Newyorkerbyheart

Claus Holm, Kageriget og Restaurant Bedre Byggeskik – vil du med??????

11 oktober , 2010 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Arrangementer, Madbloggertræf - Tags:

 Besøg og kagespisning hos Kageriget…….

 5-retters menu på Restaurant Bedre Byggeskik…….

Foredrag ved kokken Claus Holm, som har Sans & Samling i Svendborg……..

Madblogger-træf lørdag den 12. marts 2011
Program:
Kl. 14.30      Vi mødes på adressen: Storegade 50, 6670 Holsted, hvor Kagerigets produktionslokaler   ligger. Her vil Anita vise rundt og fortælle. Anita var en af de konditorer der var med til at lave kronprinseparrets bryllupskage, se evt. indlæg om Kageriget her.
Ca. kl. 15.45 (alt efter hvor stor spørgelysten til Anit er) kører vi til Estrup Herregård, som ligger mellem Vejen og Brørup, hvor der er kaffe og smagsprøver på Anita’s lækre kager.
Ca. kl. 17.00  Turen går til Restaurant Bedre Byggeskik, hvor ejeren – Allan Lauenblad – vil fortælle lidt om huset og restauranten.
Kokken Claus Holm kommer og taler for os – og I kan godt glæde Jer!! Måske kender I allerede Claus Holm fra Go’ Morgen Danmark, hvor han er fast kok. Desuden har han “Sans & Samling“, han er også den ene halvdel af “Bitz & Holm” og så har han tidligere været kok på Valdemars Slot.
Så er det blevet tid til 5- retters middag – vinmenu kan tilvælges – og så skal vi ellers hygge og snakke. Claus Holm har lovet og blive til både middag og bagefter, så der skulle være rig lejlighed til at tale med ham. 
Pris:
Kaffe og kagesmagning kr. 50,-
5- retters menu + kaffe kr. 290,-
Vinmenu kr. 195
Øvrige drikkevarer afregner du selv med restauranten når du bestiller.
Tilmelding:
Der kan maks. være 25 deltagende og pladserne bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet!
Tilmelding sker på newyorkerbyheart@gmail.com og IKKE som en kommentar til dette indlæg – jeg skal modtage en mail. Sidste frist for tilmelding er 15. januar 2011.
Når du tilmelder dig, får du at vide om der er plads og får så opgivet et kontonummer, hvor du bedes overføre pengene til. Tilmelding er bindende og din tilmelding er IKKE endelig førend pengene er overført og du har fået en bekræftelse på din betaling.
Transport:
Hvis du kører i egen bil, så angiv venligst det ved tilmelding, så vi kan koordinere samkørsel mellem Holsted og Vejen. Ankommer du med tog, skal vi nok forsøge at hente dig ved stationen i Vejen eller Holsted.
Alle deltagere vil modtage en goodie-bag og der forventes af sponsorer, at madblogger-træffet og produkter omtales på Jeres blogs bagefter. Der vil blive en speciel side, hvor alle sponsorerne vil fremgå og den bedes I linke til.
Det kan endvidere dukke behagelige overraskelse op i løbet af aftenen, i form af konkurrencer…….
Vi glæder os til at se Jer og håber, at I vil tage godt imod arrangementet og at vi får en hyggelig og inspirerende dag sammen.
Birthe (Newyorkerbyheart) og Anne (LaTascha)
Print Friendly
Tilbage

37 kommentarer


  1. Oct 11, 2010
    10:46 pm

    LaTascha

    Neeeeeeej, hvor er det altså en pæn invitation du har fået på bloggen. Tak for kampen du. Jeg glæder mig til næste halvleg:-)

    Mange hilsner fra

    Anne.


  2. Oct 11, 2010
    10:49 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anne!

    I lige måde da 😀

    Du er et meget tålmodigt menneske, når du finder dig i at blive bestormet af mails….

    Glæder mig ligeså meget til 2. halvleg 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Oct 12, 2010
    12:32 am

    Tine

    Neeej, hvor lyder det bare spændende og lækkert! På trods af jeg skriver om mad, tør jeg dog ikke rigtigt mænge mig med de proffe som jer, men jeg glæder mig til at høre, hvad I oplever – hav en skøn tur! 🙂

    /Tine


  4. Oct 12, 2010
    5:47 am

    MissMuffin

    Hvor spændende, rigtig godt initiativ!
    Der er sørme bar langt til Holsted og Vejen, så jeg går li i tænke-tank:)


  5. Oct 12, 2010
    8:25 am

    Heidi Meldgaard

    Hvem der bare var madblogger:-)

    det ser super lækkert ud.


