Newyorkerbyheart

Firenze, dag 2…….

23 august , 2010 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Dagbog, Ferie/rejser - Tags: , ,

Basilica di San Lorenzo…….

 Il Duomo di Firenze, den store katedral i Firenze…….

Det er virkelig en smuk katedral……

Indgangen til Palazzo Vecchio, Firenzes rådhus, hvor den uægte David-figur står til venstre…….

Et kig op på den imponerende bygning, Palazzo Vecchio……..

Loggia dei Lanzi eller Loggia Della Signoria……..

Michelozzo’s Court, forhallen inde i Firenzes smukke rådhus, Palazzo Vecchio……….

En tænkende engel ved Galleria degli Ufizzi……….

Ponte Vecchio, verdens måske mest fotograferede bro……..

……på broen er der juveler-butikker en masse……..

Så går det opad mod Forte di Belvedere……..

…..men vi blev belønnet med en smuk udsigt……

Italienerne mener det alvorligt, når de vil værne om deres privatliv……

…….men de har også smukke blomster…….

…….og lækre figner…….

Manden har ret, der kan godt lugte lidt af og til, i Firenze’s gader…….

Hver gang vi gik forbi dette hus, drømte jeg om at eje det, jeg er vild med det lille “kammer” yderst…….

Bag gitterlågerne, gemte der sig små “skatte”…….

Dagens frokost: pasta med 4 slags ost……

……og en salat til……..

Der er skam også en “strand” i Firenze, nede ved Arno-floden…….

Basilica di Santa Maria Novella……..

Inde i Ristorante Pizzaria Dante…….

 Bruchetta pomodore – igen…….

Min pizza – Quattro Stagioni, de 4 årstider………..

Vildsvinet, som skal fodres med en mønt – som helst skal falde ned gennem risten – og gnides på snuden…….


Dag 2 havde vi udset til at skulle være den store gå-dag. I sagens natur er jeg jo mest frisk i starten af vores ferie, hvor al den gåen omkring, endnu ikke har taget på min krop. Derfor skulle byen for alvor udforskes i dag.
Vi er ret enige når vi er på storby-ferie, vi vil gerne indsnuse byens atmosfære og det mener vi ikke gøres på museer. Derfor går vi helst rundt i gaderne på må og få og bare kigger……..
Vi startede dagen med at gå ned gennem alle markedsboderne, ned forbi Basilica di San Lorenzo og ned til Il Duomo di Firenze. Katedralen er en fantastisk smuk kirke. Den består af et stort tårn – Giotto’s klokketårn – selve katedralen og det ottekantede dåbskapel. Det er tradition at dåbskapeller er ottekantede. De ottekanter symboliserer de 6 dage hvor verden blev skabt, den syvende dag som var hviledagen og den ottende dag som symboliserer evigheden. 
Efter sigende skulle dåbskapellet virkelig være værd at se, men da vi så de utallige meter lange køer, tog det hurtigt lysten fra os. At stå ude i bagende sol i flere timer, orkede vi simpelthen ikke – og kæreste er i det hele taget ikke så meget for kirker – så han gad slet ikke *S*. Altså blev vi enige om at det kunne vente til en anden gang, men synet af kirken gjorde alligevel dybt indtryk på mig, hver gang i passerede den……


Fra katedralen gik turen videre mod byens rådhus – Palazzo Vecchio – som er et imponerende bygningsværk – måske du har set den i filmen “Hannibal“, som bygger på Thomas Harris’s roman om Hannibel Lector. På venstre side af indgangen står den uægte David-statue, lavet af Michelangelo. Lige ved rådhuset ligger også Loggia dei Lanzi, som er en meget luftig bygning med 3 store hvælvinger. Inde i “bygningen” kan der ses flere forskellige statuer, der alle er smukke, men også voldsomme. Pladsen – Piazza della Signoria – summer af liv både dag og aften.
Lige ved rådhuset ligger også Gallaria degli Ufizzi (en af vestens ældste og mest berømte museer), som leder ud til Ponte Vecchio. Ponte Vecchio er vel en af verdens mest fotograferede broer og smuk det er den, uanset om det er i dagtimerne eller om aftenen. På broen er der butikker på begge sider, som det var tradition engang.
I gamle dage var det smede, slagtere og garvere, i dag er det juvelerer der har til huse i butikkerne og deres værksteder kan ses på bagsiden af butikkerne – hængende ud over vandet – som giver broen den unikke og smukke udseende. Broen kunne også ses i filmen “Værelse med udsigt”.


