Newyorkerbyheart

Kalveschnitzel med gorgonzola og tomatsalat (Magasinet Mad! nr. 6/2010)……….

Fredagens menu, som ikke var helt sund, men det smagte godt *S*………..

Champignon og hvidløg svitses til gorgonzolasaucen………

Forskellige tomater, rødløg og mozzarellakugler……….

Kalveschnitzlerne bankes ud, krydres og gorgonzola lægges på……..

Parmaskinke vikles om og så skal de steges………

De færdigstegte kalveruller……..

Friskkogte fettuccine med gorgonzola-/champignonsauce………..

Aftenens tallerken i går aftes………

Små glas med chokoladesoufflé………

Færdigbagte og klar til at blive spist………

Efter vores udflugt i går, skulle vi jo også have noget at spise. Jeg var godt nok ret træt, men heldigvis var den mad jeg havde planlagt, forholdsvis nem.
Menuen stod på kalveschnitzel med gorgonzola og tomatsalat fra Magasinet Mad! nr. 6/2010 – og det kan i den grad anbefales! Hold da op hvor smagte det dejligt – sådan lidt af Italien – som vi dagligt går og glæder os til at sommerens ferie går hen – som kæresten siger: “så skal han da for en gangs skyld have god mad!” *S* Jeg glæder mig til at skulle spise lækre italienske retter hver dag, drikke cappucino til jeg er ved at drukne og måske spise en is – eller 2!
Jeg glæder mig også meget til at se Firenze og omegn, som skulle være virkelig smuk. Der er selvfølgelig en mulighed for at der bliver ulideligt varmt, men så må vi sidde i skyggerne af oliventræerne, gemme os i kirker, klostrer osv – det skal ihvert fald ikke afholde os fra at nyde vores ferie i det italienske……..

Nå men tilbage til maden. Jeg rullede altså schnitzlerne, selvom jeg tror at i bladet menes der at de skal foldes. Jeg brugte 2 skiver parmaskinke til hver rulle.
Jeg dryppede lidt olivenolie og balsamico over tomatsalaten, i bladet serveres de “au naturel” – kun med salt og friskkværnet peber. Sammen med basilikum tilsatte jeg også lidt mynte, som vi har så meget af så huset er ved at blive helt væk i vildtvoksende mynte……….
I bladet serveres der ikke sauce til pastaen, men jeg valgte at lave lidt gorgonzolasauce til, fordi jeg ved at kæresten sætter på at der er sauce til. Jeg lavede saucen på skummetmælk fordi jeg ikke havde noget fløde og det fungerede fint, jeg jævnede det med lidt majsstivelse.
Jeg var helt vild med smagen af kalveschnitzlerne, sammen med osten og skinken. Nogle gange kan jeg godt have et lidt anstrengt forhold til stegt parmaskinke, fordi jeg synes at det både kan komme til at lugte – og smage – mærkeligt. Men det her gik op i en højere enhed og var virkelig lækkert.

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……….

Kalveschnitzel med gorgonzola og tomatsalat (Magasinet Mad! nr. 6/2010), 2 pers.:
2 kalveschnitzler (min den ene var så tyk, så jeg delte den i 2), banket tynde
gorgonzola
4 skiver parmaskinke
salt, friskkværnet peber
passende mængde fettuccine
lidt mælk (eller fløde)
gorgonzola
friske champignon, skåret i tynde skiver
2 fed hvidløg, knust og finthakket
smør og olivenolie til stegning

Tomatsalat:
et par håndfulde tomater, forskellige slags og gerne også forskellige farver, halveret
små mozzarellakugler
1 håndfuld frisk basilikum, finthakket
lidt mynteblade, finthakket
1 lille rødløg i meget tynde skiver
lidt god olivenolie
lidt god balsamico
Maldon salt, friskkværnet peber
Kom tomater, mozzarellakugler, mynte, basilikum og rødløg i en skål – vend det godt sammen. Dryp med ganske lidt god olivenolie og balsamico, vend godt rundt igen. Lige inden servering, krydres godt med Maldon salt og friskkværnet peber og det hele vendes godt rund – server straks.
Kom lidt smør på en pande og svits champignon til den væde de afgiver er kogt helt ind. Tilsæt hvidløg, salt og friskkværnet peber og svits et par minutter under omrøring. Tag det af panden.
Læg kalveschnitzlerne på et skærebræt, læg film eller en frysepose over og bank schnitzlerne flade med håndroden, en kødhammer eller en kagerulle. Krydr dem med salt og friskkværnet peber og læg en klat gorgonzola på hver. Rul sammen og rul parmaskinke om. Varm smør og olivenolie op på en pande og steg rullerne ca. 7-8 minutter ialt, vend dem af og til så de flot gyldne over det hele. Lad dem hvile et par minutter inden de serveres.
Kog pastaen efter anvisning på emballagen i rigeligt, godt saltet vand. Hæld vandet fra og ryst det meste af vandet fra, men der må gerne sidde lidt tilbage på pastaen.
Kom lidt mælk i en gryde, sammen med klumper af gorgonzola, brug så meget du har lyst til. Lad det smelte ved lav varme og under omrøring, krydr med salt og friskkværnet peber. Kom champignon i og når pastaen er klar, vendes den i og så er det hele klar til servering.

Desserten var de små glas med chokolade soufflé, som vi fik af Anette i julegave. Låget skal bare skrues af og så sættes de i ovnen. De skulle have ca. 17 minutter og så var de færdige. Vi kunne næsten ikke vente med at sætte skeen i dem og endelig var de så meget afkølede så de kunne spises – og hvor smagte de dog GODT! Dyb og intens smag af chokolade – men samtidig meget lette og lækre – jeg må vist selv prøve at lave det engang……….

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Jul 19, 2010
    12:10 am

    Piskeriset

    Sådan en schnitzel kunne hurtig forsvinde fra min tallerken – mums! 🙂


  2. Jul 19, 2010
    12:14 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    De forsvandt også som dug for solen her 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!