Newyorkerbyheart

Blomkålssalat med linser og bacon………

20 juli , 2010 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Salater - Tags: , ,

Dressingen………

Krydderurter, blomkål og linser vendes i………

………sammen med tomater og radiser…….

Bacon kommes på til sidst……..

Flute med anderilette…….

Aftenens tallerken……..

Hold da op, idag har vi spist tidligt!! Normalt spiser vi efter sydlandske tidspunkter her i huset, hvilket vil sige at kl. 20.00 normalt er tidligt for os at spise……..
Klokken kan let blive både 20.30, 21.00 og sågar 21.30 – jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes at det er så dejligt at spise sent. Måske er det er oprør over hvordan det var i det hus hvor jeg voksede op, hvor “man” spiste kl. 18.00 – PRÆCIS!

Endnu en varm dag er ved at være ovre, desværre tegner det til at det også bliver en varm nat. Dog har jeg søgt trøst i vejrudsigten, hvor de har lovet køligere vejr – 20 grader JUBIIII *S*

Jeg synes nærmest at det er umuligt at drikke nok væske i de dage hvor det er allervarmest og nogle dage har jeg det, så jeg tror jeg skal kaste op hvis jeg ser endnu et glas vand *S*
Jeg må sige at jeg er glad for vores AQVIA Danskvandsmaskine, for der ryger godt nok utallige flasker igennem i denne tid. Jeg er begyndt at komme et par friske mynteblade, en skive appelsin, en skive lime eller et par skiver agurk i vandet – for at få en anden “smag” ind i munden. Smag er måske ikke det rigtige ord når det drejer som om danskvand, for det smager jo i virkeligheden ikke af så meget, men jeg håber I forstår hvad jeg mener…….

I aften har vi fået en blomkålssalat med linser og bacon. Opskriften er fundet inde på Alt for Damerne, hvorfra jeg hver uge får tilsendt en  ugeplan. Af og til plukker jeg opskrifter ud som ser spændende ud og gemmer dem og dette er altså sådan en. Jeg tilsatte purløg i stedet for kun persille – som jeg kun brugte en lille smule af, fordi kæresten jo ikke er så vild med det. Desuden tilsatte jeg også nogle radiser og nogle tomater. Alt i alt en meget lækker salat, hvor der også er lidt at tygge på – og så spises den kold, hvilket jeg synes er en fordel her i varmen…….

Salaten kan sagtens være en selvstændig ret, sammen med lidt brød. Jeg valgte dog at lave nogle små stykker stenovnsbagt flute med anderilette (og et lille drys Maldon salt) til. Det er gudespise – synes jeg – og jeg er glad for at jeg bestilte så mange dåser hos Anette, det skal jeg helt sikker igen.

Jeg skriver opskriften på blomkålssalaten, som jeg lavede den………

Blomkålssalat med linser og bacon, 4 pers.:
1½ dl belugalinser, godt skyllede
1 bdt. radiser, skåret i skiver
½ blomkål, delt i meget små buketter
5 San Marzano tomater, i tern
et par gule cherrytomater i kvarter
1 bdt. purløg, finthakket
ca. 1 spsk. persille, finthakket
1 pakke bacon i skiver, stegt, afdryppet og skåret i mindre stykker
3 spsk. god olivenolie
1½ spsk. hvid balsamico
groft salt, friskkværnet peber
Kom 3 dl vand i en gryde og kom de godt skyllede linser i, sammen med lidt salt. Lad dem koge i 17-20 minutter. Hæld vandet fra og skyl dem med koldt vand, til de kun er lunkne.
Pisk olivenolie, balsamico, salt og friskkværnet peber sammen i en skål. Tilsæt de små blomkålsbuketter vend godt rundt og lad det stå og marinere i 10 minutter. Tilsæt krydderurter, linser, tomater, og radiser – vend det hele godt sammen og smag det til. Drys bacon over og server.

Bøger:
Jeg er stadig ved “Scarpetta” af Patricia Cornwell, som efter en god start er faldet i niveau. Begyndelsen var så lovende og går det bare ned ad bakke. Bøgerne har bare ikke den samme magi, spænding og intensitet som de første i serien havde. De var så velskrevede og utrolig svære at lægge fra sig, hvor man ved de sidste i serien, nærmest bare venter på at den skal blive færdig. Jeg må jo snart have lært det og denne gang jeg kan sige, at det bliver den sidste Scarpetta bog jeg læser! Efter så mange skuffelser, vil jeg hellere huske det positive fra de første bøger…….

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Jul 21, 2010
    8:31 pm

    junopigen

    Dejligt med en opskrift der indeholder blomkål. Jeg syntes, at det er svært at finde på noget med den grøntsag som smager af noget.Jeg vil helt sikkert prøve din :o)
    God varm tirsdag til dig.


  2. Jul 21, 2010
    11:11 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Junopigen!

    Salaten havde ihvert en fin smag og jeg kan rigtig godt lide rå blomkål 🙂
    Jeg synes faktisk at jeg har været heldig at lave nogle gode salater med blomkål, i den tid jeg har haft bloggen – men du har ret. Det kan godt være svært at finde inspiration til lige netop den grønsag…..

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Jul 26, 2010
    5:39 pm

    Piskeriset

    Nu fortryder jeg helt, at jeg alligevel ikke købte blomkål, da jeg handlede ind lidt tidligere i dag. Den ser meget spændende ud 🙂


  4. Jul 26, 2010
    5:43 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Du må virkelig prøve det en dag, lækker ret, som også er forholdsvis simpel og nem at lave 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!