Newyorkerbyheart

Anonyme ingen adgang!….

30 oktober , 2010 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Blogverden, Blogverdens bagside, Min blog, Tanker - Tags: ,

Efter endnu et par “trælse” kommentarer, vælger jeg igen at lukke for at anonyme kan skrive en kommentar. Jeg ved at nogen af Jer der vil mig det godt også skriver som anonyme og at jeg hermed blokerer for Jer – og det beklager jeg – men jeg bliver også nødt til at beskytte mig selv.

Disse 2 kommentarer er lige tikket ind:
Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg “Tærte, brød og salat fra BoligLiv nr. 11/2010……..“:

Hold så op med at klynke – du har selv valgt at udstille dit liv og al det du får leveret ind af døren. Dit liv er at du er pensionist, og er man det er der regler der skal følges. Hvis man har et arbejde – som du jo har, da du modtager ydelser mod at levere noget for dem – så skal kommunen også vide det!

Man får pip af at læse dit klynkeri hele tiden, bliv voksen!

Og jeg ved godt, at denne besked ikke komme med på din blog, for du vil kun have dine og dine venners selvfede tilkendegivelser herinde.

Men kom videre – eller få hjælp!

Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg “Smag & Behag, november 2010……“:

Griner – endnu en af dine donationer gætter jeg på. Har du husket bladet på listen over gaver du modtager, og som skal opgives i forbindelse med din årsopgørelse?

Hvis du vil svine mig til, så skal du i det mindste finde på et navn og registrere dig!
For alle Jer dette kommer til gene for, det beklager jeg dybt. Jeg ved at nu vil gøre livet besværligt for mange af Jer når I vil lægge kommentarer, men jeg håber ikke at det vil afholde Jer fra at gøre det. Det er enten det eller lukke bloggen. Lige nu prøvet jeg at holde hovedet ovenvande og prøve med dette, håber at I forstår mine bevæggrunde.

Print Friendly
Tilbage

32 kommentarer


  1. Oct 30, 2010
    1:49 pm

    Emma Lovise

    Hejsa!
    Åh jeg bliver så sur og trist når jeg læser, at du får modbydelige kommentarer fra anonyme folk på din blog. Det er ufatteligt at folk kan få så ondt i røven over din situation. Det skal du absolut ikke finde dig i! Jeg kan godt forstå din beslutning. Også selvom den desværre kommer til at gå ud over nogle søde og rare mennesker.
    Kram herfra, Emma Lovise


  2. Oct 30, 2010
    1:49 pm

    marianne

    Hej du
    Nå, så fik du mig til at tage mig sammen til at få en "identitet", nogle gange skal man bare have det berømte los i rø….
    Jeg kan godt forstå du er skuffet over dine medmennesker, men giv det lige en tanke: Er sådanne personer værd at spilde krudt på? Deres menneskesyn er så ondskabsfuldt og ukærligt, de aner ikke hvordan man glæder sig på andres vegne.
    Hurra for dig, din blog er enormt brugbar, du aner ikke hvor ofte jeg er inde i dit opskriftindeks. I aften skal vi lave mørbrad i gorgonzolasauce – fundet i din opskriftsamling.
    Op med humøret, lev dit liv så fantastisk du kan, vi andre sidder og klapper i hænderne, for det gode drypper også på os…
    Knus fra Marianne i Middelfart


  3. Oct 30, 2010
    1:51 pm

    Anette

    Hej med dig.
    Vi er vist mange der stadig vil give vores besyv med når det er nødvendigt.
    Uopdragne mennesker kan man ikke gøre ret meget ved. Bliv endelig ved med at blogge. Du redder dælme tit menuen her.
    God weekend trods alt.
    KH Anette


  4. Oct 30, 2010
    2:34 pm

    Fru H-T

    Hej!
    Hvor er det bare latterligt, at man har trang til at svine folk til godt gemt bag skærmen!!! Jeg bliver simpelthen SÅ harm! Især fordi man jo bare kan lade være med at læse, hvad du skriver, hvis man ikke synes om det!!
    Jeg er en relativt ny læser, men synes du gør det godt! 🙂
    Mange hilsner
    Fru H-T