Efter at have gået og kigget lidt på broen, gik turen videre op mod Forte di Belvedere, ikke at fortet var et mål i sig selv men det er en god måde at beskrive den vej vi gik. På første del af turen, gik det pænt opad, men det er jo naturens lov hvis man vil have udsigt *S*
Gaderne var små, snoede og stejle og husene godt gemt af vejen bage høje smedejernsgitre, som enten havde pigge eller glasskår støbt ned i foroven. Italienerne går åbenbart enormt meget op i sikkerhed og privatliv, ihvert fald var det ikke mange kig vi fik på husene. Vi kunne dog se at inde bag hegnet gemte der sig små olivenlunde og masser af figentræer. Vi forsatte vores gåtur hele vejen op ad Via di S. Leonado, indtil vi stødte ind i den store vej, Viale Niccolo Macchiavelli. Vi forsatte ad Viale Niccolo Macchiavelli, som ledte os ned forbi Institute d’Arté, hvor en lille park indbød os til at sidde ned og hvile vores godt trætte fødder og samtidig få lidt skygge. Vejen ned ledte os også forbi Giardino di Boboli – Boboli-parken – som ligger bag Palazzo Pitti. Boboli-parken skulle virkelig været et besøg værd, men på dette tidspunkt var vi alt for trætte til at gå rundt inde i parken.
Parken skulle indholde en stor samling skulpturer, der skulle være grotter og store fontæner (som der ellers ikke er så mange af i Firenze). Haven var oprindelig tilegnet den magtfulde og indflydelsesrige Medici-familie. Men altså vi gik forbi Boboli-haven om forbi Palazzo Pitti. Noget af Palazzo Pitti kan dateres helt tilbage til 1458, hvor den var bybolig for en ambitiøs bankier, som hed Luca Pitti. Palazzo Pitti har senere været i Medici-familiens ejendom og også Napoleon har haft base der. 
I dag huser den forskellige udstillinger og er ejet af den italienske stat.


Lige omkring Palazzo Pitti fandt vi en lille restaurant der havde en overdækket gårdhave, så vi kunne sidde i skygge. Vi havde det så varmt og havde ikke set skyggen af regn, selvom vi troligt slæbte rundt på paraplyen – eller måske derfor *S*. Jeg vil tro at temperaturen var omkring 26-27 grader, med rimelig høj luftfugtighed. Jeg bestilte en omgang pasta med “quattro formaggi” – altså 4 slags oste – og dertil en gang salat. Det var efterhånden blevet eftermiddagen og jeg var må ærlig tilstå at jeg var godt mør, vi havde tilbage lagt en rimelig pæn strækning og jeg trængte til at hvile min fødder og ikke mindst hofter. Vejbelægningen i Firenze er meget ujævn, idet den jo visse steder også er ret gammel, og det er noget der kunne mærkes i min krop – og noget jeg kæmpede med i alle dagene dernede. 
Kæresten var faktisk også mør, så vi bestemte os for at gå tilbage til vores hotel, hvile fødderne, læse lidt og få en morfar. Efter nogle timers hvil og lidt søvn, var vi igen klar til at gå ud om aftenen. Jeg havde flere steder læst om Ristorante Pizzaria Dante (Piazza Sauro 12r), så der bestemte vi os for at gå hen. 
Da vi kom summede restauranten allerede af liv og mange mennesker, men der kom mange flere til. Flere stod i kø og ventede i forholdsvis lang tid. 
Vi bestilte igen bruchetta pomodore begge to. Her var det dog ikke så godt, som vi havde oplevet før. Brødet var for gennemvædet af olivenolie, hvilket ikke rigtig gør sig til denne ret. Jeg bestilte pizza quattro stagioni – de 4 årstider – og den var ok – men dog ikke den bedste pizza jeg har fået. Kærestens smagte til gengæld af absolut ingenting. Betjeningen var heller ikke noget at prale af. Jeg ved ikke om vores tjener var helt ny, men hun var meget glemsom mht. vores drikkevarer. Vi havde bestilt den sædvanlige flaske danskvand, derudover havde kæresten bestilt 1/4 hvidvin og jeg en cola. Danskvandet fik vi heldigvis med det samme, men hvidvin og cola kom først midt i pizzaen, efter vi havde rykket for det flere gange! Jeg må sige, at jeg trods stedets megen ros, ikke på nogen måde var imponeret. Men ud fra menneskemængden at dømme, har det muligvis været os, der var noget galt med……..


Efter pizzaen gik vi igen rundt i byen på må og få. På Ponte Vecchio-broen var der en der stod og sang, som der var hver aften, når vi gik forbi. I det hele taget er synet fra Ponte Vecchio-broen meget smuk om aftenen, hvor byens lys træder frem.
Vi kom også forbi “Porcellino“, som står på Loggia del Mercato Nuovo. “Porcellino” – vildsvinet – er lavet i bronze og var oprindelig tiltænkt til at skulle stå i Boboli-parken. Vildsvinet er lavet i 1612 af Pietro Tacca. Vildsvinet her er dog kun en kopi, den originale står i Museo Bardini, hvor den står i sikkerhed og i ly for vejr og vind.
Traditionen siger, at du skal komme en mønt i vildsvinets mund (mønten skal efterfølgende falde ned gennem rillerne i risten) og derefter gnide dens snude – derfor er dens snude så blank i forhold til resten af figuren – så kommer du tilbage til Firenze. Vi fulgte selvfølgelig traditionen med både mønter, gniden på snude og tagen billeder *S*


Aftenens tur førte os også “tilfældigvis” forbi vores lille issted ved “Basilica San Lorenzo”. Denne aften fik jeg pebermynte-is (som jeg forelskede mig i) og en rød frugt sorbet. Ved midnatstid fandt vi igen vores hotel og kunne kravle trætte i seng, efter en dag med masser af indtryk.

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Aug 24, 2010
    6:50 am

    Piskeriset

    Sikke en spændende tur – så fik I da også set en del den dag 🙂

    Og jeg bliver helt sulten af alle de madbilleder… må hellere finde noget morgenmad frem! 😀


  2. Aug 24, 2010
    11:18 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Ja, vi gjorde det ret godt 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!