Newyorkerbyheart

Alternativ Mortens aften…….

10 november , 2010 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Bla bla, Om mig - Tags: , ,

Peking-pandekager……

Andebrysterne brunes og pensles med hoisin og honning…..

Imens gøres tilbehøret klart: gulerødder, agurk, porrer og hoisinsauce…….

De færdigstegte bryster…….

…….skæres i strimler…….

Pandekagerne smøres med hoisinsauce og så kommes grøntsager og strimler af and på…..

Rulles sammen og nydes…….

Som jeg skrev i går, skulle vores Mortens aften i år være utraditionel, men dog alligevel indeholde and. En af vores fælles yndlingsretter er hoisin-/honningglaseret andebryster med peking-pandekager og det har vi så fået i aften.
Jeg har skrevet opskriften før, så den skriver jeg ikke igen, I kan se den her. I aften tilsatte jeg også gulerødder i julienne, for at få lidt mere farve på og lidt mere “knas”.

Jeg er helt vild med hoisinsauce, men jeg har også fundet ud af, at der er forskel på det. F. eks. købte jeg engang noget i Kvickly af mærket Blue Dragon eller noget i den stil og det var så forfærdeligt. Jeg havde købt nogle glas af det, men endte med at smide det hele ud, fordi det var totalt uspiseligt. Jeg har lært af lektien og køber nu altid hos Shop Asia – køber nogle glas ad gangen – og altid dette mærke, det synes jeg er bedst.

Jeg havde helt vildt lyst til at bage i dag, vejret var til friskbagte boller eller brød syntes jeg, men jeg vidste at jeg skulle gemme kræfter til at lave pekingpandekagerne. Der er en del arbejde ved det. Selvom dejen er nem at lave, så skal de også rulles ud og det tager hårdt på kræfterne. Så da jeg var færdig med pandekagerne, var jeg virkelig glad for, at jeg ikke havde givet mig i at bage boller eller brød – selvom lysten bestemt ikke manglede…….
Jeg må se om kræfterne rækker til det i morgen, for det ville virkelig være dejligt med sådan en omgang friskbagte boller.

Det er ved at være tid til at komme i gang med vintertræningen, nu hvor tennissæsonen er ovre. Faktisk har jeg skullet i gang for længe siden, men jeg har slet ikke kunnet sparke mig selv i gang. I alle de forrige år, har jeg ved denne tid, trænet ivrigt, både yoga, pilates og på crosstraineren – men i år er helt anderledes. Måske er det mine lungeproblemer der helt automatisk sænker lysten, måske jeg bare er blevet doven eller måske jeg har haft for meget om ørerne med det Madbloggertræf som jeg har LaTascha og jeg har arrangeret? Jeg ved det ikke, faktum er bare, at jeg ikke er kommet i gang med noget som helst!
Så i morgen er det “op på hesten”. Jeg må i gang med crosstraineren og kæresten har pålagt mig, at jeg ikke må være på den mere end 7 minutter ad gangen, her til at starte med – det er ikke så tit jeg lytter til ham, men jeg tror jeg gør det i morgen *S*

Normalt træner jeg jo op til skiferien, men vi har bestemt os for at droppe den i år. Kæresten skal på hans herreskitur i januar og det er det vigtigste. Jeg kan jo alligevel ikke holde til det helt store, så det er helt fint. Jeg vil da savne at komme væk den uge, men i stedet for tager vi en tur til Paris, formentlig i april måned. Der bliver en ferie som vil bestå af sightseeing i Paris og hyggeligt samvær med verdens sødeste Anette, som jo bor dernede – jeg glæder mig allerede……..

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Nov 11, 2010
    7:14 am

    Piskeriset

    Hehe – jeg kan godt lide den fortolkning af Mortens aften – uhm 🙂


  2. Nov 11, 2010
    7:16 am

    Irene

    Uhmmm..hvor ser det altså lækkert ud, den opskrift er jeg da nød til at prøve…
    Og en tur til Paris lyder skønt…gid det var mig..
    Knus Irene


  3. Nov 11, 2010
    8:23 am

    klappeklappekage

    Mmmmm det ser super dejligt ud og ihvertfald langt bedre end min meget u-inspirerende rugbrødsmad i går aftes 🙂


  4. Nov 11, 2010
    12:06 pm

    Newyorkerbyheart

    hej Piskeriset!

    Jeg er vild med and i denne form, måske min yndlings – lige bortset fra andeconfit 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Nov 11, 2010
    12:07 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Irene!

    Det er ihvert fald virkelig lækkert synes jeg og hvis man ser bort fra pandekagerne, så er det også hurtigt at lave. Jeg plejer at lave en hel stak pandekager ad gangen og så fryse dem der bliver til overs, på den måde skal jeg ikke stå og lave dem hver gang 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  6. Nov 11, 2010
    12:08 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Klappeklappekage!
    Det smagte dejligt – og der er rester til frokost i dag – me like 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  7. Nov 11, 2010
    9:15 pm

    superheltemor

    Åh det ser SÅ lækkert ud! Hvorfor har jeg så kræsne mand og børn!? Jeg æælsker and!


  8. Nov 11, 2010
    9:46 pm

    Newyorkerbyheart

    hej Superheltemor!

    Det er virkelig lækkert, en af mine absolut yndlingsretter 🙂

    Du skulle nu forsøge alligevel. Det er ikke sådan "and'et" i smagen og måske de vil synes at det er sjovt selv at samle deres mad…..

    Mange hilsner
    Birthe


  9. Nov 12, 2010
    9:09 pm

    En glad blogger

    Mmhmmm, hvor ser det perfekt ud! Er vild med pekingand med hoisinsauce og små pandekager. Stødte første gang på opskriften hos Nigella, som jeg er VILD med 😉
    Håber I havde en god aften!
    (det havde jeg her hos svigerfamilien – og min kæreste var hjemme, yææii!)
    Mange hilsner og rigtig god weekend
    /Eva


  10. Nov 12, 2010
    11:16 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Eva!

    Jeg elsker denne ret, helt og aldeles 😀

    Dejligt at høre at du havde en dejlig aften, sammen med dem (og ham) du elsker…

    God weekend.

    mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!