  5. Oct 30, 2010
    2:41 pm

    Michelle

    Hej Birthe
    Du skal ikke tage dig af dem – folk har bare så ondt i røven, det til at brække sig over. Du fantastisk og lad ikke andre fortælle dig andet. Din blog er super og jeg ville sq mangle noget hvis din blog var væk. Bare husk at for en af de ,er vi mange flere der holder med dig. Så jeg synes dit valg om 0 anonyme kommentere er helt oki. 🙂 Det skal nok gå og jeg håber at nogle gode kommentarer kan give dig en god weekend trods alt.
    med opmuntrende hilser fra
    Michelle


  6. Oct 30, 2010
    2:45 pm

    Lise B

    Jeg har absolut inegn forståelse for de mennesker der har brug for at skrive noget grimt om dig for at få retfærdiggjort dem selv. også vil jeg bede til at du ikke lukker bloggen, synes den er så god 🙂

    – Lise


  7. Oct 30, 2010
    3:44 pm

    Trine

    Det lyder som den same bitre person. Glem det, du gør mad livet i vores familie så meget lettere:)

    Gør det du har lyst til. Det er det vigtigste.

    Positive tanker.
    Keep up the good work.

    Knus Trine


  8. Oct 30, 2010
    4:09 pm

    Khvilsted

    Keep up the good work! Hvis man ikke kan snuppe dine små beklagelser, så kan man da bare lade være med at kigge på din blog, eller nøjes med at læse opskrifterne. Du er en privat person og blogger privat – og ingen tvinges til at læse den.

    Nogle folk burde få et los i røven for uforskammethed!

    Håber du bliver ved 🙂

    Rart med dejlig inspiration :o)


  9. Oct 30, 2010
    4:18 pm

    Eva

    Op med humøret – sådanne individer er det ikke værd at spilde krudt på. De er nok mest misundelige over at du samarbejder med blade og firmaer. At du er pensionist – er ikke noget du har valgt, din krop har valgt det for dig, til gengæld laver du er meget inspirerende blog og jeg er i hvert fald en af dem der synes at det er skønt at læse med herinde.

    Det er desværre ikke alle der er lige søde, men dem der ikke bryder sig om din blog, er jo frie til IKKE at læse den. Og så er det da for lavt ikke at stå ved sine udtalelser… pffftt…


  10. Oct 30, 2010
    5:08 pm

    Kager skal der til

    Misundelse er en grim ting… Og mon ikke at det er det der ligge bag….

    Ved godt hvor meget det fylder at få den slags grimme kommentare.

    Men jeg er ret så sikker på at de fleste af os der læser med, synes at det er vildt flot at du orker alt det du orker, med en sygdom som din.

    Jeg vil godt have lov at sige TAK.

    Hyggehygge
    Marianne


  11. Oct 30, 2010
    5:46 pm

    Frederik

    Du skal ikke tage dig af denne "Anonym"
    han/hun er bare en kejle med trang til opmærksomhed.
    Synes du er super cool og laver dne mest utrolige mad.. Keep up the good work!!

    – Bahne


  12. Oct 30, 2010
    5:57 pm

    En glad blogger

    Kære Birthe,
    Om jeg begriber, hvorfor folk er så interessede i at have en så stærk holdning om andre mennesker og deres liv. Har de ikke selv noget liv eller hvad? Det frister mig til at tænke, at hvis det er mandlige anonyme læsere, er det altså mænd med meget meget små ti********…. (pardon my krypterede french!).
    Jeg holder meget af at læse din blog, og det står dig da fuldstændigt frit for, om du vil reklamere lidt for det ene eller det andet. Det er din blog. Det er ene og alene dig, der bestemmer her. Om man er til "reklamer" er ens helt eget personlige valg, det er med andre ord en smags sag. Og smagen er som bekendt som bagen: Delt! Og en læserskare på næsten 500vidner da vist om, at der er én og anden, der GODT kan lide din facon at drive blog på!

