Newyorkerbyheart

Pasta med bacon og squash (Magasinet Mad! nr. 7/2010)………

Bacon svitses og løg tilsættes……..

……..og så tilsættes squash, forårsløg og hvidløg…….

Madlavningsfløde tilsættes……..

Friskkogt pasta vendes i og så drysses med høvlet, frisk parmesan…….

Retten serveres med bruchetta………

Aftenens tallerken……..

Hold da op hvor har jeg været træt i dag! Jeg troede ellers at jeg så småt var ved at komme mig over ferien i Firenze, men åbenbart ikke helt. Sådan en tur tager selvfølgelig på kroppen og jeg har haft mange smerter denne gang, især i ankler, lænd og hofter. Jeg tror det er fordi at vejbelægningen var så ujævn, hvilket jo er naturligt fordi det er så gammelt, men det er meget hårdt for en krop som min at gå på.
Selvom jeg er glad for at komme hjem i min egen seng, så har jeg stadig problemer med mange smerter om natten. Jeg troede det ville blive bedre, da vi sidste år købte nogle virkelig gode, trykaflastende topmadrasser, men jeg synes ikke at det har hjulpet så meget. Jeg ved snart ikke rigtig hvad der skal til, for at jeg kan holde ud og ligge i min egen seng…….

Vi havde ellers bestilt billetter til filmen Inception (som jeg så gerne vil se), men vi aflyste – igen! Jeg kunne bare ikke overskue at sidde i biografen, så vi må vente lidt. Forhåbentlig går den stadig et stykke tid i biografen.

Aftenens menu stod på pasta med bacon og squash (Magasinet Mad! nr. 7/2010). Der skulle have været brugt pancetta (italiensk bacon), men det har jeg mere end almindelig svært ved at skaffe, så jeg brugte almindelig bacon i stedet for.
Jeg kom et hakket rødløg i, fordi jeg ikke havde forårsløg nok og så tilsatte jeg også et par fed hvidløg – bare fordi *S*
Jeg brugte fuldkornspasta i stedet for almindelig hvid pasta og jeg tillod mig også at servere 6 bruchetta til, i stedet for 4, fordi jeg kunne bilde mig selv ind at mine skiver var væsentlig mindre end dem i bladet *S*

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……….

Pasta med bacon og squash (Magasinet Mad! nr. 7/2010), 2 pers.:
1 bdt. forårsløg, fintsnittet
1 lille rødløg, finthakket
1 pakke bacon i strimler, skåret i mindre stykke
2 dl madlavningsfløde 18%
2 fed hvidløg, knust og finthakket
½ squash, halveret og skåret i halvmåner
olivenolie
salt, friskkværnet peber
300 g fuldkornspasta
50 g frisk, hel parmesan, høvlet i spåner

Bruchetta:
6 skiver stenovnsbagt flute
San Marzano tomater skåret i tern
lidt olivenolie
1 fed hvidløg, pillet og halveret
Maldon salt, friskkværnet peber
Steg bacon på en pande, til de begynder at tage farve. Tilsæt løg og steg videre, til løget begynder at tage farve. Tilsæt squash, forårsløg og hvidløg – rør godt rundt og steg i et par minutter – krydr med salt og friskkværnet peber. Tilsæt madlavningsfløde, lad det koge op, skru ned for varmen og lad det småsimre i et par minutter. Smag til.
Kog pastaen al dente i rigeligt, godt saltet, vand. Hæld vandet fra og lad pastaen dryppe af. Vend pastaen i
saucen, vend godt rundt og drys med parmesan-spåner. Server med bruchetta:.
Bruchetta:
Rist brødskiverne i ovnen – eller på en godt varm grillpande (kan anbefales, men jeg gjorde det dog ikke i dag) – til de er sprøde og gyldne. Lad dem køle lidt af og gnid dem så med skærefladen på hvidløgsfedet. Stil dem på et fad og dryp hver skive brød med lidt god olivenolie. Top op med tomater og krydr med salt og friskkværnet peber.

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Aug 26, 2010
    1:19 pm

    Vibeke

    Uhm hvor ser det lække ud. Squash er blevet en fast grøntsag i mit køleskab, den er jeg nemlig blevet rigtig glad for. Så denne opskrift gemmerjeg til snarlig afprøvelse. Håber du snart har det bedre igen. Knus


  2. Aug 26, 2010
    3:14 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Vibeke!

    Det smagte rigtig godt – og jeg er også vild med squash 🙂

    Tak, jeg håber også snart at det bliver bedre – knus tilbage

    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!