Lakridsis og Ben & Jerrys oreo/mint is……….
Bogen “Ben & Jerry’s Ice Cream & Dessert Book“………..
Lakridspulver, pasteuriserede æggeblommer og sukker piskes sammen…….
Noget af den opvarmede sødmælk piskes i…….
……og så hældes det hele tilbage i gryden…….
Efter total afkøling, hældes det i en ismaskine og så skal det bare køre……
Til Ben & Jerrys oreos/mint is, skal oreos hakkes groft……
Den færdig rørte is…….
I sidste uge modtog jeg jo den skønneste ismaskine fra WhiteAway og den skulle jo indvies på behørig vis. Modtagelsen af ismaskinen faldt sammen med at jeg modtog Ben & Jerry’s bogen – og så var der jo ikke så meget at overveje, det var bare med at komme i gang *S*
Den første is jeg lavede var dog en lakridsis, som jeg fandt inde på “Vi skal spise“. Jeg eeeeelsker en god lakridsis, men jeg synes dog ikke at denne blev helt så god. Måske er det mig der gjorde noget forkert, men konsistensen på den, bød mig lidt imod. Konsistensen var mest sådan lidt sorbet-agtig – ikke at der er noget galt med sorbet – det er bare ikke lige det jeg forbinder med lakridsis. Måske er det fordi den kun laves på sødmælk? Jeg ved det ikke, men jeg skal have eksperimenteret lidt mere med det – smagen fejlede dog ikke noget – den smagte dejligt………
Jeg lavede kun halv portion af hvad der står opgivet i opskriften.
Is nr. 2 lavede jeg til vores gæster lørdag aften. Det blev en af mine yndlingsis: Ben & Jerry’s oreo/mint is – det var en stor succes. Cremet og meget lækker. Masser af smag og så de store stykker af oreos, ren win win.
Jeg købte pebermyntedråber nede i Matas, men har nu bestilt noget pebermynte ekstrakt på nettet – og så skal der laves endnu en portion.
Du kan sagtens bruge pebermynte dråber, men jeg synes at de har en ret kraftig eftersmag. Jeg forventer at pebermynte ekstrakten ikke er helt så heftig…..
Ben & Jerry’s oreo/mint is, en god liter:
1½ rulle oreo cookies, grofthakket
6 pasteuriserede æggeblommer
90 g rørsukker
5 dl piskefløde
2½ dl sødmælk
½ – 3/4 tsk. pebermyntedråber (bruger du pebermynte ekstrakt lyder originalopskriften på 2 tsk.)
Dæk de grofthakkede cookies til og sæt dem på køl.
Pisk æggeblommer og sukker rigtig godt med en el-mikser, til det bliver lyst og meget luftigt. Hæld mælk og fløde i og rør det godt sammen. Tilsæt pebermyntedråber/-ekstrakt (- tilsæt dem lidt efter lidt og smag på det, du kan altid tilsætte mere – det er sværere at fjerne dem igen!).
Hæld blandingen i ismaskinen og lad den køre i 25 minutters tid – eller efter anvisning på ismaskinen. I de sidste 2 minutter tilsættes oreo cookies. Nu kan isen serveres eller kommes i en lufttæt beholder og fryses ned.
Alt det jeg har hørt om ismaskiner må siges at passe – og lidt til! Hold da fast hvor er det nemt og isen bliver bare SÅ meget bedre. Den bliver cremet, lækker og får en konsistens som du ikke kan opnå, hvis du ikke bruger en ismaskine.
Jeg er så glad for min nyeste baby og for WhiteAway, som gav mig muligheden for at få den tilføjet til min udstyrs-beholdning *S*
Samme dag for et år siden
- Rugbrød med varmrøget laks og urtecreme (Spis Bedre, nr. 10/2011) + Jamie Olivers figensalat............ - 2011
- New York dagbog, dag 7............ - 2011
- Boganmeldelse: Simpelthen italiensk af Antonio Carluccio, Gyldendal.......... - 2011
- Familiebesøg............. - 2011
- Fantastisk lækker pizza med æble, laks og wasabidressing (fra bogen "Klap gællerne i" af Susanne E. Rasmussen, Thaning og Appel)....... - 2010
- Boganmeldelse: "Tænk på et tal" af John Verdon, Hr. Ferdinand........... - 2010
- Boganmeldelse: "Ulvespor" af Stef Penney, Forlaget Punktum...... - 2010
- ABC i ord og billeder - A.............. - 2009
- Gæstemiddag: Svinemørbrad med sennep, parmaskinke og mozzarella........... - 2009
- Rachel Ray's shepards pie....... - 2008


