  6. Oct 12, 2010
    10:28 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Tine!

    Vi er på ingen måde proffer, så jeg synes da at du skulle tilmelde dig, hvis det er noget du har lyst til at deltage i. Vi er jo bare helt almindelige mennesker, der elsker mad 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Oct 12, 2010
    10:30 am

    Newyorkerbyheart

    Hej MissMuffin!

    Tak 🙂

    Tja, men engang i mellem skal tingene jo også ske herovre – normalt foregår de store ting på Sjælland og det er jo lang for os 😉

    Mange hilsner
    Birth


  8. Oct 12, 2010
    11:33 am

    Newyorkerbyheart

    Kære Heidi!

    Det kan der jo altså hurtig laves om på, det er bare med at komme i gangn 😉

    Det ville være en glæde at have dig med!

    Knus
    Birthe


  9. Oct 12, 2010
    12:48 pm

    Heidi Meldgaard

    Ja det er godt med dig, birthe.

    Men eftersom jeg selv er ret slem til at ikke gide læse blogs, somikke bliver opdateret jævnligt og hader når bloggeren ikke svare hvis man har lagt en besked. Ja så tør jeg simpelthen ikke at forsøge mig. tror ikke jeg har tid nok. desværre


  10. Oct 12, 2010
    12:51 pm

    Newyorkerbyheart

    Æv, jeg ville ellers gerne have haft dig her på den dag, det må så blive en anden gang 😉

    Knus
    Birthe


  11. Oct 12, 2010
    4:28 pm

    Maja

    Flot program Birthe:-)


  12. Oct 12, 2010
    4:42 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Maja!

    Tak 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  13. Oct 12, 2010
    5:00 pm

    Piskeriset

    Hvor er det et lækkert program, I har sat sammen – ren forkælelse 🙂

    Gemalen 'kom til' at give mig en koncertbillet til den 11. marts, og jeg har en mistanke om, at der er familiefødselsdag den 12., så jeg ved ikke pt., om jeg kan.

    Men hatten af for et flot arrangement 🙂


  14. Oct 12, 2010
    9:47 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Piskeriset!
    Tak – vi er også ret stolte 🙂

    Dejligt med sådan en koncertbillet, hvem skal I se?

    Mange hilsner
    Birthe


  15. Oct 12, 2010
    10:48 pm

    Litzy

    Hmmm hvad nu hvis man godt kan lige mad men ikke er decideret madblogger?


  16. Oct 12, 2010
    10:52 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Litzy!

    Jeg er ked af det, men det er desværre ikke nok "kun" at kunne lide mad 🙂 Vi skylder de sponsorer vi har fået, at det er madbloggere der kommer med – men jeg har efterhånden fået så mange forespørgsler, så jeg overvejer at jeg måske engang i fremtiden skal lave et træf hvor man IKKE behøver at være madblogger. Jeg kan godt fornemme at mange vil være med, men vi har desværre kun 25 pladser….

    Jeg håber, at du forstår at vi må vælge madbloggere.

    Mange hilsner
    Birthe


  17. Oct 12, 2010
    10:55 pm

    Litzy

    Jamen du har fuld forståelse her fra mig 🙂 Havde ikke forventet andet.

    Men håber da at der en dag bliver stablet noget på benene for os blogs uden en "label"
    Personligt skriver jeg jo om mad, men også om meget andet og kan derfor ikke kalde mig en madblog… og så er det jo trist at man på grund af det ikke må lege med alle de andre børn 🙂

    Jeg glæder mig til at læse om jeres tur 🙂

    *kram*


  18. Oct 12, 2010
    10:59 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej igen, Litzy!

    Puhhh ha, jeg fik helt svedige hænder der! – tak for din forståelse 🙂
    Jeg ved jo at du laver mad – god mad – og de er så hårdt at vi må skelne så skarpt……hvis bare vi havde haft nogle flere pladser.

    Men bare rolig, der skal nok komme et arrangement (når jeg får flere kræfter engang efter dette arrangement) vil jeg arbejde på at stort træf for alle 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  19. Oct 12, 2010
    11:23 pm

    Piskeriset

    Within Temptation – et af mine yndlingsbands 🙂


  20. Oct 12, 2010
    11:25 pm

    Nada

    Mange spændende projekter du har gang i;-)

    Mvh LacucinaNada


  21. Oct 13, 2010
    8:09 am

    MissMuffin

    Nu bor jeg godt nok også i det mørke jylland, bar på toppen og 235 km / 700 kr i tog kan jeg desværre ikke klare på en elevløn…
    Men suuper godt initiativ!!
    Håber i får en skøn oplevelse:)
    Jeg er jo heller ikke 100% madblogger, så jeg vil istedet glæde mig til at høre om jeres oplevelse..


  22. Oct 13, 2010
    11:04 am

    Newyorkerbyheart

    Hej igen Piskeris!