    Mange kærlige hilsner
    Eva


  13. Oct 30, 2010
    7:48 pm

    AnjaPN

    Du skal gøre hvad du føler er bedst for dig selv. Os som elsker at følge med herinde skal nok blive hængende 🙂


  14. Oct 30, 2010
    8:41 pm

    Dorthe

    Kære Newyorkerbyheart.
    Det var godt nok nogle meget grimme og personlige kommentarer du har fået. Kan godt forstå du overvejer at stoppe din blog.
    Jeg håber dog alligevel ikke at få tåbelige mennesker får lov at ødelægge det for alle os andre som elsker at følge med i din blog. En blog som giver så meget mere end en alm opskrift/kogebog/madmagasin kan give.

    Keep up the fight!
    Mange gode tanker fra Vanløse


  15. Oct 30, 2010
    10:24 pm

    Annemarie Guldbrandsen

    Kære Birthe, jeg er stadig vild med din blog! Maden, opskrifterne, dine anbefalinger. I det hele taget inspirerer mig. Din blog er både maden og resten af dit liv og jeg begriber ikke, at folk læser med igen og igen, hvis de får "pip" af det og bliver i dårligt humør. Der er vel ikke nogen, der tvinger dem. Nogen gange tænker jeg også, at du ikke må lade de "dårlige ting fylde", når du skriver om den del af dit liv, men det er fordi jeg synes, det er trist for dig, at sygdom og dårlige minder fylder så meget. Jeg vil ønske, jeg kunne tage det fra dig og overskrive det. Din blog er til glæder for rigtig mange, og du skal ikke stoppe. At lukke for anonyme kommentarer er en god måde til at sortere det negative fra. Hvis skat og kommunen er tilfredse med dit set-up, så må andre blande sig uden om og lade være at læse med, hvis de ikke bryder sig om det, de læser. Dog tror jeg desværre, at det følger med både at blive elsket og "hadet" at eksponere sig. Desværre bliver du nok nødt til også at finde en måde, hvorpå du kan ignorere de dårlige kommentarer, selvom de er meget personlige, for ellers vil det begrænse dig i din blog og dit liv. Du kan måske sammenligne det lidt med, hvad kunstnere og sportsudøvere udsættes for – og finde den måde, hvorpå du kan bruge det til at gøre dig og din blog endnu stærkere! Det håber jeg, du kan, for du gør det godt! Kh. Annemarie


  16. Oct 30, 2010
    10:56 pm

    Manja

    Hvor er det dog trist, at folk har så ondt i røven! Hvorfor dog blande sig sådan i andre folks sager?
    Jeg synes det er en klog beslutning, men en ærgerlig én – det kan jo ikke være rigtigt folk ikke kan være ordentlige ved hinanden!

    varme københavnerklem <3


  17. Oct 30, 2010
    11:31 pm

    Betina Olesen

    Kære Birthe…

    Jeg har fulgt din blog fra sidelinien i et par år efterhånden nu, og er rigtig glad for at kigge ind når der er noget nyt at se på… især elsker jeg at nærstuderer dine pakker fra USA, da jeg elsker alt det der er anderledes for os heroppe i Norden…

    Hvorfor skriver jeg så nu… ja, det er vel i et håb om at du fortsat skulle have lyst til at blogge, og gøre vi andres hverdag farverig og fuld af nydelse…

    og udover det, så er jeg fuldstændig chokeret over at der er mennesker der kan opføre sig sådan???? Hvad får de mon ud af det, og hvad mon driver dem. Jeg synes hellere ikke altid mit liv er nemt, men at lade det gå udover andre, gør det det jo ikke bedre… har man bare lidt sjæl i sit sind, så gør man jo bare sig selv endnu mere fortræd ved at skrive sådanne ting til andre… hvor er det dog trist…

    Jeg håber virkelig at du vil fortsætte, og ikke lade dem føre deres dårlige liv over på dig… det er de ikke værd og du er meget mere værd end det…

    young person, hold your head high… tror jeg det er de siger i en eller anden film… LOL..


