Newyorkerbyheart

Pasta penne med sauté af okse, svampe og grønkål (SøndagsAvisen)……

 Peberfrugt og hvidløg i tynde skiver sauteres…..

 Tomat passata/sugo hældes ved……

 Oksekød i tern brunes godt……

 Champignon kommes ved……

 …….og så rødløg og hvidløg…….

 Frisk kogt pasta vendes sammen med tomatsaucen……

 Optøet, afdryppet grønkål vendes sammen med kødet og varmes igennem (beklager det dårlige billed)…..

Gårsdagens tallerken…….

I går aftes fik vi en lækker pasta ret fra denne uges udgave af SøndagsAvisen, som igen får deres madplan fra Årstiderne. Retten er med grønkål og da grønkål jo er noget af det sundeste, prøver jeg at indarbejde det i vores mad. Det er ikke noget jeg har gjort så meget i førhen (læs: slet ikke), men når nu det er så sundt, så må vi jo hellere prøve *S*
Jeg har ikke været heldig med at finde frisk grønkål, så jeg køber det frosset, men har på fornemmelsen at det stadig væk er sundt. Jeg optør det i microovn i en beholder, hvor jeg også tilsætter en ganske lille bitte smule vand. Beholderens låg lægges løst henover og så får det ca. 4-5 minutter, alt efter hvor stor portionen er. Så skal det afdryppes og væden presses ud af det og så er det klar til brug.

Farverne gør, at det er en meget smuk ret og den smagte også ok. Ikke den bedste pastaret jeg har fået, men bestemt heller ikke den dårligste! Det er mest grønkålen, som jeg ikke er så gode venner med, tror lige at det tager lidt tilvænning *S*

Jeg fulgte opskriften mht. ingredienser, men ikke målangivelserne, idet vi jo kun er 2 personer. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den……

Pasta penne med sauté af okse, svampe og grønkål (SøndagsAvisen), 2-3 pers.:
150 g oksekød i tern
passende mængde penne (pasta)
4 fed hvidløg (2 fed skåret i tynde skiver og 2 fed knust og finthakket)
1 rød peberfrugt, skåret i små tern
et nip sukker
½ flaske sugo (tomat passata)
1 lille rødløg, finthakket
ca. 175 g champignon, skåret i skiver
lidt under ½ pose frosset grønkål, optøet og godt afdryppet
salt, friskkværnet peber
hel, parmesanost, fintrevet
avocadoolie til stegning
Varm lidt olie op i en gryde og sauter peberfrugt ved middel varme i et par minutter. Tilsæt hvidløg i tynde skiver og lad dem sautere med i et par minutter, rør i det ofte, de skal ikke tage farve. Hæld sugo ved, skru lidt ned og lad det småsimre i et kvarters tid. Smag til med salt, friskkværnet peber og et nip sukker.
Sæt vand over til pastaen og kog den al dente i rigeligt, godt saltet, vand.
Varm lidt avocadoolie op på en pande ved god varme. Brun kødet på alle sider, krydr med salt og friskkværnet peber. Kom champignon ved og lad dem svitse med, til de begynder at blive gyldne. Tilsæt løg og når de begynder at blive bløde, tilsættes finthakket hvidløg, lad det steg i et par minutter under omrøring. Kom dem optøede grønkål ved, varm det igennem og smag til med salt og friskkværnet peber.
Hæld vandet fra pastaen og lad det dryppe af. Hæld tomatsaucen over pastaen og vend godt rundt. Server det sammen med kødblandingen og drys med fintrevet parmesan.

I går morges var jeg jo så på Fredericia Sygehus, ved en lungespecialist. Jeg havde ikke sovet så meget om natten, så jeg var ret træt, da jeg skulle op – men jeg blev da vågen da jeg kom ud i en KOLD bil!! Den var helt iset til, så den måtte lige skrabes lidt af, inden jeg kunne komme afsted – men jeg var heldigvis i god tid. Der var en del morgentrafik, men jeg ankom lige præcis 5 minutter før jeg skulle ind, så det var helt perfekt. Jeg var igennem en masse undersøgelser hvor mine lunger skulle testes, hvilket medførte en del pusten i forskellige rør, som igen medførte en del hosten. Tilsidst var jeg helt udmattet af al den hosten, men jeg håber, at det går til et godt formål. Jeg fik en dims med hjem, som jeg skal puste i 3 gange hver morgen, 3 gange hver middag og 3 gange hver aften. Hver gang skal jeg så skrive det højeste tal ned, som den viser. Det skal jeg gøre i 3 uger. Jeg skal så til undersøgelse igen om 2 mdr, fordi jeg desværre ikke kunne få en tid før. Inden jeg gik skulle jeg lige have taget nogle blodprøver – hold da fast hvor har jeg fået taget mange blodprøver i tidens løb. I det forløb på godt 3 år hvor jeg blev sendt rundt i det behandlingssystemet, var det lige meget hvor jeg kom hen, så skulle de lige tappe lidt blod. Jeg var efterhånden ved at være bange for at jeg ville begynde at lide af blodmangel, men det skete heldigvis ikke *S*
Anyway, der kom ingen endelige konklusioner. Jeg skal forsætte med min medicin indtil næste gang og så må vi se, hvad der skal ske.

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. Oct 28, 2010
    9:20 am

    jette

    Prøv at lave grønkålssalat. Med bla. æbler. Det er fantastisk. Men problemet er, at det ikke er helt nemt at få fat på frisk grønkål.


  2. Oct 28, 2010
    9:55 am

    martha

    Her i København kan man efterhånden begynde at få frisk grønkål i store poser i butikker i størrelsesordningen føtex, kvickly og superbest.
    Hvis du prøver at overtale dig selv til at det er lækkert, kan det virkelig godt betale sig at spise det friskt. Evt dampet oven på quinoa med ristede nødder, en soya/chili sovs og bagt tofu eller den her opskrift, som jeg prøvede forleden, og som er blevet min yndlings : http://www.thepickyapple.com/blog/2010/09/07/bowtie-pasta-with-spicy-sausage-and-kale/ (jeg steger også nogle løg bløde inden jeg tilsætter grønkålen)
    I stedet for italiensk pølse, som er svært at få i Danmark, så laver jeg en fars med de samme ingridienser (500g minced pork
    0,5 tsp. salt
    1 tsp. pepper
    0,5 Tbsp. fennel seeds, slightly crushed
    0,25. tbsp pepper flakes
    0,25 tsp. cayenne
    0,5 tsp. sugar
    1 clove garlic, minced
    a bit of cold water for consistency) og lader den trække i køleskabet, så steger jeg det på panden, hvor jeg hakker det i stykker, men ikke helt fine stykker som i kødsovs. Du kan se på billedet, at i USA skærer man alligevel pølsen ud af skindet.

    Hvis du vil undersøge grønkål mere kan jeg anbefale den her blog
    http://www.365daysofkale.com/

    Kh
    Martha


  3. Oct 28, 2010
    11:38 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Jette!

    Tusinde tak for dit tip, det må prøves når jeg engang kan få fingre i noget frisk grønkål 🙂 Det er træls at det er så svært…

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Oct 28, 2010
    11:39 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Martha!

    Velkommen herinde, jeg tror ikke at jeg har set dig før 🙂

    Tusinde tak for opskriften, den vil jeg da helt sikkert kigge nærmere på. Jeg tror det er lidt ligesom rosenkål, dem skulle jeg også lære at kunne lide, så jeg prøvede mig frem med en masse forskellige opskrifter og endelig fandt jeg en måde, hvorpå jeg kunne lide dem…

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!