

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!