Boganmeldelse: Almanak af Claus Meyer, Lindhardt & Ringhof……
Almanak af Claus Meyer, Lindhardt & Ringhof…….
Jeg har modtaget et eksemplar af Claus Meyer’s store opslagsværk “Almanak” fra Lindhardt & Ringhof. Det er en ordenligt bog på ikke mindre end 695 sider fyldt med skønne og lækre opskrifter. Det er et opslagsværk, om er inddelt efter måneder, så man på den måde let kan gå ind og lade sig inspirere til hvordan årstidens råvarer skal anvendes.
Som en anden blogger skrev, så er det ikke en bog der skal gemmes væk, for så bliver den ikke brugt. Det en bog der skal stå/ligge fremme til inspiration og gode ideer.
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg ikke er helt vild med Claus Meyer. Altså jeg synes han er bragende dygtig og han har gjort helt vild meget for mad i Danmark, det er måske bare mest hans facon der byder mig i mod, men det skal jo ikke ligge manden til last. Jeg vil rigtig gerne besøge Meyers Deli, fordi jeg har hørt så meget godt om det, så det må jeg får gjort næste gange jeg kommer til København. Faktisk burde jeg lave en “mad-weekend” til København, fordi der er så mange steder jeg gerne vil besøge…..
Nå, men tilbage til bogen. Det er en virkelig god bog med mange lækre og indbydende retter. Selvsagt er der ikke så mange billeder i den, fordi den jo er så stor – og det er nok det jeg savner mest. Jeg er meget visuel og det var også derfor jeg i sin tid startede denne blog, så jeg vil helst se billeder til madopskrifter. Men ud over det er der ikke noget at udsætte. Det er en virkelig brugbar bog, som du godt kan sætte på ønskelisten til jul…..
Der vil helt sikkert komme nogle opskrifter fra bogen i den næste tid, så følg med……