  18. Oct 31, 2010
    1:11 am

    Sabrina Krighaar

    Sikke nogle idioter! Jeg ved det er svært, men du skal ikke lade dig gå på af det.
    Nyder altid din blog, og går næsten altid sulten herfra igen 😛


  19. Oct 31, 2010
    9:24 am

    tz

    Hej med dig
    Jeg vil bare sige at jeg synes det er helt forfærdeligt at der findes sådanne smålige mennesker, de må have et utroligt sølle liv!
    Bliv du bare ved Newyorkerbyheart, jeg synes du er SEJ….
    Hilsen Tina (som når hun har skrevet en kommentar til dig ender med at skrive den under anonym fordi jeg ikke kan finde ud af de andre, men prøver igen) ;o)


  20. Oct 31, 2010
    10:54 am

    :-)

    Hej 🙂
    ØV, hvor er folk dog smålige, og har ondt i deres der til indrettede. UF …

    Jeg sender dig mine bedste tanker, og tænker jeg da vist også skal tænke på hvordan jeg administere mine "forretninger" – hvis man løber ind i et af disse små tarvelige mennesker

    K.H
    Sofie / familiemad.dk


  21. Oct 31, 2010
    12:52 pm

    Tina

    Gennem de seneste år har du været en stor inspirator til vores mad. Skønne opskrifter – dejlige billeder. Tillad ikke smålige mennesker, at påvirke dit liv.


  22. Oct 31, 2010
    1:15 pm

    Kammerknas

    Ærgerligt for dem, der gerne vil være anonyme og har noget konstruktivt at skrive, men kan sagtens følge dig. Sådan er det jo at være "celeb": Nogle folk får ondt i nummien, og sådan er det jo bare. Så må man håbe, de fik luft og måske får et mere indholdsrigt liv på et tidspunkt…

    Gør det, du kan mærke i maven er rigtigt, og så glem fjolserne 😉


  23. Oct 31, 2010
    1:48 pm

    junopigen

    Hej Birthe
    Hvor vil det være træls at du skal lukke din blog på grund af få personer som åbenbart ikke har andet at få tiden til at få med end at svine andre mennesker til. Jeg er super glad for dig blog og er altid spændt på hvad du laver. Du giver mig inspiration til aftensmaden tit.
    Venlig hilsen
    Pia


  24. Oct 31, 2010
    2:10 pm

    Helle K.

    Jeg bliver så træt af misundelige og smålige mennesker 🙁
    Kram til dig – jeg vil gerne kunne komme forbi – og kommentere 🙂


  25. Oct 31, 2010
    3:55 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej til Jer alle!

    Tusinde tak for alle de varmende ord og for støtten! Jeg værdsætter det utroligt meget – I ved ikke hvor meget det betyder for mig lige nu.

    Jeg beklager jeg ikke svarer Jer alle enkeltvis som jeg plejer, men jeg synes jeg ville komme til at gentage mig selv for mange gange. Det er et stort TAK fra mig…

    Mange hilsner
    Birthe


  26. Oct 31, 2010
    4:08 pm

    Madam Kjeldsen

    Forstår dig så inderlig godt.. Jeg har selv valgt samme formular efter et par meget ubehagelige kommentarer, som ligner dine..

    Keep Blogging, du skriver jo så passioneret om mad og dit liv.

    mange kærlige tanker
    Fru K


  27. Oct 31, 2010
    4:28 pm

    HELLE ENGDAL

    Hejsa.

    Jeg har det egentlig sådan ang. dine "reklamer" at jeg synes det er fint at du er ærlig. Der er ingen skjulte reklamer, og ja, det finder jeg bare mere reelt.
    Personligt synes jeg det er ganske ok at du får nogle enkle ydelser for dit arbejde. Det er jo ikke fordi du kan leve af at modtage et par blade, krydderier osv. Så hvorfor det skulle influere på din pension, er lidt svært at se.
    At nogle personer så forarges over det, ja det er jo deres sag. Hvis det bare blev ved det altså. Men jeg har simplethen ikke fantasi til at forstille mig hvad de får ud af at svine dig sådan.

