Newyorkerbyheart

Firenze, dag 4………

24 august , 2010 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Dagbog, Ferie/rejser - Tags: , ,

Lucca har – også – fantastisk smukke huse…….

Bagsiden af Palazzo Pfanner……..

Springvand og statuer inde i haven ved Palazzo Pfanner…….

Frokosten blev spist oppe på bymuren………

Spaghetti pomodoro……….

Min aftensmad…….

Uhmmm…….

…….og tilbehøret……

Tirsdag vågnede kæresten op og var faktisk langt fra frisk! Han nøs hele tiden og havde feber-blanke øjne, men ud og opleve, det ville han.
Vi havde bestemt at tage toget til Lucca, så vi gik hen til togstationen, som lå godt 5 minutters gang fra vores hotel. På togstationen var der er mylder uden lige, men det lykkedes os da at komme til ved en af automaterne og få købt billetter. Vi skulle så vente i knap 1 time, så vi gik lidt rundt i byen imens, men det var tydeligt at kæresten langt fra var i topform. Vi fik også købt lidt håndkøbsmedicin på et nærliggende apotek: sugetabletter til halsen og noget næsespray.
Endelig sad vi i toget, mod Lucca og kunne se frem til at slappe af i en god times tid. At det så tog næsten 2 timer, det er en hel anden sag. Jeg ved ikke hvad der var galt, men toget kørte meget langsomt til tider og til andre tider holdt det helt stille. Det stoppede også ved det mindste lille trinbræt vi kom forbi på vores rute, men endelig kom vi til Lucca. Fra togstationen er det bare at gå over vejen og så op på bymuren. Bymuren – som er bygget i tiden 1550-1640 -  et helt enestående bygningsværk, som står fuldstændig intakt med voldgrave og byporte. Muren er ca. 4,1 km. lang og bruges af beboerne og turisterne som et rekreativt område, hvor der folk går ture, cykler, løber og bare nyder livet. Indenfor bymuren må der ikke køres i bil, kun cykler er tilladt – og der er rigtig mange der cykler!

Vi gik hele vejen rundt på bymuren, for der var en del skygge og kæresten havde det bestemt ikke godt med gå i sol i dag. Men der var også dejligt på bymuren og vi kunne kigge ned i den gamle del (indenfor bymuren) med de charmerende huse og alle tårnene – Lucca har rigtig mange tårne. På et af tårnene, Guinigi-tårnet (Torre Guinigi), har træer endda fået rodfæste og det faktisk ret spøjst ud……

Vi fandt et lille sted nede i byen hvor vi kunne købe masser af lækre ting til en picnic. Så vi købte et halvt af det toscanske, usaltede, brød sammen med noget virkelig lækkert skinke, som blev skåret i skiver. Derudover noget provelone ost (som blev håndskåret i skiver til ost) og nogle ufattelig lækre, marinerede, store græske oliven. De oliven er alene turen værd til Lucca! Vi tog det hele med op på bymuren, hvor vi kunne sidde og se ned i haven til Palazzo Pfanner. Palazzo Pfanner er et museum og var meget smukt udefra – vi var ikke inde og se det – derudover skulle haven også være helt enestående. Det vi kunne se, så ihvert fald skønt ud.
Efter frokosten gik vi på byvandring indenfor bymuren. Lucca er udelukkende smalle gader med masser af charme, der pludselig leder ud til store pladser. Det er virkelig en charmerende by, men hold da op hvor var der mange mennesker. Lige gyldig hvor vi gik, var det som en myreture af mennesker og cykler. Der er også mange mennesker i Firenze, men der er dog steder man kan søge hen, hvor der er betydelig mere fredeligt….

Lucca er også en rig lille by, hvilket tydeligt afspejles i byens butikker, som er meget lækre og hvor du kan finde alt fra smukt keramik til lækre lædervarer, prismelysekroner, lækre sko og fedt tøj.
Byens vel nok mest kendte bysbarn er komponisten Giacomo Puccini, hvis fulde navn faktisk er intet mindre end: Giacomo Antonio Domenico Michele Secondo Maria Puccini – ret imponerende, ikk’?? Han har lavet kendte og populære operaer som La Bohème, Tosca og Madame Butterfly – og hvis jeg skulle ind og se en oprera engang, så tror jeg at det skulle være en af hans. Det siges jo, at de italienske skulle være mere “let fordøjelige” og en eller anden dag, så vil jeg ind og se sådan en opera…..

Huset hvor Puccini blev født, er i dag et lille museum over hans liv og arbejde. Af og til opsættes nogle af hans værker i byens smukke operahus (Teatro del Giglio) og om sommeren afholdes der faktisk en Puccuni-festival Massaciuccoli-søen (ca. 18 km. fra Lucca), hvor han boede en stor del af sit liv.

Sidst på dagen var vi ved at være godt trætte og kæresten så mildest talt ud som om han godt kunne bruge en seng. Så vi fandt tilbage til togstationen og kom tilbage til firenze. Tilbageturen gik mere “smertefrit” og tog faktisk kun godt en time. Vi var tilbage i Firenze ved 18.30 tiden, så vi gik hen til hotellet så kæresten kunne hvile sig lidt, mens jeg lå og læste i en god times tid. Efter bad og omklædning, skulle vi ud og finde et sted og spise. Det var meningen at vi ville have spist på Trattoria Guelfa igen, men der var desværre lukket. Så vi dumpede ind på Trattoria La Gratella (Via Guelfa) og det fortrød vi bestemt ikke! Der ser ikke ud af så meget udefra, men hold da op noget lækkert mad vi fik – igen skal jeg beklage den dårlige billed-kvalitet.
Vi startede begge med spaghetti pomodoro og igen blev jeg overrasket hvor godt, så enkel en ret kan smage. Spaghettien var kogt fuldstændig perfekt og det var en sand nydelse.
Kæresten bestilte en gryderet med polenta til og han så meget glad ud da han spiste det, jeg fik lov til at smage en bid og det smagte også fuldstændig forrygende. Sikke meget smag og kødet var så mørt som smør. Jeg bestilte en Bistecca alla Fiorentina – hvilket jeg så absolut heller ikke fortrød!!!
Bistecca alla Fiorentina er en af Firenzes varemærker. Det er en kæmpe stor stykke bøf med ben, jeg vil kalde det en oksekotelet og de er ikke fedtede med det. Som I kan se, fik jeg min bøf ind på en lille grill, virkelig hyggelig. Den var skåret ud og kødet smagte aldeles pragtfuld. Jeg tror aldrig nogensinde at jeg har fået noget kød, som var så lækkert og så fuldt af smag.
Det var måske lige i underkanten af hvad jeg foretrækker, men hvis det er nogen kød der kan bage det, så var det det kød jeg fik. Igen var der lidt pudsigt med menukortet. Som tilbehør til kødet bestilte jeg “roasted potatoes” og forventede dermed at få stegte kartofler enten på pande eller fra ovn, så stor var min overraskelse, da jeg fik serveret en portion chips *S* De var dog frisklavede og smagte aldeles fortræffeligt, men det er ikke meget tilbehør til sådan en stor bøf – Jer der kender mig ved dog også, at jeg ELSKER kød, så det var ok for mig……..

Vi gik ikke på vores sædvanlige aftentur i aften, for kæresten havde det simpelthen for dårligt, så det var bare med at komme hjem og få ham puttet i seng igen. Jeg havde faktisk tilbudt ham at hente noget mad istedet for at vi gik ud og spise, men det ville han ikke have.

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!