Kyllingesalat med radiser og blå ost-dressing (Magasinet Mad! nr. 6/2010)………
Blå ost-dressing…………
Olivenolie, æbleeddike, salt og friskkværnet peber……..
Romainesalat, spinat og radiser………..
stegt kylling med Nantucket Off-Shore Holiday Turkey Rub……….
Kylling revet i trevler og bacon kommes ovenpå salatblandingen……..
Frisk parmesan rives over………
Aftenens tallerken……..
Det har været endnu en dag med et minimum af aktivitet fra min side. Min krop fortalte mig at sofaen skulle passes, så det blev den – og så er det jo meget heldig at det falder sammen med at der er Tour de France i TV *S*
Min venstre pegefinger er begyndt at klø helt vildt, det må da være et tegn på at det heler. Men frustrerende at noget klør, som man ikke rigtig kan klø på……..
Dagens menu stod på en lækker kyllingesalat med radiser og blå ost-dressing fra Magasinet Mad! nr. 6/2010, det smagte SÅ godt! Jeg er vild med salater til aftensmad, det er let, lækkert og mættende. I bladet stod der at der kunne gives ristet rugbrød til, jeg valgte en stenovnsbagt flute i stedet for, men det kan I jo gøre som I vil. Jeg fulgte opskriften rimelig meget, dog brugte jeg 2½ kyllingefilet, for det var det jeg havde taget op (prinsessen fik en halv kyllingefilet, men det skal I ikke fortælle nogen *S*). Jeg krydrede kyllingefileterne med Nantucket Off-Shore Holiday Turkey Rub, et krydderi som jeg er ret vild med. Jeg tilsatte desuden til stegt bacon, fordi jeg havde lidt der skulle bruges. Jeg brugte spinat i stedet for rucola, fordi kæresten ikke er fan af rucola.
Kylling og blå ost er jo en klassiker i det amerikanske køkken – jeg er vild med den smagskombination.
I bladet stod der er blåskimmelosten skulle piskes med en el-mikser – det prøvede jeg, men synes ikke rigtig at det virkede – det er bedre at bruge en gaffel og mose det med (synes jeg.)
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den………..
Kyllingesalat med radiser og blå ost-dressing (Magasinet Mad! nr. 6/2010), 2 pers.:
2½ kyllingebryst filet
lidt Nantucket Off-Shore Turkey Rub
lidt olie
3 skiver bacon stegt sprødt, afdryppet og brækket i mindre stykker
1 bdt. radiser skåret i tynde skiver
1 romainesalat, skyllet og tørret
½ bakke babyspinat, godt skyllet og slynget tør
salt, friskkværnet peber
2 tsk. olivenolie
1 tsk. æblecidereddike
Blå ost-dressing
75 g blåskimmelost
100 g creme fraiche 9%
friskpresset citronsaft
salt, friskkværnet peber
Krydr kyllingefileterne med salt, friskkværnet peber og Nantucket Off-Shore Turkey Rub. Steg dem på en pande i lidt olie, til de er netop gennemstegte.
Bræk romainesalaten i mindre stykker og kom det i et lav fad, bland den slyngede spinat og radiser i. Pisk olivenolie, æblecidereddike, salt og friskkværnet peber sammen og dryp det over salaten, vend det godt rundt.
Brug 2 gafler til at rive kyllingefileterne i strimler eller skær dem i skiver, læg dem ovenpå salaten. Fordel sprødstegt og afdryppet bacon, brækket i mindre stykker, ovenpå. Riv parmesan over salaten.
Brug en gaffel til at mose blåskimmelosten godt med. Bland creme fraichen i og smag til med citronsaft, salt og friskkværnet peber. Server dressingen til salaten sammen med et godt stykke flute eller ristet rugbrød.

















