Newyorkerbyheart

Fødselsdag…….

Inde på Holms i Middelfart…….

Husets specialitet: bacon-æggekage…….

……og sådan ser vidunderet ud tæt på…….

Det fine torv i Middelfart…….

Små gader og gamle huse…….

Havnefronten…….

En flok rådyr……..

Rygeostcreme med forårsløg, citronsaft og radiser……

Tigerrejer marineres……..

“Snyde” aïoli………..

Bruchetta…….

San Marzano-tomater fyldt med rygeostcreme……..

Salat-hapsere………

De grillede, marinerede tigerrejer…….

Klar til at spise……..

Sidste fredag var det min fødselsdag eller rettere den dag der er blevet valgt til at være min fødselsdag. Der jo ikke rigtig nogen der ved hvornår jeg har fødselsdag, faktisk vides det ikke med sikkerhed hvor gammel jeg er. Min alder er blevet fastsat ud fra knoglernes størrelse, men da jeg var ret underernæret da jeg blev fundet og bragt på børnehjem, ja så er der lidt usikkerhed.

Kæresten havde taget fri hele dagen så vi kunne lave noget sammen, da det jo langt fra er min yndlingsdag i hele året og fordi han skulle til klubmesterskab i tennisklubben om aftenen.
Først havde jeg lige en aftale hos lægen. Jeg blev sendt hjem med en forebyggende inhalator, som jeg skal tage morgen og aften + en henvisning til en lungespecialist. Jeg kan dog først komme for sidst i oktober, så jeg må væbne mig med tålmod……

Ligeså snart jeg kom hjem, satte vi os ind i bilen igen, for at køre til Middelfart. Kæresten havde inviteret på frokost på Holms, som er kendt for deres bacon-æggekage. Holms er virkelig et hyggeligt sted, som oser langt væk af gammeldags hygge og charme.
Som I kan se, blev vi heller ikke snydt! For pokker, hvor var det en stor æggekage – og der var rigtig meget bacon på – vi kunne slet ikke spise det hele. Desuden var der lækkert hjemmebagt rugbrød til, hjemmesyltede rødbeder og en god sennep. Et stort plus var også, at der var Læsø salt på bordene, meget lækkert……
Efter frokosten gik vi en tur hen mod torvet og ned mod havnefronten. Vi var også lige inde forbi slagter Lund, fordi de har en virkelig god leverpostej som jeg ikke har fået i mange år, så vi købte et par stykker. Da jeg arbejdede i Middelfart skete det af og til (læs: ofte), at vi var hos slagteren. Enten for at købe håndmadder, biksemad eller varm leverpostej – jeg har lagt rigtig mange penge hos den slagter – men han er også rigtig god.* Han deler ikke helt min facination og kærlighed til byen, så han er langt fra altid med på den. Stod det til mig, kørte vi dertil flere gange om måneden.

Da vi kom hjem, var det tid for kæresten til at gøre sig klar og tage afsted til tennis. Jeg begyndte at forberede aftensmaden, for jeg havde inviteret kærestens søster, til at komme og spise sammen med mig. Jeg havde planlagt nogle småretter som vi kunne sidde og spise af, mens vi snakkede. Det skulle ikke være noget tungt – eller noget der gav en masse rester – for næste morgen fløj vi til Firenze.
Jeg lavede bruchetta, San Marzano tomater fyldt med rygeostcreme, grillede tigerrejer, små salat-hapsere (efter ide fra Camilla Miehe-Renard) og så noget stenovnbagt flute med det lækre, franske smør til. Det var meningen at jeg ville have lavet aïoli fra bunden af, men energien rakte ikke, så jeg valgte den hurtige version. Noget god mayonnaise med lidt hvidløg i. Selvom kærestens søster måtte sidde og vente på at jeg fik snøvlet mig færdig med maden, så var det SUPER hyggeligt. Der var plads og tid til en masse “tøse-fnidder”, som vi sjældent gør så meget i, når mændene er med.
Desserten var creme brûlée og en kop cappuccino…….

Bruchetta:
4 skiver god italiensk brød
god olivenolie
San Marzano tomater (eller andre aromatiske tomater) i tern
frisk basilikum, hakket
1 fed hvidløg, halveret
Maldon salt, friskkværnet peber
Rist brødet i ovnen eller på en varm grillpande, til det er sprødt og gyldent. Lad det køle lidt af og gnid det så med det halverede hvidløg (skærefladen nedad). Læg det på tallerkner og dryp med lidt god olivenolie. Vend tomater med basilikum og top det ovenpå brødskiverne. Drys med lidt Maldon salt og friskkværnet peber. Server.

