Perlebygrisotto med svampe og parmesan (Magasinet Mad! nr. 9/2010)……..
Heidi har sendt mig denne mandolinjern – TUSINDE TAK!!!!
Perlebyggen kogen sammen med lidt persille…….
Blandede svampe steges……
Skalotteløg og hvidløg sauteres og så kommes forkogt perlebyg ned i…….
Tilbehøret er ribeyes……
Forårsløg tilsættes…….
….og så svampe, ost og en lille klat smør…….
Aftenens tallerken……..
Den anden dag skrev jeg om at jeg manglede et mandolinjern og vupti, straks var der en der sendt mig en mail om at hun havde en som hun gerne ville sende til mig. Jeg tilbød selvfølgelig at købe den – til dem af Jer der stadig er forarget over at jeg får ting “sponsoreret”, noter venligst det! – men Heidi ville ikke have noget for den. TUSINDE TAK, Heidi!!!! Jeg glæder mig SÅ meget til at tage den i brug og hvor er det dog dejligt at der findes sådan et menneske – men det har jeg nu efterhånden fået mange beviser på *S*
Til dagens aftensmad, havde jeg ingen brug for mandolinjern. Menuen stod på perlebygrisotto med svampe og parmesan (Magasinet Mad! nr. 9/2010) og ribeye steaks.
Normalt bruger jeg jo altid Jamie Olivers opskrift på risotto (dog med forskellig “fyld”), men denne laves lidt anderledes.
Jeg brugte en svampeblanding, som desværre ikke indeholdt kantareller, men i denne tid vil de være perfekte i.
Jeg lavede en mindre opskrift en i bladet, fordi vi jo kun er 2 personer.
Jeg kom en lille bitte klat smør i tilsidst, det synes jeg gør risotto så lækker!
Vi fik en ribeye steak til, men perlebygrisottoen kan sagtens være en selvstændig ret.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den………..
Perlebygrisotto med svampe og parmesan (Magasinet Mad! nr. 9/2010), 2 pers.:
ca. 2 dl perlebyg
et par kviste persille
250 g blandede svampe, rengjorte og skåret i mindre stykker
1 skalotteløg, finthakket
1 fed hvidløg, knust og finthakket
3 forårsløg, rengjorte og skåret i skrå skiver
30 g hel, fintrevet parmesanost
½ dl tør hvidvin
3/4 dl vand + en lille smule koncentreret kalvefond
en lille klat kold smør (ca. 1-1½ tsk.)
avocadoolie
salt, friskkværnet peber
Skyl perlebyg rigtig godt i en sigte, hæld i en gryde sammen med 4 dl vand, lidt salt og persillekviste. Bring i kog, skru ned og kog ved lav varme i 17 minutter. Hæld resterende vand fra og skyl perlebyggen med koldt vand, lad dem dryppe godt af.
Kom lidt smør på en pande og steg svampene til de bliver gyldne. Tag af varmen.
Varm lidt smør op i en gryde og sauter løg og hvidløg, til de blive bløde og gennemsigtige – men de må ikke tage farve. Tilsæt den afdryppede perlebyg og rør godt rundt. Hæld vin ved og lad det koge ind, til det er næsten væk, rør tit i det. Hæld vand og koncentreret fond i, lad det igen koge næsten helt ind – rør i det tit. Tilsæt forårsløg og lad dem varme med i 1 minuts tid. Tilsæt svampe, salt, friskkværnet peber og parmesanost – rør godt rundt og lad det varme igennem ½ minuts tid. Tag af varmen, tilsæt en lille bitte klat smør, læg låg på og lad det stå i 1 minut. Smag til og server straks.
Samme dag for et år siden
- Tea Scones med og uden chokolade............. - 2011
- Braiseret oksebov med marinerede rødbeder og persillerødder............... - 2011
- Herregårdskage (fra "Den store bagebog 3")......... - 2010
- Stegt lyssej med gazpacho-salat.............. - 2009
- Endnu en award - TAK....... - 2008
- Lækker, lækker hyggemad........... - 2007

















