Pizza med gorgonzola, champignon, artiskok og parmaskinke………..
Klar til at komme i ovnen………
Lige så snart den tages ud af ovnen, lægges den tyndtskivede parmaskinke på………..
Efter vores weekendtur og strabadserne på Møns Klint, var der ikke de store kræfter til at tænke på aftensmad, men jeg havde heldigvis tænkt forud inden vi tog afsted. Jeg havde købt mig til pizzadej, ikke noget at være stolt af, men jeg synes faktisk at det er et udmærket alternativ hvis man som jeg, ikke altid lige orker selv at lave sin pizzadej.
Fyldet blev nogle af de ting vi godt kan lide: gorgonzola, parmaskinke i meget tynde skiver, champignon og grillede artiskokker. Resultatet blev rigtig godt, meget bedre end en pizza fra den lokale pizza-pusher…….
Pizza med champignon, gorgonzola, artiskok og parmaskinke, 2-3 pers.:
1 rulle XXL pizzadej, som passer til en bageplade
1 dåse koncentreret tomatpuré
1 fed hvidløg, presset
lidt italiensk krydderi (som jeg har købt i USA, men bare brug tørret oregano, merian, timian og basilikum)
salt, friskkværnet peber
godt sorte oliven med sten, gerne marinerede
1 glas grillede artiskokker
1 pakke parmaskinke i meget tynde skiver, fedtkant pillet af
lidt friske champignon i tynde skiver
gorgonzola
Hvidløgsolie:
lidt god olivenolie
1-2 fed hvidløg, presset
Sæt bagepladen ind i en 250 grader varm ovn (varmluft) og lad den blive godt varm.
Bland tomatpure med presset hvidløg, italiensk krydderi, salt og friskkværnet peber. Smør det ud på pizzadejen. Læg dejen på den varme bageplade – pas på fingrene!!!
Hæld artiskokkerne i en sigte og lad dem dryppe af. Skær dem evt. i lidt mindre stykker. Fordel champignon i tynde skiver, oliven og artiskokker ovenpå tomatpuréen. Pluk gorgonzolaen i klumper og fordel på fyldet, brug så meget som du har lyst til og som du kan lide, jeg brugte en god halv pakke.
Sæt i en 250 grader varm ovn, til den er sprød og gylden.
Bland lidt olivenolie med presset hvidløg.
Lige så snart den kommer ud, lægges de tynde skiver parmaskinke ovenpå. Dryp med lidt af hvidløgsolien og server straks.
Samme dag for et år siden
- Esdragonkylling (fra "Nigellas Køkken" af Nigella Lawson, Gyldendal)....... - 2011
- Blandt de sidste 5....... - 2011
- Weekendtur: Stevnsfortet, Møns Klint og Nyord.................. - 2010
- Chicken Parmesan med spinat........ - 2008
- Kødsovs med masser af grøntsager..... - 2008
- Diverse billeder af turen....... - 2008
- Huset....... - 2008
- Kyllinge-/pastasalat med appelsin-/chilidressing........ - 2007

