Marinerede, grillede tigerrejer på spyd med nem aïoli:
250 g rå tigerrejer med skal, optøet
lidt olivenolie
saft fra 1 lime
lidt frisk mynte, hakket
lidt frisk basilikum, hakket
en anelse røget paprika
en lille bitte smule flydende honning
1 fed hvidløg, presset
salt, friskkværnet peber
Nem aïoli:
lidt Hellmanns mayonnaise
lidt limesaft
salt, friskkværnet peber
1 fed hvidløg, presset
Pil skallen af tigerrejerne, skær dem op i ryggen og fjern den sorte tarm. Kom dem i en lille skål samme med de øvrige ingredienser. Vend det hele godt rundt, dæk skålen til og lad dem marinere 1-2 timer i køleskab. Hvis der bruges træspyd, skal de lægges i blød i koldt vand i mindst ½ time inden brug. Sæt rejerne på spyd og grill over godt varme kul, på en grillpande eller en gasgrill. Dryp med lidt friskpresset limesaft, når de er færdige.
Ingredienserne til aïoli’en røres sammen og smages til. Server med aïoli.

San Marzano tomater med rygeostfyld:
lidt god rygeost
lidt creme fraiche 9%
radiser i tynde skiver
1 forårsløg, fintsnittet
lidt friskpresset citronsaft
salt, friskkværnet peber
parmaskinke
Rør rygeost med creme fraiche, radiser og forårsløg. Smag til med citronsaft, salt og friskkværnet peber. Kom ganske lidt olivenolie på en pande og steg parmaskinke til de er gyldne og sprøde, læg dem til afdrypning på køkkenrulle.
Skær ganske lidt af bunden på tomaterne, pas på at du ikke skærer for meget af, så der kommer hul helt igennem. Det skal bare lige være så de kan stå.
Skær toppen af og fjern forsigtig indmaden. Fyld dem med rygeostcreme og sæt et stykke sprødt parmaskinke på som pynt. Server.

Salat-hapsere a la Camilla Miehe-Renard:
1 hjertesalat (mini romaine salat), stok skåret væk, delt i blade, skylles godt og duppes tørre
6 spsk. olivenolie
2 spsk. balsamico
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. flydende honning
salt, friskkværnet peber
frisk parmaskinke, høvlet i spåner
Læg salatbladene på et fad. Kom olie, balsamico, sennep, honning, salt og friskkværnet peber i et glas med låg eller en meljævner. Ryst det sammen til en dressing, smag til. Kom lidt på hvert salatblad og fordel stykker af høvlet parmesanost ovenpå. Server straks.

Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Aug 21, 2010
    9:16 am

    Kludemutter

    Tillykke med dagen 😉
    Jeg har vasket på Holms i mine unge dage.
    Måske jeg skulle vende tilbage og prøve deres æggekage.
    Nu arbejder jeg længere nede af gaden i en garnbutik 😉

    Yt.


  2. Aug 21, 2010
    11:51 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Kludemutter!

    Mange tak 🙂

    Du må da helt sikkert tilbage for at prøve æggekagen, den er rigtig god…

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Aug 21, 2010
    11:54 am

    Anonymous

    Velkommen tilbage Birthe. Mere tillykke med dagen. Jeg troede jeg var klar over din adresse og navn. Jeg husker da du vandt en køkkenmaskine fra Arla. Jeg slog op på vinderlisten og derfra mente jeg hvem du var. jeg sendte en fødselsdagsgave men den er kommet retur:-)øv. Nu er det min tur med ferie. V.h. Charlotte


  4. Aug 21, 2010
    12:01 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Charlotte!

    Tak 🙂

    Æv, det er jeg da ked af. Men send en mail, så skal du nok få min adresse….

    Hvor skal du hen på ferie?

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Aug 21, 2010
    5:03 pm

    Piskeriset

    Sikke et dejligt udvalg af retter, der blev disket op med 🙂

    Og tillykke med dagen! 🙂


  6. Aug 21, 2010
    7:27 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Tak, det blev faktisk ret godt – og ihvert fald meget hyggeligt 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!