Jordbærmousse-kage (Spis Bedre nr. 8/2010)………
Dejen til bunden, klar til at blive bagt……..
Afkølet og klar………
Jordbærpure og vaniljekorn…….
……..blandes med yoghurt naturel og flødeskum…….
Bunden flækkes og lægges tilbage i den rengjorte springform……..
Halvdelen af jordbær-blandingen kommes ovenpå……..
Så den anden halvdel af kagebunden – som I kan se ikke blev særlig pæn!……..
……..men det gør ikke så meget, for den sidste halvdel af jordbær-blandingen skal ovenpå…….
Kagen er nu stivnet og pyntet – klar til servering…….
Uhmmmm……….
Håndskårne “pommes frites” til burgerne, drysset med Chicago Steak House krydderi……….
Dette var aftenens hovedret: PAJ burger med ovnbagte pommes frites……..
I tirsdags havde vi en gæst til aftensmad og vejret var så dejlig, så vi kunne sidde udenfor og nyde livet. Det blev en rigtig hyggelig aften, med en person, som vi desværre ser for sjældent……..
Vi indledte aftenen med lidt snacks i form af emmentaler skåret i små bjælke, grillede, grønne oliven (fra Fakta) som jeg nærmest har fået et afhængighedsforhold til og så lavede jeg en omgang spicy/søde nødder – som endnu engang var et stort hit *S*
Denne gang tilsatte jeg noget chipotle pulver, som gav en ekstra dimension til det spicy.
Hovedretten bestod af PAJ burger og der var ingen skuffede miner, tværtimod har jeg stærkt på fornemmelsen, at burgeren vandt endnu en fan *S*. Som tilbehør til burgerne lavede skar jeg godt skrubbede bagekartofler i pommes frites-størrelse – med skræl på – og så blev de vendt med lidt olivenolie og Chicago Steak House krydderi (som fra USA) og lidt Maldon salt. Derefter bagt i ovnen til de blev gyldne og sprøde. De blev meget lækre med den krydderiblanding på……..
Jeg greb straks chancen for at lave en dessert, når nu vi skulle have en gæst. Det er ikke så tit jeg laver dessert, faktisk får vi det aldrig når vi kun er os to. Men jeg har så mange ting jeg gerne vil have afprøvet, så det er med at gribe chancen når vi har gæster.
Valget faldt på en opskrift fra det seneste nummer af Spis Bedre (nr. 8/2010). I original form er det godt nok en hindbærmousse-kage, men jeg lavede det om til en jordbærmousse-kage – og sikke en lækker kage. Sammensætningen af hjemmebagte chokoladebunde og så den lette og luftige jordbærmousse er virkelig lækker.
Jeg havde dog virkelig problemer med at halvere bunden. For det første er den ikke særlig tyk og måske har jeg bare ikke det rigtige “værktøj” til sådan en “operation”. Den nederste del blev fin, men den øverste så noget miserabel ud. Det gør god ikke så meget, idet den bliver dækket af jordbærmousse – så det er først når man skærer i den – at det ikke ser så pænt ud…….
Jeg pyntede kagen med forskellige friske bær – fordi jeg var for nærig til at give kr. 30,- for en lille bakke jordbær – som jeg ellers havde planlagt at den skulle pyntes med. Istedet blev den pyntet med lidt friske brombær, hindbær og blåbær.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den………
Jordbærmousse-kage (Spis Bedre nr. 8/2010):
Bund:
3 æg
2 dl rørsukker
3/4 dl kartoffelmel
½ dl usødet kakao af god kvalitet
1 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
Mousse:
250 g jordbær – frosne og optøede
4 blade husblas
3 dl yoghurt naturel
korn af 1 stang vanilje
1½ dl flormelis
revet skal af en usprøjtet lime
2 dl piskefløde, pisket til skum
Pynt:
en bakke med blandede bær
lidt limeskal
Forvarm ovnen til 175 grader.
Pisk æg og sukker luftigt og tyk med en el-mikser. Bland kartoffelmel, kakao, bagepulver og salt sammen. Sigt det ned i æggemassen og vend det rundt med en ske eller en dejskraber. Smør en springform godt, ca. 24 cm i diameter, og hæld dejen i. Bag den i den nederste del i ovnen i ca. 25 minutter eller til den er gennembagt, tjek den med en tandstikker, inden den tages ud af ovnen. Lad bunden køle lidt af i springformen, inden den løsnes forsigtigt og køler helt af på en bagerist.
Kom de optøede jordbær i en finmasket sigte og pres dem igennem med en ske. Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter. Rør jordbærpureen med vaniljekorn, yoghurt naturel og limeskal. Tag lidt af blandingen og kom det i en gryde og varm det op. Knug vandet af husblasen og rør det ud i den varme jordbær-blanding. Bland det varme med resten af den kolde blanding og vend så tilsidst det stiftpiskede flødeskum i, brug lette tag, så det er en let og luftig masse.
Flæk bunden med en skarp kniv. Vask springformen af og læg den ene bund i, fordel halvdejen af jordbærmoussen over, læg den anden bund på og derefter det sidste af jordbærmoussen. Dæk springformen til og sæt på køl i mindst 4 timer.
Når kagen skal serveres, løsnes den forsigtig langs kanterne. Pyntes med skyllede og afdryppede bær og lidt limeskal.
Samme dag for et år siden
- Restaurant-besøg: Restaurant Dagmar, Ribe........... - 2010
- Bøffer med bacon, kold kryddersauce, ristede kartofler og bønne-/fetasalat, del 2....... - 2007
- Bøffer med bacon, kold kryddersauce, ristede kartofler og bønne-/fetasalat, del 1....... - 2007
- Fyldte champignon....... - 2007
- Så er der lagt klinker....... - 2007

















