Torsk med cremet friskost (fra bogen “Klap gællerne i” af Susanne Engelstoft Rasmussen, Thaning & Appel)…….
Bogen “Klap gællerne i” af Susanne Engelstoft Rasmussen, Thaning & Appel…….
Den rørte flødeost……
Torskefileterne smøres med flødeosten……
………og meget tynde skiver af æble lægges ovenpå……
Gulerødder steges i smør på en pande…….
…….og blandes med lidt esdragon, valnødder, flydende honning og citronsaft……..
Den færdigstegte torsk, som har fået drysset valnødder på……
Aftenens tallerken……..
Hold da op for noget skønt mad vi har fået i aften – jeg kan kun anbefale Jer at gå i køkkenet og få det lavet! Ok, måske ikke lige nu, hvor klokken er 22.48, men så senere på ugen ihvert fald – jeg vil godt love Jer at I ikke fortryder det……
Kombinationen af den milde torsk, blandet med flødeost med den lidt skarpe smag af parmesan, sødmen fra æblerne og crunch fra valnødderne er helt perfekt. Virkelig, virkelig lækkert og jeg ville ikke tøve med at servere det som gæstemad.
Gulerødderne var også et STORT hit! Der skulle have været fennikel i, men det kunne jeg altså ikke få. Jeg lavede små ovnbagte kartofler til, krydret med salt, dryppet med olivenolie og tilsat lidt frisk oregano. Det skal helt klart laves igen…..
Opskriften er fra “Klap gællerne i” en dejlig kogebog fyldt med fiske- og skaldyrsretter (hvilket I sikkert havde gættet ud fra titlen *S*). Den er skrevet af Susanne Engelstoft Rasmussen og er fra Thaning & Appel.
Jeg tilpassede retten til 2 personer og i original opskriften bruges der lange i stedet for torsk. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……..
Torsk med cremet friskost (fra bogen “Klap gællerne i” af Susanne Engelstoft Rasmussen, Thaning & Appel), 2 pers.:
2 torskefileter
50 g flødeost naturel
50 g frisk, fintrevet parmesanost
½ tsk. tørret esdragon
lidt smeltet smør
1/4 rødt æble, skåret i MEGET tynde skiver (jeg brugte Pink Lady)
½ håndfuld valnødder, grofthakket
salt, friskkværnet peber
Lun gulerodssalat:
3 gulerødder skåret i tynde stave
lidt smør
lidt tørret esdragon
lidt friskpresset citronsaft
lidt flydende honning
salt, friskkværnet peber
½ håndfuld valnøddet, grofthakket
Rør flødeost med parmesan, esdragon, lidt salt og friskkværnet peber. Dup torskefileterne tørre og læg dem i et letsmurt ovnfast fad, krydr let med salt og friskkværnet peber. Smør flødeost-blandingen ovenpå og læg så de tynde skiver af æble øverst, taglagt. Dryp med lidt smeltet smør og sæt i ovnen ved 200 grader i 8 minutter. Tag dem ud, drys med valnødder og giv dem yderligere 6 minutter i ovnen.
Smelt lidt smør på en pande og kom gulerødderne på. Lad dem stege til de er sprød-møre (møre, men stadig har bid). Tilsæt esdragon, citronsaft, salt, friskkværnet peber og valnødder. Lad det varme igennem og smag til.
Min tid de sidste dage, har gået meget med at fundere over hvad jeg skal skrive om, når jeg skal til at skrive for Madmagasinet. Jeg tror efterhånden at jeg har fået et par ideer til hvad der kunne være spændende, men ikke noget der kan afsløres endnu, andet end at jeg vil sætte fokus på det område af Danmark som jeg bor i.
Min krop er ved at komme sig igen, efter jeg pressede den lidt for meget sidst jeg spillede “skildpadde-tennis”, men det har holdt hårdt denne gang – så kan jeg lære det kan jeg!!! Men når den nu er ved at komme sig, så er det jo at jeg længes på tennisbanen igen, så måske jeg tager med kæresten op og spiller lidt i morgen. Men jeg har lært, at jeg ikke skal presse kroppen så hårdt som sidste gang – eller det tror jeg ihvert fald at jeg har – man ved aldrig med mig *S*

