    Med ønske om en dejlig søndag, trods alt. Håber du kan kæmpe dig op igen 🙂
    Helle


  28. Oct 31, 2010
    8:46 pm

    Fibro-Mette

    Hej Birthe

    Helt ærligt – hvor er nogle mennesker bare strenge. Jeg syntes du er modig fordi du deler så meget af dit liv på bloggen. Du fortjener de ting du får for du er jo så god til at blogge.

    Og nu da man ikke længere kan lægge anonyme kommentarer har jeg fået taget mig sammen til af få oprettet en googlekonto med tilhørende blog så jeg stadig kan være med 🙂

    Mange hilsner fra
    Fibro-Mette


  29. Nov 1, 2010
    8:27 am

    Tina

    Hej Birthe.
    Jeg har selv arbejdet i køkkener i flere år og synes det er flot du gider at tage dig tid til det store arbejde med at tage billeder (flere gange) under din madlavning, jeg har da nogen gange tænkt på at lave en webside med mad og opskrifter, men da jeg så din side opgav jeg tanken for så meget kan jeg ikke finde tid til. Så du gør et rigtigt stort stykke arb som mange mennesker sætter rigtig meget pris på og du skal tænke på og mærke den kærlighed der kommer fra deres kommentarer og ikke de anonymes, som bare er misundelig på, at de ikke har så meget tid og drive i deres liv til at kunne overskue at lave sådan en god blog. Som førtidspensionist må du jo godt arb, så vidt jeg kan huske må man tjene 60000 om året, jeg er selv førtidspensionist på et støttet job med 16 timer om ugen og 10 kr i timen og blev pensionist fordi, en anonym som anmeldte mig til myndighederne med en ækel løgn historie og den anonyme fandt jeg ud af efter ½ år var min søster, og det formørkede hele mit liv. Jeg synes det er et godt tiltag at anonyme ikke skal kunne komme med kommentarer for kan man ikke stå ved det man har at sige burde man holde sin mund.
    Så blog du videre Birthe vi er mange som gerne vil have dine opskrifter og have del i dit liv.
    stort knus Tina Falck Nissen


  30. Nov 1, 2010
    9:57 pm

    Danser I Regnen

    Ud over at jeg ikke kan fordrage lede, nedrige, ondsinede mennesker med ondt i røven (og nej, jeg vil ikke undskylde mit fransk i dette tilfælde) men denne her:

    "Man får pip af at læse dit klynkeri hele tiden, bliv voksen!"

    Det forstår jeg ganske simpelt ikke…???? SÅ LAD DOG VÆRE MED AT LÆSE DET!

    Tænk jeg sidder her og bliver virkelig ophidset og vred på dine vegne! Fnys!

    Jeg kan godt forstå dine overvejelser, men som så mange andre, håber jeg virkelig du bliver ved at blogge.

    Kæmpe krammer herfra.


  31. Nov 1, 2010
    10:16 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej med Jer alle!

    Tak fordi I bliver ved med at lægge alle disse søde kommentarer til mig – det varmer mig helt utroligt at jeg kan mærke denne sympati strømme imod mig lige nu – TAK!!

    Mange hilsner
    Birthe


  32. Nov 1, 2010
    11:41 pm

    mig og moster

    Hej Birthe

    Jeg har også fulgt din blog i det stille nu i et par år. Du har et meget stort talent for både at skrive om mad, men også at flette skriverier om livet ind i dine tekster. Ofte er man både tænksom og sulten når man har læst dine indlæg.
    Du har 500 faste læsere – mennesker på tværs af landegrænser, som du påvirker hver gang du sætter dig ved tastaturet -mennesker hvis liv krydser dit når de læser dine indlæg.
    Nogle mennesker er bare så små, men deres slag til gengæld store.
    Du må ikke holde op med at blogge -fald ikke for ondskabsfulde kommentarer, men lyt til alle os der bare glæder os til næste madret.
    Stort knus og mange tanker!
    Kathrine

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!