Newyorkerbyheart

Squashkage med chokolade og valnødder (Magasinet Mad! nr. 8/2010)

SliceSy til Bamix stavblenderen……..

“Tryllestaven” sættes i og så kører der bare derud ad……..

Squash rives hurtigere end du kan når at sige Bamix…….

Smør, sukker og vaniljekorn til kagen piskes sammen………

Den færdige dej……..

…….som kommes i en brødform og så skal den bages…….

Den færdigbagte kage…….

Uhmmm………

 Dagens SUPER lækre aftensmad: Laks med ahornsirup og spinatpandekager, se mere længere nede……

Altså jeg kunne jo ikke bare sidde og kigge kærlig på min nye Bamix “tryllestav” fra WhiteAway hele dagen, så jeg blev nødt til at finde på noget, hvor jeg kunne afprøve den. Det jeg fandt frem til var en kage i det nyeste udgave af Magasinet Mad!, hvor der skulle bruges revet squash. Så jeg fik fundet SliceSy’en frem sammen med et groft rivejern og så var det bare med at gå i gang. “Tryllestaven” blev sat i og så gik det ellers hurtigt. Jeg må siger at den er MEGET effektiv og så har den det store plus, at den er utrolig lydsvag. Jeg har MEGET på fornemmelsen, at denne Bamix stavblender vil bliver brugt væsentlig mere end den køkkenmaskine købte sidste år!!
Den er hurtigere at tage frem, nemmere at håndtere, den er mere effektiv, har ikke så meget spild som køkkenmaskinen, den larmer ikke nær så meget og så er den væsentlig hurtigere – det kan man da kalde en “win win situation”….

Nå, men tilbage til kagen! I bladet stod der at den skulle serveres med mynteflødeskum – flødeskum rør med lidt sukker og friske, finthakkede mynteblade – men jeg nu siger at den sagtens kan spises uden. Jeg har ikke prøvet med mynteflødeskummet, men den kun spist kagen som den er og den er rigtig lækker. Svampet og med en skøn smag.
Jeg skar som sædvanlig lidt ned på sukkeret – fra 175 g til 125 g – men ellers ændrede jeg ikke noget. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den…….

Squashkage med chokolade og valnødder (Magasinet Mad! nr. 8/2019):
200 g squash, groftrevet
75 g god, mørk chokolade, hakket
75 g valnødder, hakket
korn af 1 stang vanilje
125 g smør, blødt
125 g rørsukker
3 æg
250 g mel
2 tsk. bagepulver
1 dl kærnemælk
Forvarm ovnen til 180 grader. Pisk smør, sukker og vaniljekorn rigtig og luftigt med en el-mikser. Pisk æggene i et ad gangen og pisk godt efter hvert.
Bland mel og bagepulver, sigt det i dejen og rør det i med en (træ)ske sammen med kærnemælken. Vend tilsidt squash, chokolade og valnødder i. Smør en brødform (1 liter) eller beklæd den med bagepapir og fordel dejen i den, glat den lidt ud. Bag den i 40-45 minutter, til den er gennembagt, tjek den med en tandstikker inden den tages ud af ovnen. Lad den køle lidt af på en bagerist i formen, inden den vendes ud og køler helt af.

I går bestilte vi hotel til vores lille juletur til Malmø og jeg er allerede begyndt at glæde mig helt vildt. Det er så dejligt for mig, som går så meget herhjemme, at komme ud og se noget andet. Det er også dejligt at få et afbræk fra madlavningen i ny og næ, for selvom jeg ELSKER at lave mad, så slider det også på mig og så gør det godt at få et break. Vi skal bo her. Jeg synes at det ser rigtig hyggeligt ud og så er de mere end rimelige med deres priser, nu kan jeg bare sætte mig tilbage og håbe på at den svenske kroner falder lidt *S*

Til aftensmad i aften fik vi lækker LÆKKER laks med ahornsirup og spinatpandekager. Opskriften kan I finde – forhåbentlig – i morgen ellers på mandag, på min blogMad!. Jeg kan røbe så meget, at det er endnu en opskrift fra min – for tiden – yndlingskogebog: “Drakamöllans Køkken” af Ingelill Thorsell og Eve Maltais, forlaget Klematis. Opskriften er virkelig værd at gå ind og kigge efter, for det smagte virkelig, virkelig godt og så var det smukt at se på…….

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Sep 30, 2010
    11:17 pm

    Piskeriset

    Uhm! Skøn kage – jeg vil gerne bestille et stykke med luftpost! :-D


  2. Sep 30, 2010
    11:21 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!

    Jamen det kommer da fluks :-D Dejligt at vi sådan kan sende ting til hinanden ;-)

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Oct 1, 2010
    8:28 am

    Vibeke

    Yummi den ser god ud… God kombi med grønt og chokolade ( mon man så ikke kan spise et eller to stykker med god samvittighed :-D ) Jeg ser frem til at læse opskriften på laksen… Meget spændende.
    Knus


  4. Oct 1, 2010
    11:56 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Vibeke!

    Ja, jeg kan sagtens bilde mig selv ind, at det er en sund kage. Jeg brugte endda chokolade med 80% kakaoindhold, så den er super sund! :-D

    Den laks og spinatpandekagerne vakte virkelig lykke, lækker mad….

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!