Hakkebøf med kartoffelsalat og grillet squash (BoligLiv nr. 8/2010)……..
Dressingen til kartoffelsalaten…….
Den færdige kartoffelsalat…….
De grillede bøffer og squash…….
Aftenens tallerken…….
Det er rent faktisk ikke blevet til så meget idag, men over middag besluttede jeg mig alligevel for, at jeg ville op på tennisbanen lidt. Det er 1 uge siden jeg sidst har været deroppe og jeg har savnet det. Så selvom jeg var træt og øm, så tog vi alligevel afsted. Det blev ikke til så længe, men hvor var det dejligt, det giver mig bare sådan en glæde hver gang……….
Menuen i aften stod på grillede bøffer med kartoffelsalat og grillede squash fra det seneste BoligLiv (nr. 8/2010). Hakkebøffer der er grillede er jo bare lækre i sig selv og tilbehøret var nemt, hurtig og velsmagende. Fin og anderledes måde at få kartoffelsalat på og de sprøde majskerner, giver lidt sødme og “knas” til salaten. Jeg havde ikke salatløg, så jeg brugte et rødløg istedet for. Jeg brugte grovkornet sennep istedet for sød sennep og så tilpassede jeg retten til os to.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……..
Hakkebøf med kartoffelsalat og grillede squash (BoligLiv nr. 8/2010), 2 pers.:
300 g hakket oksekød
(krydderurte)salt, friskkværnet peber
Kartoffelsalat:
300 g små, nye kartofler, godt skrubbede
1 frisk majskolbe, blade fjernet
1 lille rødløg, finthakket
purløg, fintsnittet
1 håndfuld cherrytomater, halveret
1 spsk. olivenolie
½ spsk. æblecidereddike
1½ tsk. grovkornet sennep
1 tsk. flydende honning
salt, friskkværnet peber
Desuden:
1 squash, skåret i kvarter på langs
lidt olie
salt, friskkværnet peber
Kartoflerne koges i letsaltet vand, til de er netop møre. Hæld vandet fra, lad dem dampe tørre – ryst gryden af og til – og lad dem køle af, til de kun er lune. Pil bladene af majskolben og kom den i kogende, letsaltet vand. Lad den koge i ca. 5 minutter, tag den op og lad den køle af til de er lune. Stil majskolben op på og skær med en skarp kniv, oppe fra og ned, alle majskernerne af. Kom dem i en skål sammen med de lune kartofler. Pisk ingredienserne til dressingen sammen, hæld det over kartofler og majskerner og vend godt rundt. Tilsæt rødløg, purløg og tomater – vend det hele rundt igen.
Del kødet i 4 små eller 2 store bøffer, pensl med lidt olie og krydr med krydderurtesalt og friskkværnet peber. Grill dem over gode kul, til de er som ønsket. Pensl squash-bjælkerne med lidt olie og krydr med salt og friskkværnet peber. Læg dem på grillen og grill dem, til de er møre og får grill-streger. Server squash og bøffer til kartoffelsalaten.
Ferien i slut i denne omgang og i morgen har kæresten første arbejdsdag på hans nye arbejde, han er ligeså spændt som en lille dreng der har første skoledag *S*
Jeg glæder mig rigtig meget til at høre ham fortælle i morgen, når han kommer hjem fra arbejde.
Jeg skal faktisk ligeså tidligt op som kæresten i morgen, dvs. kl. 06.30(!!!!!!). Jeg skal have mine lunger røntgenfotograferet på Kolding Sygehus, hvor jeg skal være omkring kl. 07.45.
For noget tid siden var der et tip inde på Jubii’s madforum, til et sted hvor der kan købes billige, lækre vaniljestænger. Jeg synes jeg bruger meget vanilje – og jeg synes at det er dyrt – hvis de også skal være af en rimelig kvalitet. Jeg ELSKER vanilje, både smagen og duften.
I dag har jeg så bestilt 20 vaniljestænger og noget koncentreret vaniljeekstrakt, som jeg bare vil glæde mig til at modtage. Firmaet ligger i England og hedder Vanillamart, flere har allerede meldt tilbage at kvaliteten er god og leveringen hurtig………
Samme dag for et år siden
- Bacon-/ægmuffins + fødselsdagskage og jordbær med hvid chokolade og birkes............. - 2011
- Fødselsdag.......... - 2010
- Byfest i Odder........ - 2010
- Ikke lutter lagkage........... - 2006
- Fødselsdagsmiddagen.......... - 2006
- Lutter lagkage............ - 2006
- Gulerods-/polenta boller til fødselsdag........... - 2006

