    Heldige dig! 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  23. Oct 13, 2010
    11:04 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Nada!

    Tak – og i lige måde 🙂

    mange hilsner
    Birthe


  24. Oct 13, 2010
    11:05 am

    Newyorkerbyheart

    Hej igen MissMuffin!

    Ja, det er en lang tur – ærgeligt at du ikke kan komme 🙂

    mange hilsner
    Birthe


  25. Oct 13, 2010
    5:22 pm

    Anonymous

    Ja ville da også ønske jeg var madblogger..istedet for bare at læse med 😉 Super arrangement.. og tak for en spændende blog.. kikker tit med..Kh Christina


  26. Oct 13, 2010
    5:34 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Christina!

    Tak, for din kommentar, hvor er det sødt af dig 🙂

    mange hilsner
    Birthe


  27. Oct 13, 2010
    11:58 pm

    SushiStegen

    Sikke et dejligt arrangement og en fantastisk ide, jeg ønsker jer held og lykke med projektet, og glæder mig til at se og læse mere om det.
    kh SS


  28. Oct 14, 2010
    10:57 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Sushistegen!

    Tak for rosen 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  29. Oct 23, 2010
    9:27 am

    Lene's kage-design

    Sikke et lækkert arrangement og til en overkommelig pris.. Jeg ville frygtelig gerne med -og så specielt fordi det ligger i en god afstand fra mig.. meeen jeg er gravid og har termin den 4. marts, så jeg krydser fingre for at billetterne er revet væk og der bliver et andet arrangement på et andet tidspunkt 🙂

    Jeg håber i får en RIGTIG god dag..
    Lene


  30. Oct 23, 2010
    11:58 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Lene!

    Ja, i forhold til din termin er det ikke så god timing – håber vi får mulighed for at mødes en anden dag 🙂

    Jeg håber også at vi får en god dag, vi har ihvert fald arbejdet hårdt på det…..

    Mange hilsner
    Birthe


  31. Oct 29, 2010
    11:50 pm

    Mig

    Nøj, hvor er jeg misundelig! Det lyder som et super arrangement, og jeg bor jo lige midt i Vejen, så jeg ved hvor lækre kagerne fra Kageriget er, og hvor fantastisk det er på Estrup Herregård, og jeg har længe godt kunnet tænke mig at besøge Allan på Restaurant BB. Men, hvor gerne jeg end vil være det, så er jeg ikke madblogger.
    I er dog velkomne til at sige til, hvis I har en ledig plads 😉


  32. Oct 30, 2010
    11:52 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Jane!

    Ja, jeg glæder mig ihvert fald og håber at vi får en rigtig god dag sammen 🙂
    Du må helt klart ned forbi Bedre Byggeskik! De laver noget rigtig godt mad og så er det super hyggelige omgivelser…..

    Mange hilsner
    Birthe


  33. Feb 18, 2011
    11:44 pm

    Elsk med Mad

    Ej hvor er jeg ked af at jeg bor så langt væk! Det lyder bare som et rigtig godt arrangement. Birthe du må begynde at arrangere sådanne træf et sted her på sjælland så vi københavnere kan komme med:) Ej håber i får en rigtig dejlig dag::)

    Mvh
    Mariam


  34. Feb 19, 2011
    12:12 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Miriam!

    Så langt er det jo heller ikke og der kommer da et par biler (mere eller mindre fyldte) fra Sjælland 🙂

    Har du set mit arrangement på Aarstiderne i april, måske du kan komme til det?

    Tror faktisk jeg spurgte dig om du ikke havde lyst til at komme, men hørte aldrig fra dig 😉

    Mange hilsner
    Birthe


  35. Feb 19, 2011
    1:08 pm

    Elsk med Mad

    Du har ret, i dk er der ikke noget der er langt væk:)

    Jeg tror det var til et andet arrangement du spurgte, så vidt jeg husker. Men aarstiderne lyder også rigtig godt. Jeg er bare højgravid på det tidspunkt, så jeg tror jeg venter lidt med at tilmelde mig indtil jeg ved hvordan jeg har det på det tidspunkt. Men det ligger helt sikkert i baghovedet. Det ku være fedt at møde alle jer fede (på den gode måde) menneseker:)


  36. Feb 19, 2011
    1:13 pm

    Elsk med Mad

    Ahh jo det var til madbloggertræffet du spurgte. men svarede også til tilbage på din kommentar inde på min blog:)


  37. Feb 19, 2011
    1:23 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej igen Miriam!

    Well, mon ikke vi mødes engang – og tillykke med at I bliver flere i familien, hvor dejligt 🙂

    Ja, der er jo længe til sidste tilmelding. Det ved Aarstiderne er ikke en madblogger-ting, det er for alle. Så du kan tage familie og venner med….

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!